I ved vidst efterhånden godt, at jeg elsker det asiatiske køkken. Men jeg har faktisk aldrig lavet sur/sød sovs eller dybstegt mørbrad.
Jeg siger jer at det var lækkert. Kødet var super mørt indeni men pakket ind i den sprødeste skorpe og en klistret sur/sød sovs.
Dybstegt svinemørbrad i sur/sød sovs
Virkelig lækker ret med det møreste kød
Udskriv
Pin
Anmeld
Antal: 4 personer
Ingredienser
Sur/sød sauce
- 4 spsk ketchup
- 2 spsk soya
- 2 dl brun farin
- 1 tsk salt
- 2 spsk eddike jeg brugte lagereddike
- 2 dl ananasjuice
- 3 spsk majsstivelse
- 1/2 dl vand
Grønt og ris
- 2 peberfrugter skåret i grove tern (jeg brugte rød og grøn)
- 3 skiver ananasringe skåret i små stykker
- Ris til 4 Pers følg mængde og opskrift på pakken
Dybstegt svinemørbrad
- 1 svinemørbrad ca. 500 g
- Salt og peber
- 1,25 dl mel
- 0,75 dl majsstivelse
- 1, 25 dl danskvand
- 3-4 dl solsikkeolie til stegning
Sådan gør du
Grønt og ris
- Jeg serverede peberfugten rå, men ellers kan du stege på en pande i lidt fedtstof, til peberfrugten bliver en smule blød
- Sæt vand over til ris og kog efter ansvisningen
Sur/sød sovs
- I en gryde kommes ketchup, soya, brun farin, salt, eddike og annasjuice i.
- Lad det koge op ved middelvarme indtil farinen er smeltet
- I en skål piskes majsstivelse godt sammen med vandet og hældes i gryden
- Rør rundt og lad blive på varmen indtil der tykner og tag derefter af
Dybstegt svinemørbrad
- Afpuds svinemørbraden for sener og skær i skiver, del hver skive i 1-2 stykker (på størrelse med en 5 kr)
- Krydr kødet med salt og peber
- Kom olien i en pande ved middel/høj varme og lad den begynde at boble
- I en skål blandes mel, majsstivelse og danskvand og kødet dyppes med det samme deri og kommes direkte over i panden med olien
- For at sikre at kødet steger og ikke koger på panden, er du nødt til at dele det op og stege af 2-3 portioner
- Det skal steges ca 1,5 min pr side
- Kødet tages op når det er gyldent og sprødt
- (skær evt over og tjek den er gennemstegt)
- Serveres i en skål med ris, grønt, sovs og kød på toppen (eller kød ved siden af – vent med at blande det før inde ved bordet, så kødet forbliver sprødt)
Hej
2 dl brun farin er det ikke for meget?
Har lige lavet opskriften og den var MEGET sød.
Med venlig hilsen Pia
Hej Pia
Dobbelttjekkede lige i mine noter, den er god nok. Øv at du synes den var for sød, det fungere for mig.
God aften
Vh josephine
Tænkte også med det samme at det er meget farin til den mængde eddike, hvis det skal være sur-sød sovs. Men ellers lyder opskriften lækker og skal prøves!😊
Det var der der fungerede her. Du kan altid prøve med en version med mindre ☺️