Indbagt laks med flødeost

image_pdfimage_print

Okay venner, det her er en virkelig skøn hverdagsret. Og en god måde at få fisk på. Den indbagte laks er super nem at lave, klar på 30 min og kan serveres med tomatsalat, råkost eller lign. Man kan også servere med lidt flute til.

Jeg ville gerne have brugt spinat sammen med flødeosten, men det har drengene ikke lært at spise endnu. Men det kan sagtens tilføjes.

Indbagt laks med flødeost

Den indbagte laks er super nem at lave, klar på 30 min og kan serveres med tomatsalat, råkost eller lignende.
No ratings yet
Udskriv Pin Anmeld
Ret: Hovedret
Keyword: butterdej, flødost, laks
Samlet tid: 30 minutter
Antal: 4 personer

Ingredienser

  • 400-500 g laks jeg brugte 4 laksefileter
  • 1 rulle fersk butterdej jeg købte en der lå ved siden ad tærtedej, klar til at blive rullet ud
  • 150 g naturel flødeost
  • Lidt friskhakket purløg persille, dild eller basilkum (en eller flere) – kan også undlades
  • 1/2 fed hvidløg presset
  • 1 tsk salt
  • 1/2 tsk peber
  • 1 æg til pensling

Sådan gør du

  • Tænd ovnen på 200 grader varmluft
  • Skær laksen af skindet og placer midterst på den udrullede butterdej
  • Bland flødeost, hvidløg, salt, peber og urter sammen og fordel ovenpå laksen
  • Skær evt i siderne af butterdejen og fold den op, så laksen er helt pakket ind (se billeder nedenfor) – du kan også bare folde butterdejen indover uden at skære i den først
  • Pensl med et sammenpisket æg
  • Bages i ovnen i 20 min

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Vurdering af opskrift




*