I samarbejde med Bonduelle, har jeg lavet opskriften på disse energikugler. Hvis du gerne vil have et sundere alternativ, når den søde tand melder sig (hos store og små) – så er de her kugler helt perfekte.
De er nemlig bestående primært af kikærter og peanutbutter, så de er ikke kaloriefattige, men til gengæld mere mættende og med det sunde fedt (samt kan stabilisere blodsukkeret ift andre sukkerholdige snacks som frugtpålæg, yoghurt, lyst brød mm.)
Vil du lave en deluxe udgave, kan du vælge at dyppe kuglerne i chokolade. Opbevares i køleskab i op til 5 dage.
Energikugler
Lækre søde kugler lavet på kikærter – en perfekt snack til madpakken
Udskriv
Pin
Anmeld
Antal: 16 stk
Ingredienser
- 240 g kikærter
- 1 spsk kokosmel
- 1 spsk havregryn
- 1,5 spsk peanutbutter
- 2 spsk. flydende akaciehonning
- 80 g mørk grofthakket chokolade
- 1 knivspids salt
Sådan gør du
- Kom havregryn og kokos i en minihakker og blend til det er helt fint
- Kom derefter kikærterne deri og blend til det er en ensartet masse
- Tilføj derefter peanutbutter, honning og salt. Hvis massen ikke er blød nok, kan du komme lidt mere peanutbutter i
- Bland chokoladen rundt med en ske og form til ca. 16 små kugler
- Stil på køl i min. 1 times tid
Seneste kommentarer