Hjemmelavede salte mandler er nemme at lave og er super lækre som snacks til tapas eller drys på en salat. Kan varieres i det uendelige med eks. lakrids, chili mm. Denne version er blot med salt.
Ingredienser
- 2,5 dl vand
- 0,5 dl salt
- 1 dl mandler
Fremgangsmåde
- Kog vandet i en elkoger
- Hæld vandet i en skål og kom saltet heri – bland rundt til saltet er opløst
- Kom derefter mandlerne ned til saltvandet og lad dem trække i ca. 15 min.
- Tænd ovnen på 175 grader imens mandlerne trækker
- Find en bageplade med bagepapir
- Si vandet fra mandlerne og kom dem på bagepapiret
- Bag mandlerne i ovnen i 15 min.
- Tag ud og lad mandlerne afkøle på en rist
Pingback: Nytårsguide - alt fra snack, drink, forret, hovedret og dessert - Madmusen