Det her var en ret lige efter mine børns hoved. Jeg kom ikke fyld i dem alle, men gemte nogen, som de kunne spise med syltetøj og sukker.
De fyldte pandekager blev serveret med en simpel kålsalat til.
Ingredienser
Madpandekager (12 store, hvoraf 8 stk kom i ovnen og 4 blev “dessert”)
- 6 stk æg
- 6 dl mælk
- 1 knivspids salt
- 200 g hvedemel
- 70 g grahamsmel
- Smør til stegning
Oksekødsfyld (fyld til 8 stk)
- 2 spsk olie
- 1 stk løg hk fint
- 2 fed hvidløg hk fint
- 2 stk gulerødder skrællet og revet groft
- 500 g hk oksekød
- 1 ds hakkede tomater
- 1/2-1 pose tacokrydderi
- 120 g revet cheddar
Sådan gør du
Pandekager
- Pisk æg og mælk sammen i en skål
- Bland hvedemel, salt og grahamsmel i en skål for sig og hæld i æggeblandingen imens du pisker
- Smelt smør på en pande og steg pandekagerne en af gangen og stil af på en tallerken
- Når de er bagt kan du lave fyldet
Oksekødsfyld
- Tænd ovnen på 170 grader varmluft
- Kom olie på en middelvarm pande og steg løgene i ca. 5 min
- Tilføj hvidløg og svits i ca 30 sek
- Oksekødet steges nu med indtil det er gennemstegt
- De sidste ingredienser (pånær cheddar) kommes i. Smag til med salt og peber
- Fyld i pandekagerne, rul dem og placer i et ildfast fad
- Drys med cheddarost og bag i ovnen i ca 10 min , til osten er smeltet
Seneste kommentarer