Der findes intet som hyldeblomstsaft med isterninger på en varm sommerdag. Og allerbedst er hjemmelavet hyldeblomstsaft. Kørte på cykeltur med kæresten i skoven for at finde hyldeblomster og fandt også lidt i vores egen have 🙂 Nu skal jeg bare vente de 4 dage saften skal trække på køl.
Hyldeblomstsaft
En hjemmelavet omgang hyldeblomstsaft er dejlig nemt at lave og smager af sol på flasker
Udskriv
Pin
Anmeld
Antal: 1.5 liter koncentreret saft
Ingredienser
- 20 stk hyldeblomstskærme uden for mange store stilke skal være sprunget ud og lidt gule idet, og dufte kraftigt
- 1 liter vand
- 500 g sukker
- 2 stk økologiske citroner
- 1 brev citronsyre 20 g
- evt Atamon. Dette forlænger holdbarheden (kan købes i supermarkeder)
Sådan gør du
- Ryst hyldeblomsterne fri fra de fleste dyr
- Find en gryde og kog sukker og vand deri, indtil sukkeret er opløst
- Skær citron i tynde skiver og kom op i sukkerlagen sammen med citronsyre og hyldeblomster. Sørg for at hyldeblomsterne er dækket af vand
- Evt Tilsæt Atamon
- Kom låg på gryden og stil den på køl i 4 dage, hvor den skal trække (rør evt rundt i det hver dag, med en ske du har hældt kogende vand over)
- Si saften igennem et klæde og hæld på skoldede flasker
- Kan også hældes i tomme vandflasker og fryses ned.
Noter
TIP: Hyldeblomstsaften kan fryses ned, så du har saft, du kan tage op løbende
Seneste kommentarer