Uhmm, der er ikke noget mere sommerligt end danske jordbær. Og når vejret er godt, har man brug for nogle kolde forfriskninger. Det er første gang jeg har lavet min egen limonade , men bestemt ikke den sidste! Så nemt og sindsygt lækkert. Hvis man skal hygge sig lidt ekstra eller holde fest kan man servere som drinks eller en bowle med vodka tilføjet.
Ingredienser
- 400 g jordbær
- 5 dl vand
- 4 stk citroner
- 2 dl sukker
- Til pynt
- 1 stk økologisk citron
- Isterninger
- Friske mynteblade
Sådan gør du
- Skyl jordbærrene og skær det grønne væk (del evt de største jordbær i to)
- Kom dem ned i en gryde sammen med saften fra de 4 citroner, sukker og vand.
- Kog op og lad det simre i 10-12 min, til jordbærrene er godt kogt ud (bløde)
- Sigt jordbærblandingen (du skal kun bruge saften, men kan komme det andet på køl og bruge som jordbær kompot på noget yoghurt)
- Smag på saften og tilsæt vand indtil du synes det smager tilpas sødt og ikke for koncentreret
- Sæt saften på køl
- Server i glas (eller en kande) med en håndfuld isterninger, frisk mynte og er par skiver citron
Seneste kommentarer