Bønnesalat med avokado

image_pdfimage_print

Jeg elsker at afprøve nye kombinationer til salater og gerne nogen med gode mættende ingredienser som eks. bønner. Denne her bønnesalat med både grønne bønner og edamame bønner er utrolig lækker og nem at lave.

Jeg serverede med kartoffelbåde i ovn, fetadip og hjemmelavede kyllingenuggets.

Jeg er vild med koriander og synes det passer utrolig godt i salaten. Hvis du er en af dem som synes det smager af sæbe, kan du undlade det eller evt. bytte ud med en anden krydderurt som basilikum eller persille.

Bønnesalat med avokado

En virkelig lækker salat med forskellige bøner
No ratings yet
Udskriv Pin Anmeld
Ret: Salat
Keyword: avokado, bønner, bønnesalat, edamame
Samlet tid: 15 minutter
Antal: 4 personer

Ingredienser

  • 300 g frosne grønne bønner haricots verts
  • 200 g frosne edamame bønner
  • 2 stk avokado
  • 1 stk rødløg
  • 1 stk tomat
  • Frisk koriander 1 god håndfuld – evt. persille eller basilikum hvis du er mere til det
  • 2 spsk. hvid balsamico mørk kan også bruges – men vil nok farve salaten mere
  • 2 spsk. solsikke/rapsolie
  • 1 lille fed hvidløg
  • Salt og peber

Sådan gør du

  • Tag de frosne bønner op. Sæt en gryde over med 1,5 liter kogende vand og 2 tsk salt. Kom bønnerne ned i det kogende vand i 2 min. Hæld derefter op i en sigte og afkøl.
  • Find en skål og kom de afkølede bønner deri.
  • Lav dressing: bland balsamico, olie og 1 presset fed hvidløg sammen i en lille skål og hæld over bønnerne.
  • Kværn salt og peber over og smag til.
  • Skær avokadoen i små tern og kom op i skålen til bønnerne.
  • Skræl og hak løget meget fint og kom op i skålen.
  • Skyl tomaten og skær i små tern og kom op i skålen.
  • Skyl korianderen og hak den groft og drys over.
  • Nu kan du servere

 

 

bønnesalat med tilbehør

bønnesalat

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Vurdering af opskrift




*