Har fået en del forespørgsler på nem hverdagsmad, så det vil jeg begynde at ligge nogle flere opskrifter op af.
Jeg elsker tomatsalat og laver det ofte som tilbehør. Dette er en ret uden store mængder kulhydrater fra eks. ris, pasta, kartofler mm.
Kyllingebryst med smøreost og bacon samt tomatsalat
Lækker hverdagsmad for hele familien
Udskriv
Pin
Anmeld
Antal: 4 personer
Ingredienser
- 4 stk kyllingebryster
- 4 spsk. smøreost eks. med hvidløg
- 8 skiver bacon
- 25 cherrytomater
- 1 rødløg
- 2 frisk mozzarella
- 2 spsk. olie
- 2 spsk. rød balsamico
- Salt Peber
- Frisk basilikum
Sådan gør du
- Start med at tænde ovnen på 180 grader.
- Tag kyllingebrysterne og skær den ind i siden midt på, uden at skære helt igennem (lidt ligesom hvis man skulle lave en sandwich og skære brødet op i den ene side, uden at skære helt igennem). Kom 1 spsk. smøreost ind i ‘lommen’ på kyllingen og vikl 3-4 skiver bacon om hvert stykke kylling.
- Find et ildfast fad og dæk lige akkurat bunden med vand, krydr toppen med peber. Lig kyllingerne deri og kom i ovnen i ca. 20 minutter (afhængig af hvor tykke dine kyllingebryster er -tag evt. en ud og skær igennem, og sikr at den er gennemstegt)
- Nu kan du lave tomatsalaten imens
- Hak rødløget fint.
- Find en lille skål og kom olie og balsamico deri. Dernæst kommers rødløgene deri.
- Skyl tomaterne og halver dem. Placer i et fad.
- Drys derefter rødløgene og marinaden over tomaterne.
- Riv mozzarellaen i små stykker og fordel imellem tomaterne.
- Krydr med salt og peber. Pynt til slut med frisk basilikum.
Seneste kommentarer