Hjemmelavet vanilleis, rabarbergele, saltkaramelganache og knust kiks med lakrids

image_pdfimage_print

Jeg har brugt lang tid på at udtænke den her dessert, som jeg lavede til en forsinket julefrokost med 3 gode veninder. Jeg kan godt selv synes dessert bliver for sød, så det var vigtigt for mig at der var noget syre og også forskellige konsistenser samt en flot præsentation. Karamel kan godt drille en del, men det lykkedes mig efter et par forsøg – så giv ikke op, hvis det ikke lykkedes første gang.

Hjemmelavet vanilleis med rabarbergelé og saltkaramel

En perfekt afslutning på et festmåltid
No ratings yet
Udskriv Pin Anmeld
Ret: Dessert
Keyword: Dessert, ganache, is, Karamel, kiks, rabarber, vanille
Forb. tid: 1 time 30 minutter
Frysetid (min.): 6 timer
Samlet tid: 7 timer 30 minutter
Antal: 8 stk

Ingredienser

Vanilleis

  • 2 stk past. æggeblommer
  • 1/4 liter piskefløde
  • 1 stk vanillestang
  • 40 g sukker

Rabarbergele

  • 200 g frisk rabarber evt.frossen
  • 100 g sukker
  • 1/2 dl vand
  • 3 blade husblas

Saltkaramelganache

  • 100 g mørk chokolade
  • 1 dl piskefløde
  • 60 g sukker
  • 1/2 tsk flagesalt /eller grov salt
  • 1 spsk. glukosesirup

Øvrigt

  • 8 stk digestive eller havrekiks
  • 1 spsk grov lakridspulver
  • evt. skovsyre eller mynte til pynt
  • evt. guldstøv til pynt på kiksene

Sådan gør du

Vanilleis

  • Flæk vanillestangen og skrab kornene ud.
  • Kom det op i en skål sammen med sukkeret og mas vanillien ud i sukkeret.
  • Tilsæt æggeblommer i skålen med sukker og vanille og pisk det luftigt.
  • Pisk fløden i en anden skål til flødeskum og vend den forsigtigt i æggemassen med en dejskraber.
  • Hæld den i silikoneform (8 stk.)
  • Stil i fryseren i min. 6 timer og gerne dagen før.

Rabarbergelé

  • Find en skål og fyld den med koldt vand og lig husblassen i blød i ca. 20 min.
  • Skyl og skær rabarberen i skiver på ca. 3 cm tykke.
  • Kom rabarberskiverne i en gryde sammen med sukker og vand.
  • Lad det koge op og koge ud til en rabarbergrød.
  • Tag af blusset.
  • Tag en si over en skål og hæld rabarbergrøden deri, så du får siet saften fra (gem gerne frugtkødet, det kan du også servere på eller ved siden af tallerkenen).
  • Vrid husblassen fri for overflødigt vand og kom den ned i den varme siede rabarbersaft.
  • Hæld evt. i en lille beholder/flaske og kom massen i en silikoneform (jeg brugte nogle små halvkugler). Der skal gerne kunne blive ca. 24 stk.
  • Stil i fryseren i nogle timer, skal ud et par timer før servering.

Saltkaramelganache

  • Hak chokoladen fint og kom den i en skål.
  • Varm piskefløden op i en skål, så den når lige op til kogepunktet og tag den af blusset.
  • Tag en ny gryde og kom sukkeret deri, smelt sukkeret til lysebrun karamel v. middelvarme – du skal ikke røre i det.
  • Tag det af med det samme og rør imens du tilføjer den varme fløde (det er her du kan risikere af karamellen stivner og ikke kan blande sig med fløden). Lykkedes det at blande fløde og karamel, så gå videre til næste trin. Er der evt. kun små stykker hård karamel, så tag dem op og smid dem ud og fortsæt.
  • Tilsæt glukosesirup.
  • Hæld flødekaramel massen ned den hakkede chokolade og lad det stå i 1 minuts tid.
  • Rør med en dejskraber rundt i cirkler og bland chokoladen med flødekaramellen, til det bliver en tyk og glat masse.
  • Lad det stå v. stuetemperatur hvis du skal serverer indenfor et par timer, ellers stil det på køl og tag ud nogle timer før servering.

Anretning

  • OBS både rabarbergele og saltkaramelganachen skal stå ved stuetemperatur i min. 1-2 timer før servering.
  • Tag en tallerken, knus 1 kiks pr tallerken i hånden og fordel på tallerkenen. Drys med lidt grov lakridspulver hvor kiksen er. Drys evt. lidt guldstøv på.
  • Tag isen ud af fryseren og pop den ud af silikoneformen. Placer på tallerken og ovenpå noget kiks – så bliver den stående der.
  • Tag rabarbergeleen og skær langs kanten med en kniv, pop den dernæst ud af formen og placer 2-3 stk. pr tallerken.
  • Tag en sprøjtepose med tyl og kom saltkaramelganachen deri. Lav 2-3 små toppe af massen på tallerken. Drys evt. med lidt saltflager.
  • Du kan pynte med skovsyre eller frisk mynte og servér straks.
rabarber
rabarber

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Vurdering af opskrift




*