Go Back
+ servings
Udskriv
Ingen bedømmelser

Sprøde dybstegte tigerrejer med chilimayo

De her sprøde stegte rejer er noget af det bedste jeg ved
Samlet tid30 minutter
Keyword: friture, mayo, snack, tapas, Tigerrejer
Servings: 4 personer

Ingredienser

  • 20 stk tigerrejer ukogte og med skal
  • 3 dl rasp
  • 2 dl mel
  • 2 stk æg
  • salt og peber
  • 1 liter solsikke/rapsolie
  • 1/2 stk citron

Chilimayo (den hurtige)

  • 2 spsk. god mayonnaise
  • 1 tsk. stærk chilisauce
  • Salt Peber

Sådan gør du

  • Chilimayo:
  • Bland ingredienserne sammen i en skål. Smag til med salt og peber. Chilien kan justeres alt efter hvor stærk du ønsker mayonnaisen.
  • Stil på køl og server kold, når rejerne er stegt.
  • Rejer:
  • Hvis rejerne er frosne, skal de være tøet op. Fjern forsigtigt skallen, men lad hallen blive.
  • Hvis tarmen ikke er fjernet, kan du skære et snit i toppen og evt. med pincet hive den ud (jeg var så heldig, at den fiskebutik jeg købte rejerne i, havde fjernet tarmen).
  • Vend rejerne i mel, derefter æg og til sidst i rasp.
  • Varm olien op i en gryde til ca. 150-170 grader (hvis du ikke har et termometer, så test evt. en reje)
  • Jeg stegte 10 rejer ad gangen.
  • Lad dem stege i olien til de bliver gyldne (halen bliver hurtigt lyserød).
  • Tag dem op med en hulsi og lig en tallerken med køkkenrulle.
  • Servér lune med den kolde chilimayo til og evt i små tortilla brød med grønt.