Nemme romkugler
Hjemmelavede romkugler (eller trøfler) som altid hitter hos store og små
Samlet tid35 minutter min
Ret: Dessert
Keyword: krymmel, romkugle, trøfler
Servings: 16 stk
- 1 stk marcipanroulade 350 g
- 1 stk chokoladeroulade 300 g
- 1 stk mazarinkage 275 g
- 1,5 spsk hindbærsyltetøj
- 3 spsk æblemos
- 3 tsk romessens eller mere eller mindre, alt efter smag
- 2 spsk kakaopulver
- Krymmel: der går nemt flere hundrede gram krymmel. Så kan være billigere at bruge kokosmel på nogle af kuglerne. Jeg brugte 350 g krymmel
Tag de 3 købekager og hak dem til smuldr i en skål (jeg brugte en paletkniv, og tog en kage ad gangen).
Put derefter syltetøj, æblemos, romessens og kakaopulver i skålen og bland godt sammen til en stort set ensartet masse. Nogle af de romkugler man køber ved bageren, har lidt struktur, så gør det så ensartet, som du bedst kan lide.
TIP: Som jeg skrev ovenover vælger jeg at rulle romkuglerne med handsker på og det kan også være en fordel at stille dem på køl 20 min før de skal rulles. Så er dejen mere fast og holder bedre formen
Når du har rullet kuglerne i krymmel (I den størrelse du ønsker), skal du komme romkuglerne på køl. Efter ca. 1 times tid er de lidt mere faste og klar til servering!