Lagkage med Toblerone- og hindbærcreme
En skøn lagkage med perfekt kombi af chokolade og syrlig hindbær. Hit for store som små.
Samlet tid1 time t 20 minutter min
Ret: Dessert
Keyword: børnefødselsdag, chokolade, hindbær, lagkage, toblerone
Servings: 14 personer
Lagkagebunde
- 4 stk æg
- 140 g sukker
- 1 tsk vanillesukker
- 120 g hvedemel
- 30 g kartoffelmel
- 1 tsk bagepulver
- 1 knivspids salt
Toblerone creme
- 2,5 dl piskefløde
- 125 g toblerone chokolade
Hindbærcreme
- 100 g frosne hindbær
- 50 g sukker
- 3 spsk vand
- 1,5 tsk maizena + 2 tsk vand
- 1 tsk vanillesukker
- 1 dl piskefløde
Øvrige
- 2 dl piskefløde pisket til skum
- evt flormelis og vand til glasur (du kan også smøre tyndt lag af toblerone creme på toppen)
- Evt farvet Tivoli drys
- Evt friske bær
Lagkage bunde
Tænd ovnen på 180 grader varmluft
Pisk æg, vanillesukker og sukker lyst og luftigt med en røremaskine (el pisker)
Bland de øvrige ingredienser sammen i en anden skål
Vend blandingerne sammen med en dejskraber (eller ske)
Beklæd en springform på 18- 20 cm i diameter med bagepapir i bunden og smør kanter og bund med smør
Hæld dejen deri
Bages i ovnen i 25-30 min, til den er gylden og bagt (stik evt pind ned og se om dejen ikke hænger ved)
Lad afkøle på en bagerist
Skær med en brødkniv over i 3 lige store lagkage bunde
Toblerone creme
I en gryde med middelvarme varmes toblerone og fløde, under omrøring indtil chokoladen er helt smeltet og cremen tyknet
Tag af blusset og stil i beholder med låg i køleskabet natten over
Pisk derefter til chokoladeskum (pisk forsigtigt, overpiskes cremen vil den skille).
Hindbær creme
I en gryde koges bær, sukker og vand
Når bærene er bløde masses de godt ud i væsken
Blandigen af maizena og vand hældes i hindbærmassen og der røres indtil den er tyknet
Tag af varmen og køl helt af i køleskab
Pisk fløden til skum og vend med den helt kolde hindbærmasse
Samling af kage
Start med en bund på et fad og smør tobleronecremen på (gem en smule, hvis du vil smøre et lag på øverst)
Kom ny lagkagebund på og smør nu hindbærcremen ud
Slut af med den sidste bund
Fordel lidt toblerone creme eller en glasur af flormelis og vand på toppen
Drys med krymmel eller blandede bær
I en sprøjtepose med tyl kommes flødeskummet og kommes på alle sider og i kanten på toppen
Lagkagebundene kan laves i forvejen og fryses ned.
Du kan vælge at pynte i en børneversion med Tivoli krymmel og fine lys ELLER med en masse bær.
Toblerone kan byttes ud med din favorit chokolade som eks chokolade skildpadde, kinder maxi, marabou og lign.