Lun mælken i en gryde, når den er varm (ikke kogende) så smeltes smørret deri
Mælke/smør blandingen hældes op i en røreskål, når den er lillefinger lun – så udblødes gæren deri
Tilsæt derefter æg, sukker, salt og kardemomme og rør sammen
Kom derefter appelsinskal og marcipan i og rør igen
Tilslut tilsættes melet lidt efter lidt (mængden kan varriere, men hellere lidt for blød). Dejen æltes i 5-10 min.
Stil til hævning under viskestykke i 45-60 min
Hvis dejen virker for våd, så tilsæt lidt mel til bordet – men ellers burde du kunne forme dejen uden mere mel
Du deler dejen i 16 lige store stykker (jeg deler ofte dejen i to. Ruller hvert stykke til en lang pølse og deler dem i 8 hver)
Skær nougaten ud i 16 små tern
Tryk dejen lidt flad, kom nougat ind på midten og fold dejen omkring, så nougaten er dækket
Fordel 8 stk på hver bradepande med bagepapir
Lad efterhæve under viskestykke i ca 20-30 min
Tænd ovnen på alm ovn 190 grader
Pensl bollerne med et sammenpisket æg, drys med perlesukker og nødder
Bages i ovnen i ca 15-18 min- tages ud når de er gyldne
Afkøl på bagerist