Go Back
+ servings
Udskriv
Ingen bedømmelser

Jordbærkage med moussekugler

Ingen sommer uden jordbærkage - det her er en luksus udgave
Forb. tid1 time 30 minutter
Frys og køletid8 timer 30 minutter
Samlet tid10 timer
Ret: Dessert
Køkken: dansk
Keyword: chokolade, jordbær, jordbærkage, jordbærtærte, mazarin, pistacie
Servings: 8 personer

Ingredienser

Mørdejsbund

  • 75 g blødt smør
  • 10 g usaltede pistacienødder uden skal
  • 50 g flormelis
  • 1 knivspids salt
  • 1/2 æg
  • 15 g mandelmel
  • 125 g hvedemel
  • Smør til formen

Mazarin med pistacie

  • 80 g marcipan
  • 80 g sukker
  • 80 g blødt smør
  • 1,5 æg
  • 30 g usaltede pistacienødder uden skal
  • 50 g mørk chokolade omkring 55% kakao

Jordbærmousse

  • 4 blade husblas
  • 250 g jordbær
  • 1 dl koncentreret jordbær/hyldeblomst saft
  • 1 spsk sukker
  • 1 tsk vanillesukker
  • 3,5 dl piskefløde
  • 2 dl creme fraiche 18%

Pynt

  • 8 friske jordbær til pynt
  • 1 spsk grofthakkede pistacienødder

Sådan gør du

Mørdejsbunde

  • Kom smør, flormelis og salt sammen i en skål og pisk det sammen
  • Rør æg i indtil det er godt rørt ind i massen
  • Blend pistacienødderne helt fint (som var det mel) og tilføj i dejen med en røreske
  • Tilføj mandelmel og hvedemel og rør forsigtig og kort rundt i massen
  • Form dejen til en kugle, pak den ind i film og læg i køleskabet i 1 time
  • Rul derefter dejen ud i et tyndt lag på et bord med lidt mel på (så det ikke hænger fast).
  • Beklæd en smurt tærteform med dejen og skær kanterne af
  • TIP- Du kan evt lave små blomster eller lign med en udstikker af dejresterne. Bage dem og pynte tærten med dem.
  • Stil tærtebunden i fryserne i 1 time

Mazarin med pistacie

  • Tænd ovnen på 175 grader
  • Riv marcipanen groft og pisk det godt sammen med sukkeret
  • Tilføj smøret og pisk godt sammen
  • Tilføj æg og pisk kort igen
  • Blend pistacienødderne helt fint og vend dem i massen
  • Tag tærteformen ud af fryseren (efter 1 time) og fyld mazarinmassen i
  • Bages midt i ovnen i 20 min , til bunden bliver gylden og sprød
  • Afkøles på en rist
  • Smelt chokoladen over vandbad og pensl den på den afkølede tærte
  • Stil tærten på køl indtil chokoladen er størknet

Jordbærmousse

  • Kom husblassen i en skål med koldt vand i ca 10 min.
  • Rens jordbærrene og skær dem i mindre stykker
  • Find en gryde og kom jordbær, sukker, vanille og saft deri og kog op
  • Lad det småkoge i 10 min
  • Tag af varmen og blend til en pure
  • Vrid husblassen fri for vandet og bland i jordbærmassen imens den er varm
  • Stil jordbærmassen på køl i ca 20 minutter, den skal stadig være lun
  • Pisk fløden til skum og vend det forsigtigt sammen med creme fraiche med en dejskraber
  • Vend nu jordbærmassen i
  • Fyld jordbærmassen i tærteformen samt i silikoneform med 1/2 kugleform. Stil både tærte og halvkugler på køl i minimum 6 timer.

Servering

  • Server gerne samme dag (bunden er mest sprød) – men kan serveres dagen efter.
  • Placer halvkuglerne på kagen
  • Pynt med friske bær og hakkede pistacienødder