Go Back
+ servings
Udskriv
Ingen bedømmelser

Forårsruller - trin for trin

En skøn opskrift på hjemmelavede sprøde forårsruller
Samlet tid1 time
Ret: Hovedret
Keyword: forårsruller
Servings: 20 stk

Ingredienser

  • 500 g hk svinekød
  • 1/2 stk spidskål skåret i tynde strimler
  • ca. 80 g tørre glasnudler =1 blok, kogt efter anvisningen og skåret over til mindre stykker
  • 1 stk løg pillet og hakket fint
  • 1 stk gulerod skrællet og revet fint
  • 4 fed hvidløg skrællet og hakket fint
  • 2 spsk alm soya
  • 2 spsk mørk soya kan byttes med alm soya eller hoisin sauce
  • 2 spsk sesamolie kan erstattes af olivenolie
  • Salt og peber
  • 1 liter solsikkeolie
  • 1 stk æg sammenpisket
  • 20 stk forårsrulle dej på Frost. Kan købes i asiatisk butik. Tages ud 1 time før du skal rulle- alternativ give dem ca 1 minut i mikroovn, dog obs de ikke bliver for optøede og tørre
  • Evt slaw salat af kål/gulerod soya og sød chilisovs

Sådan gør du

  • Varm sesamolie op i en pande og steg løg og hvidløg et par minutter
  • Tilføj kødet og steg til der er færdigstegt
  • Tilføj gulerødder, de kogte glasnudler, spidskål og soya
  • Varm et par minutter til kålen er faldet lidt sammen
  • Smag til med salt og peber, stil af varmen
  • Varm 1 liter solsikkeolie op i en høj pande eller gryde
  • Tag 1 forårsrulle papir og kom fyld på lidt under midten (se folde billeder nedenfor)
  • Fold enden op over fyldet og stram lidt
  • Fold begge sider inde over og rul lidt mere
  • Det sidste stykke af dejen pensles med ægget (for at kunne “lime” endestykket fast)
  • Når olien er varm nok (test med en tandstik, hvis det bobler/syder når du stikker den ned i olien – så er den klar)
  • Steg 5 forårsruller af gangen indtil de er gyldne
  • Tages op med en hulsi og ligges på køkkenrulle eller lignende, som kan opsuge overflødigt olie
  • Serveres evt med slaw salat (fintsnittet kål og gulerødder), soya og sød chilisovs