Go Back
+ servings
Udskriv
Ingen bedømmelser

Bogstavkage

En skøn kage, som kan laves til bogstav eller tal og pyntes med din favorit topping
Forb. tid30 minutter
Bagetid30 minutter
Samlet tid1 time
Ret: Dessert
Keyword: bogstav, chokolade, Kage, tal
Servings: 20 personer

Ingredienser

Kage

  • 350 g sukker
  • 200 g hvedemel
  • 4 spsk. kakaopulver
  • 3 tsk bagepulver
  • 2 tsk vanillesukker
  • 250 g smeltet smør
  • 3 stk æg
  • 2 dl kogende vand

Frosting

  • 300 g blødt smør men fast smør der har stået ude – ikke kærgården
  • 375 g flormelis
  • 1 stk ØKO citron
  • farvestof hvis den ikke skal være hvid

Pynt (ideer)

  • Forskellig slik
  • Bær
  • Små chokolade æg
  • Marengs/kyskager

Sådan gør du

Kage

  • Start med at finde en bradepande frem
  • Tag noget bagepapir og tegn det bogstav du vil lave og klip det ud (så du kan placere på kagen og skære ud efter det)
  • Tænd ovnen på 175 grader
  • Kom de tørre ingredienser: sukker, mel, vanillesukker, kakao og bagepulver i en skål og rør det rundt.
  • Smelt smørret i en gryde og hæld det ned til de tørre ingredienser (det bliver lidt grynet- bare rolig, sådan ser det ud inden æggene kommer i)
  • Kom æggene i skålen og pisk dejen godt sammen så den er glat og skinnende
  • Kom til slut det kogende vand deri
  • Beklæd en bageplade med bagepapir og hæld kagedejen derpå og fordel jævnt ud med en dejskraber/ske
  • Bag kagen nederst i ovnen i ca. 30-35 min. (stik evt. en træpind eller lignende ned i og se om der hænger dej ved. Hvis ikke der gør, så er kagen færdig).
  • Lad kagen køle af.
  • Tag din bagepapir skabelon med bogstavet og lig ovenpå kagen. Skær langs kanterne og fjern kageresterne omkring bogstavet (de kan bruges til til romkugler)

Frosting

  • Kom flormelis og blødt smør i en skål og pisk godt sammen
  • Skyl og riv citronskallen (kun det yderste gule lag- det hvide er bittert)
  • Smag evt til med lidt citronsaft i også
  • Kom evt farve i såfremt den ikke skal være hvid

Servering

  • Kom en stjernetyl i en god kraftig sprøjtepose og kom frostingen deri. Fordel i små tutter på hele kagen og pynt med det du har valgt (se ideer under pynt)

Noter

Opskriften er til 1 bogstav, svarende til ca 20 personer