Sprøde kartoffelkugler

sprøde kartoffelkugler

De her små kartoffelkugler blev virkelig lækre. De skal serveres straks imens de er lune og sprøde. Servér gerne med haydari eller chilimayo til. Geniale til tapas, snacks eller lignende.


Sprøde kartoffelkugler

Sprøde knasende bidder

  • 500 g bagekartofler (skrællet og skåret i små tern)
  • 4 spsk majsstivelse
  • 30 g friskrevet parmesan
  • 1 tsk salt
  • 1/2 tsk friskværnet peber
  • 1 tsk paprika
  • 0,5 liter solsikkeolie
  • purløg (finthakket )

Sød chilisovs

  • 1 dl mayo
  • 2 spsk sød chilisovs
  • 1-2 tsk stærk chilisovs
  • evt. lidt frisk limesaft
  1. Kog kartforne i saltet vand til de er godt møre (ca. 20-25 min)

  2. Kom kartoflerne i en skål og mos dem

  3. Hæld majsstivelse, parmesan, salt, peber, paprika og purløg

  4. Stil kartoffelmassen på køl i min. 10 min

  5. Varm olien op til 160 grader

  6. Form kartoffelmassen til små kugler (evt med en teske) og kom 5-7 stykker i olien af gangen.

  7. Tag dem op af olien når de er gyldne og sprøde. Lad gerne ligge på køkkenrulle eller lignende

  8. Bland ingredienserne til den søde chilisovs sammen i en skål

  9. Server straks de lune, sprøde kartoffelkugler med den søde chilisovs

Snack
kartofler, snack, tapas


sprøde kartoffelkugler



Lakseruller med flødeost

De har ruller har altid været et stort hit i min familie, når vi har holdt fester. En super nem og lækker forret eller hapser til et buffet bord. Kan også laves i god tid og opbevares på køl. Er du ikke til fisk, så kan de også laves med eks puller pork eller lignende.


Lakseruller med flødeost

En hit som forret og til buffet

  • 2 store tortilla pandekager
  • 100 g flødeost (naturel eller pikant )
  • 150 g røget laks i skiver
  • 1 håndfuld frisk spinat eller ærteskud
  • evt 18 små træspyd, flag eller lignende
  1. Smør hver tortilla med ost og fordel laks samt spinat/ærteskud derpå

  2. Rul den stramt og placer evt spyd/flag i hver stykke

  3. Skær hver tortilla ud i 9 stykker

Forret
buffet, fest, flødeost, laks, ruller





Bang bang dybstegte rejer

bang bang dybstegte rejer

De her sprøde rejer med bang bang sovs smager helt vildt godt. Vi brugte dem til aftensmad og kom dem i pitabrød. Ellers vil de også være gode som hapser eller til tapas.

En skøn kombination af sprøde dybstegte rejer med en smagfuld bang bang ‘sovs’ til.


Bang bang dybstegte rejer

Virkelig lækre og smagfulde sprøde rejer

  • 20 stk rå tigerrejer (eller vannamei rejer) (jeg køber dem på frost )
  • 1 dl panko rasp
  • 1/2 dl hvedemel
  • Salt og peber
  • 2 stk æg (sammenpisket)
  • 1 liter solsikkeolie til fritering
  • Evt. lime og frisk chili til servering

Bang bang sovs

  • 3 spsk mayo
  • 1,5 spsk sød chilisovs
  • 2 tsk limesaft
  1. Kom olien i en mindre gryde og varm olien op ved middel/høj varme

  2. Fjern evt. skal og tarm fra rejerne

  3. Find 3 skåle. Kom mel i en sammen med salt og peber, æg i en anden og panko i en tredje

  4. Paner nu rejerne. Vend først i mel, dernæst æg og tilslut i panko rasp og lig fra på en tallerken

  5. Når olien er klar (test evt. med en reje først) så steges ca. 5-6 rejer af gangen i olien og tages op når de er sprøde og gyldne. Lig gerne på en tallerken med køkkenrulle.

  6. Imens blandes ingredienserne til bang bang sovs

  7. Server rejerne lune med bang bang sovs over og evt. med frisk chili og lime til

Snack
bang bang sovs, rejer, tapas


bang bang dybstegte rejer
bang bang dybstegte rejer



Mini croissanter med skinke/ost

Mini croissant med skinke/ost

De her croissanter tager ingen tid at lave og er geniale til madpakken, snack, på tur, tapas, brunch mm. Jeg bager gerne en dobbeltportion og smider nogle af dem i fryseren. Så har jeg nemt en snack lige ved hånden.

Kan også fungerer godt til studenterkørsel eller at medbringe til fællesspisning i børnehave/skole.

Du kan varierer fyldet efter dine præferencer og også lavet nogle uden kød. Ideer til andet fyld: cocktailpølse, kun ost, feta/spinat/laks, pesto mm.

Kan også laves i en airfryer (obs kortere bagetid).


Mini croissanter med skinke og ost

Virkelig fine og lækre hapsere

  • 1 pk croissant dej (brugte Danerolls (den runde bøtte) – 240 g )
  • 50 g smøreost
  • 2-3 stk store stykker skinke
  • 4 stk store skiver ost (eks emmenthaler eller alm. skiveest (revet mozzarella eller cheddar kan også bruges))
  • 1 stk æg (sammenpisket)
  • Sesamfrø
  1. Tænd ovnen på 180 grader varmluft

  2. Pak dejen op. Dejen er allerede 'for skåret' i 6 stykker, dog skal du halverer disse i samme form (altså på langs) – så du har 12 små stykker

  3. Smør dejen med smøreost

  4. Placer nu lidt skinke og ost i den tykke ende og rul hver croissant

  5. Kom på bageplade med bagepapir. Placer med spids/samlingen nedad (så undgår du at den 'går op' under bagning)

  6. Pensl med æg og drys med sesam

  7. Bag sprøde og gyldne i ovnen i ca. 10 min

Snack
croissant, fællesspisning, hapser, madpakke, ost, skinke, snack, studenterfest, tapas





Agurkehaps med flødeost og kylling

haps med agurk og flødeost

Super simpel snack med agurk, som kan spises som mellemmåltid (halve stænger) eller skæres ud til små hapsere. Den er meget nem at lave og skal egentlig blot samles. Den har en god blanding af den sprøde friske agurk, cremet flødeost, kylling og lidt smæk på smagen fra chilimayo på toppen.

Kan serveres til tapas, brunch, appetizer eller som mellemmåltid.


Agurkehaps med flødeost og kylling

Server som mellemmåltid, tapas eller som appetizer

  • 1 stk agurk
  • 4 spsk smøreost (jeg brugte en sød chili)
  • 100 g kylling i strimler
  • 1 spæk chilimayo
  • Evt. sort sesam og persille til toppen
  • 20 stk tandstikker
  1. Halver agurken og skær evt enderne af. Fjern det våde i midten af agurken med en melonudskærer

  2. Fordel nu smøreost i den udhulede agurk

  3. Fordel herefter kylling (evt. persille og sort sesam)

  4. Skær hver agurkestang ud i 10 skiver og kom en tandstik i hver

  5. Kom en lille klat chilimayo på toppen og server

Snack
agurk, appetizer, brunch, flødeost, kylling, mellemmåltid, tapas


haps med agurk og flødeost



Cheeseburger hapser

cheeseburger snack til madpakke

Jeg har lige siden jeg var lille elsket cheeseburger. Og nu har jeg fundet en ny sjov måde at lave en snack på, som smager præcist som en cheeseburger. Super lækre og meget nemme at lave.

Kan bruges som eftermiddags snack, tapas, appetizer, uddeling i institution, børnefødselsdag eller i madpakken. Når de står på køl vil butterdejen blive mere blød i det, men de smager stadig super skønt. Kan også lunes inden servering.


Cheeseburger haps

Genial til madpakke, eftermiddagssnack eller til gæster

  • 400 g hk (oksekød)
  • 2 stk æg
  • 3 spsk ketchup
  • 1 tsk sød sennep (kan undlades)
  • 1/2 stk løg (hk fint )
  • 7 stk cornichoner (hk fint )
  • 1 tsk salt
  • 1/2 tsk peber
  • 1 plade fersk butterdej (ca. 275 g og 25x 40 cm )
  • 3 store skiver cheddar ost (halveret på midten )
  • evt. sesamfrø til toppen
  1. I en skål blandes oksekød, 1 æg, sennep, ketchup, løg, agurk, salt og peber godt sammen

  2. Del butterdejen i 2 på langs og placer 1/2 af kødet i en lang 'pølse'

  3. Fordel 3 aflange skiver cheddar på kødet

  4. Fold herefter hver side af butterdejen op omkring kødet og saml godt, så dejen er lukket omkring kødet

  5. Pensl topen med 1 sammenpisket æg og drys evt med sesam

  6. Skær hver af de to fyldte ruller buttede ud i 10 skiver

  7. Bages i airfryer v. 180 grader i ca. 10 min på rist (så ovenskydende væske kommer væk) til gyldne og kødet er gennemstegt

Snack
appetizer, cheeseburger, fødselsdag, hakket oksekød, madpakke, snack, uddeling


Kan de laves i en alm. ovn?

Det kan de sagtens. Det kan godt være de skal have 12-14 min ved samme temperatur

Kan de fryses?

De kan sagtens fryses. Jeg anbefaler at de varmes i ovn efter optøning

Se hvordan du folder rullen
hapser madpakke
cheeseburger snack til madpakke



Cremet brie smør

cremet brie smør

Med få ingredienser kan du trylle brie om til det lækreste og mest cremede briesmør. Helt genial at bruge til tapas, brunch eller en velkomst hapser. Du kan også vælge at servere med lidt flydende honning på som mig, det smager virkelig også godt.


Cremet brie smør

Det mest cremede smør med mild smag af brie

  • 200 g brie
  • 100 g smør (stuetemperatur)
  • evt. 1 spsk piskefløde, flydende honning og flagesalt
  1. Brug en hård osteskærer til at skære skorpen af brien og skær den i grove tern

  2. Skær smørret i grove tern og kom i en minihakker sammen med brien

  3. Blend til en cremet masse og tilføj evt fløde

  4. Fordel på brød eller en tallerken og drys evt. med salt og honning

Forret
appetizer, brie, brunch, forret, kryddersmør, tapas


cremet brie smør



Spicy edamamebønner

edamamebønner

Når du har prøvet edamamebønner på den her måde, så kan du ikke vente med at få dem igen. Det smager helt vildt godt. Mange børn er også glade for dem, men så skal du nok undlade chiliolien og evt. lade den være tilvalg ved bordet.

Du kan finde en virkelig lækker opskrift på hjemmelavet olie her https://madmusen.dk/2023/11/27/hjemmelavet-chiliolie/


Spicy edamamebønner

Skønt tilbehør, hvor du ikke kan stoppe igen, når du først er begyndt (smækfyldt med smag)

  • 300 g frosne edamamebønner med skal
  • 1 fed hvidløg (skåret fint)
  • 1 spsk sesamolie
  • 1 spsk soya
  • 1 spsk chiliolie
  1. Kog bønnerne i kogende vand i 6 min 

  2. Hæld vandet fra

  3. I en pande kommes olie, hvidløg, soya, sesamolie og chiliolie 

  4. Efter 2 min vendes bønnerne i 

  5. Drys evt med chiliflager 

Tilbehør
bønner, edamame, grønt, grøntsager


edamamebønner



Butterdejspakker med skinke og ost

butterdejs haps med skinke og ost

De her små hapsere lavede jeg til noget børnevenlig aftensmad en fredag aften. Min børn var vilde med dem og kaldte dem for ”Mini toast”.

De tager kun få minutter at bikse sammen og så en tur i ovnen. Du kan bruge en neutral smøreost eller en hvidløgs- eller pikantost for endnu mere smag. Vi serverede derudover nuggets, gnavegrønt, frugt og små kanelsnegle lavet i vaffeljern.

De kan også bruges til madpakken eller som snack efter skole/institution eller til uddeling.


Butterdejshapser med skinke og ost

Helt geniale små snacks til eks. tapas

  • 2 ruller butterdej (ca. 270 g/ pr rulle)
  • 100 g naturel smøreost (altenativt kan fed creme fraiche bruges )
  • 5 store skiver skinke
  • 12 skiver ost
  • 1 stk æg (sammenpisket)
  • evt. sesam frø til drys på toppen
  1. Tænd ovnen på 180 grader varmluft

  2. Rul 1 butterdej ud på en bageplade med bagepapir

  3. Smør bunden med flødeosten over det hele og fordel derefter skinke og ost

  4. Kom det andet lag butterdej ovenpå og pres sammen langs kanterne med en gaffel

  5. Pensl med æg, drys med sesam og skær ud i 28 små firkanter med pizzaskære (eller kniv)

  6. Bag I ovnen til sprøde og gyldne i ca. 10 min. Tag ud og afkøl på bagerist

Snack
butterdej, ost, skinke, tapas


butterdejs haps med skinke og ost