Er du på udkig efter en sund og mættende morgenmad uden for mange kalorier – så prøv at lave chiagrød. Du kan lave det i super mange versioner, så du også undgår at blive træt af den.
Her får du en lækker og frisk koldskåls chiagrød med ca. 302 kcal (afhængig af hvilke præcise produkter du køber).
Det geniale ved denne er, at den kan laves dagen før (min. 2 timer før servering). Den kan også sagtens stå et par dage, så du nemt kan foodpreppe til de næste par dage.
Nem koldskåls chiagrød (overnight oat)
En dejlig nem og mættende morgenmad
2-2,5 spsk chiafrø
1,5 dl koldskål
1 dl vaniljeskyr
evt. revet økologisk citronskal
2 stk kammerjunker (til servering )
I et glas vendes chia, koldskål, skyr og evt. revet citronskal sammen
Kom låg/film på glasset og stil på køl i min. 2 timer (eller natten over)
Det her grydebrød kan alle lave. Det er super nemt, kræver få ingredienser, skal ikke æltes og hæver blot i køleskabet over natten. Opskriften tager udgangspunkt i mine meget populære Langtidshævede boller
Men når du laver grydebrød, så får du et smukt brød som virkelig er sprødt i top og bund. Det skal jeg klart lave igen. Brug det til morgenmad, brunch, tapas eller som tilbehør til aftensmaden.
Nemt langtidshævet grydebrød
Virkelig lækkert og super sprødt brød
støbejernsgryde
12,5 g gær
4,5 dl koldt vand
1/2 tsk salt
1 spsk sukker
8 dl hvedemel
Udblød gæren i vandet
Tilsæt salt, sukker og mel
Rør dejen godt sammen med en grydeske, dæk med film og stil i køleskabet natten over (min. 10 timer)
Tænd ovnen på 225 grader varmluft og stil din tomme gryde uden låg (ca. 24 cm i diameter) i 30 min
Hæld dejen ud på bordet og fold den ind over hinanden 4-5 gange og form til en stor kugle/boller
Kom bagepapir i bunden af den opvarmede gryde
Kom dejen deri og klip evt med en sakas (hvis du ønsker et mønster)
Bag i ovnen med låg i 30 min . Tag låget af og bag yderligere i ca. 15 min uden låg til den er gylden
bagværk, brød, grydebrød, langtidshævet
Langtidshævede håndværkere
Det er super nemt at lave disse koldhævede håndværkere. Du skal blot bruge 5 min på at røre ingredienserne sammen med en ske, stille på køl til næste dag (min. 8 timer) og så klatte bollerne ud på en bageplade med en ske. Du kan altså lave dej uden at skulle ælte eller få dej på fingrene 🤩
Min kæreste har aldrig bagt, men selv han er begyndt at lave dem i weekenden, fordi det er SÅ nemt.
Super nemme langtidshævede håndværkere
Nyd lækkert bagværk med minimal indsats
4 dl koldt vand
10 g gær
3 spsk solsikkeolie
1 spsk sukker
1 tsk salt
1 dl naturel yoghurt eller creme fraiche
300 g tipo00 mel
ca. 200 g hvedemel (mængden kan varierer, kom lidt i af gangen. ca 200)
100 g havregryn
Birkes til toppen
I en skål udblødes gæren i det kolde vand
Herefter tilsættes olie, salt, sukker og yoghurt/creme fraiche
Rør nu havregrynen i
Rør tipo00 mel i først
Kom nu hvedemelet i lidt af gangen og rør godt ind i dejen. Dejen skal være fast, men ikke tør (skal ikke kunne formes med hænderne uden at blive klistret)
Kom film over og stil på køl til dagen efter (min. 8 timer)
Tænd ovnen på 200 grader varmluft
Klat 6 boller ud på hver bageplade, drys med birkes og bag straks i den forvarmede ovn i ca.15-20 min (til de er gyldne og sprøde)
Nu får i en ny variant at de populære langtidshævede boller, men denne version er med ekstra sprød skorpe og havregryn i.
Hvis du ønsker kerner og endnu mere bid, så kan du drysse på toppen eller/og ligge kerner i bunden eks. solsikkerkerner, græskarkerner, hørfrø mm.
Denne opskrift skal ikke æltes, men. blot røres sammen og stå på køl natten over, hvor de klattes ud på bagepapir (så heller ingen dej på fingrene).
Sprøde langtidshævede havregrynsboller
Meget nemme æltefrie boller
15 g gær
5 dl koldt vand
1,5 tsk salt
1 tsk honning
550 g hvedemel (Mængde kan varierer en smule. Tilføj lidt efter lidt. Det skal have konsistens som tyk grød)
1 dl havregryn
2 spsk creme fraiche/yoghurt (kan undlades)
Dejen skal røres sammen dage før og stå til langtidshævning i min 10 timer
I en skål blandes vand og gær godt sammen. Herefter kommes honning, salt, creme fraiche og havregryn i
Tilslut røres melet i lidt efter lidt. Mængde kan varier en smule, men konsistensen skal minde om en fast grød
Dæk skålen med film og stil til hævning i køleskab (lad gerne starte hævning på køkkenbordet et par timer før, hvis det kan lade sig gøre. Det er ikke dog ikke nødvendigt, hvis ikke du har mulighed for det)
Næste morgen tændes ovnen på max mulig varmluft
Stil et lille ildfast fad i ovnen med 2-3 dl vand i
Klat dejen ud til 9 boller på en bageplade med bagepapir
Drys evt. med lidt havregryn og kom i ovnen (tag fadet med vand ud), skru ned til 200 grader varmluft
Bag bollerne i 15-20 min til de er gyldne og sprøde
bagværk, boller, langtidshævede, morgenmad
4 ingrediensers bagels
De her bagels består blot af 4 ingredienser (foruden topping) og de er meget nemme at lave. Ingen hævetid, de skal blot røres sammen og formes. Desuden er de proteinholdige pga. den græske yoghurt/skyr, som betyder at de mætter godt.
Du kan drysse med forskellige topping eks. sesam/salt eller som her med cheddar/chili.
4 ingrediensers bagels
Super nemme og mættende bagels. Til morgenmad, madpakken eller aftensmad ✨
300 g hvedemel
1 tsk salt
1,5 tsk bagepulver
300 ml græsk yoghurt/skyr
Evt. 1 æg til pensling og topping eks. lidt revet cheddar og chili
Tænd din air fryer på 180 grader (eller ovn på 200 grader)
Kom mel, salt, bagepulver og græsk yoghurt/skyr i en skål og rør godt sammen.
Ælt kort sammen og form til 4 boller. Lav et hul i midten med fingrene
Pensl evt med æg og drys med topping
Kom bagels på bagepapir og bag i airfryer eller ovn til gyldne i ca. 25 min
Lad køle godt af inden du skærer over, så undgår du at de bliver klæge
bagel, brød, madpakke, morgenmad, sandwich
Bliver de tørre dagen efter?
Nej, slet ikke. Så de er også gode til madpakken.
Langtidshævede græskarstykker
Lige siden jeg delte min ‘plain’ opskrift på langtidshævede boller https://madmusen.dk/2023/01/12/langtidshaevede-boller/ er der mange der har skrevet og spurgt, hvorvidt de kunne laves mere grove eller med kerner i. Jeg ved at andre, har haft skiftet 150-200 g af hvedemelet ud med noget grovere med succes.
Og her får du en lækker version med græskarkerner. Har du ikke græskarkerner kan de erstattes af solsikkekerner, hørfrø eller lignende.
Langtidshævede græskarstykker
De nemmeste boller, som hverken skal hæve eller formes i hænderne
10 g gær (alm fra køl (ikke tørgær))
3,5 dl koldt vand
1 spsk honning
1 tsk salt
1 dl græskarkerner (kan erstattes af solsikkekerner )
420 g hvedemel
Gæren udblødes i en stor skål med det kolde vand (rør blot med en ske)
Tilsæt derefter salt, honning og græskarkerner
Rør til slut melet sammen med massen
Kom film over skålen og stil på køl til næste dag (min. 10 timer)
Tænd ovnen på 200 grader varmluft
Kom 2 dl vand i bunden af en bradepande som skal stå nederst i ovnen
Med en ske klattes 9 stykker dej ud på en bageplade med bagepapir
Du kan evt. drysse med kerner på toppen
Bages midterst i ovnen i ca. 15-20 min
Hvis du ikke oplever at de bliver sprøde, så giv dem evt 5 min ekstra tid i ovnen og/eller tag bradepanden med vand ud, såfremt det ikke er fordampet undervejs
Det her er både lækkert som morgenmad, på madpakken eller som nem aftensmad. Med bare 5 ingredienser har du en super lækker mad. Hvis du har børn, der skal spise med (eller andre der ikke kan lide chili) så kan du nøjes med at putte chilisovs på til sidst.
Spicy æggesalat på ristet toast
En super simpel, men virkelig lækker æggesalat
4 skiver toastbrød
4 stk æg
1 spsk mayonnaise
Salt og peber
1 tsk stærk chilisovs (Variér mængden efter ønske)
Evt. frisk purløg (klippet i små stykker )
Kom æggene i kogende vand og kog i 10 min
Pil æggene og hak dem groft (evt. blot med en ske i en skål)
Når ægggene er afkølet tilsættes chili og mayo
Smages til med salt og peber
Rist toastene og server æggesalaten samt evt. purløg på toppen
Skal du lave en luksusudgave, så kan du stege toastbrødene på panden i smør
Morgenmad
æggesalat, chili, frokost, mayo, morgenmad, toast
Langtidshævede boller
Det her er opskriften til dig som gerne vil bage langtidshævde/koldhævede boller, men som ikke magter en masse æltning eller dej på fingrene. Bollerne er uden sammenligning de bedste jeg nogensinde har haft bagt. Vi får dem også hver weekend, da de er ekstrem nemme at lave og kun kræver meget få ingredienser. De er super sprøde udenpå og dejlig bløde indeni.
Hvis du bruger 5 min. om aftenen og 5 min om morgenen, så kan du serverer lækre nybagte boller til morgenmad. Så hæver dejen lige så stille imens du sover – det er da nemt!
Du kan sagtens lave en grovere version og erstatte 1/3 af melet med groftmel. Derudover kan du også tilføje kerner, jeg har testet med både græskarkerner, solsikke og hørfrø – og det fungerer rigtig godt.
Supernemme langtidshævede boller
Lav dej på få minutter og server lune boller næste morgen.
10 g gær (alm gær fra køl (ikke tørgær))
3,5 dl koldt vand
1 spsk honning eller sukker
1 tsk salt
450 g hvedemel
I en stor skål udblødes gæren i det kolde vand
Tilsæt dernæst honning og salt og rør rundt med en ske
Tilslut tilsættes melet lidt af gangen (da melmængden kan varierer pga melet) Dejen må gerne være klistret, men en sammenhængende masse. Dæk med film og lad stå på køl natten over (min. 10 timer)
Tænd ovnen på 200 grader varmluft og stil en bageplade med vand i nederst i ovnen
Beklæd en bageplade med bagepapir og klat 10 stykker ud på pladen med en spiseske
Bag bollerne midterst i ovnen i ca. 15 min til de er gyldne og sprøde
Da dejen er langtidshævet, skal den hæve min. 10 timer (kan sagtens stå i 14-15 timer) på køl inden de bages i ovnen.
Hvis du ikke oplever at de bliver sprøde, så kan du skrue ovnen op på 225 grader de sidste par minutter