Det bliver ikke meget mere simpelt end det her. 4 ingredienser og en tur i ovnen. Jeg elsker spidskål som tilbehør. Kål. er bl.a. fyldt med fibre og super mættende.
Spidskål med bacon
Super simpelt, men lækkert grønt tilbehør
1 stk spidskål
10 skiver bacon (2 skiver pr, stykke kål )
salt
evt. 4 tsk brun farin
Tænd ovnen på 180 grader varmluft
Skær dit spidskål ud i 4-5 stykker på langs. Krydr med salt.
Svøb hvert stykke i 2 skiver bacon og kom på bageplade med bagepapir
Drys evt. baconen med lidt brun farin
Bag i ovnen i ca. 20-25 min
Tilbehør
bacon, grøntsager, spidskål, tilbehør
Gryderet med møre svinekæber og bacon
Denne her gryderet er virkelig skøn og hel perfekt efterårs/vintermad. Det var første gang jeg lavede svinekæber, men de blev helt vildt lækre og møre. Så lad dig ikke afskrække af det knap så appetitlige navn.
Retten er også helt ideel til du får gæster, da den kan laves i god tid og stå og simre. Også god at lave dagen før og lune dagen efter. I denne er der også cocktailpølser i, fordi mine børn er vilde med dette, men det kan sagtens undlades.
Gryderet med svinekæber og bacon
Skøn ret med lækkert mørt kød
1 kg grisekæber
200 g cocktailpølser
200 g bacon i tern
1 bakke champignon (renset og skåret i skiver)
1 stk løg (skrællet og hakket fint )
2 stk gulerødder (skrællet og skåret i små tern )
1 spsk paprika
3 dl rødvin
3 dl vand
1 terning oksebouillon
2 ds hakkede tomater
2 spsk tomatpuré
1 bundt rosmarin (bundet med kødsnor, så de nemt kan tages op)
1 glas perleløg
1/2 liter piskefløde
Salt og peber
Smør
evt. kulør
Ris til servering
Start med at klargøre svinekæberne. Det gør du ved at skære de sølvfarvede sener af
I en gryde med smør steges svinekæberne (tag 1/2 delen af gangen) og steg ved høj varme, få minutter til de er brunet af på begge sider. Krydr med salt og peber og tag op. Gør sådan med alt kødet og stil fra i en skål.
Kom lidt nu smør i gryden igen og steg løg i ca. 5 min
Herefter kommes gulerødder, bacon, champignon og paprika deri og steges et par minutter
Kom kødet tilbage i gryden, kom rosmarin i og hæld rødvinen på. Lad simre i 15 min
Tilsæt nu dåsetomaterne, tomatpuré, vand og oksebouillon. Lad simre under låg i ca. 2-3 timer (til kødet er mørt). Du kan også komme gryden i ovnen ved 150 grader under låg i samme tid
Kort inden servering tilsættes perleløg, cocktailpølser og piskefløde. Evt kulør. Smag til med salt og peber
Dette er dog med æg, bacon og en skøn dressing. Dejlig børnevenlig ret, som er hurtig at lave.
Cremet pastasalat med æg og bacon
En dejlig hverdagsret
400 g pasta
4 stk kogte æg
200 g bacon i tern
1/2 stk blomkål (skåret i små buketter)
5 stk cornichoner (hk fint)
Frisk purløg
Dressing
2 dl creme fraiche 9%
1/2 dl mayo
2 spsk ketchup
1-2 tsk stødt sød paprika
Salt og peber
Kog pastaen i en gryde med saltet vand efter anvisning. Hæld vandet fra og køl af.
I en anden gryde med saltet vand koges blomkålen et par minutter og tages op til afkøling
Steg baconen sprød på panden og lig på fedtsugende papir
I en skål blandes ingredienserne til dressing sammen og smages til med salt og peber
Kom pastaen i en skål og vend med dressingen. Kom herefter blomkål, cornichoner, æg og bacon i og vend godt sammen. Drys med små stykker purløg på toppen.
Hovedret
æg, bacon, pastasalat
Æggemuffins
De her æggemuffins smager lækkert og kan bruges til morgenmad, brunch eller kolde i madpakken. Du skal kun bruge få ingredienser og de er nemme at bikse sammen. Du kan sagtens tilføje noget grønt eks. spinat, peberfrugt, løg eller lign.
Æggemuffins
Super nemme og kræver blot få ingredienser
8 stk æg
1/2 dl hytteost
100 g bacon i tern
salt og peber
evt. frisk persille
Rist baconternene sprøde på en pande ogg lad det dryppe af
Pisk æg, hytteost, salt og peber sammen i en skål
Hæld æggemassen i muffinforme (fyld dem ca. 2/3 dele op)
Fordel baconen deri
Drys evt. med frisk åersille
Snack
æggemuffins, bacon, brunch, hytteost, madpakke
15 min. pastaret med bacon og tomatsovs
Det her er en af de der retter, der redder dig når tiden eller lysten til at stå i køkkenet af minimal. Den smager skønt og er et hit hos store som små. Salsiccia er en italiensk krydret pølse, som kan fås i større supermarkeder og til tider også i eks. Netto og Rema1000. Kan du ikke finde den så erstat af chorizo eller alm. pølser.
15 min pastaret med bacon og tomatsovs
En herlig ret for hele familien, som kan laves på kort tid
300 g salsiccia (italiensk krydret pølse) (kan erstattes af chorizo eller alm. pølser)
100 g bacon i tern
3 spsk tomatpuré
1 stk løg (hk fint)
2 fed hvidløg (revet fint)
2,5 dl madlavningsfløde
2 dl hønsebouillon
500 g pasta eks. sløjfe
Olie til stegning
Salt og peber
Evt. små tern cheddar og frisk persille til servering
Kog pasta efter anvisningen på pakken og hæld vandet fra
I en høj pande/gryde med lidt olie steges bacon og løg i et par minutter
Tilsæt nu salsiccia og steg yderligere et par minuttter
Nu kommer du hvidløg, tomatpuré, bouillon og madlavnigsfløde
Drys med salt og peber. Lad simre til pastaen er kogt
Vend den kogte pasta med sovsen og drys evt. med ost og persille
Hovedret
bacon, hurtig mad, nem mad, pasta, salsiccia, tomatsovs
Madpakke boller med bacon, squash og ost
Mangler du idéer til madpakken, så er de her madpakke boller lige noget for dig. De er saftige på grund af squashen og har samtidig masser af smag fra bacon og revet cheddar.
Frys dem ned og tag op på dagen, så de er så friske og saftige som muligt.
Hvis du gerne vil kunne varierer dem lidt, så kan du bytte squash ud med gulerødder, bacon ud med revet skinke og cheddar ud med revet mozzarella.
Madpakke boller med bacon, squash og ost
Geniale boller som kan nydes i madpakken af store og små
50 g gær
3,5 dl lunkent vand
3 spsk rapsolie
1 dl yoghurt 10 %
1 tsk salt
700 g hvedemel
60 g smør (stuetemperatur)
1 stk squash (revet groft)
100 g bacon i tern
70 g revet cheddar
1 stk æg (til pensling)
I en skål udblødes gæren i vandet
Tilsæt nu olie, salt og youghurt.
Tilsæt melet lidt af gangen og rør godt sammen (evt. på røremaskine)
Ælt til slut smørret i og ælt i ca. 10 min
Stil til hævning under viskestykke i 1 time
Hæld dejen ud på et bord med lidt mel. Lav en stor fordybning i midten af dejen
Kom cheddar, bacon og squash ned i fordybningen og vend kort sammen, så det bliver fordelt i dejen
Placer på bageplade (de er lidt våde, så brug evt. en ske) og lad efterhæve under viskestykke i ca. 30 min
Tænd ovnen på 185 grader varmluft og bag i ca. 25 min til de er gyldne
Afkøl på bagerist
Kan fryses og jeg anbefaler at du fryser ned når de er kølet af. Så kan du tage ud om morgenen og lad tø op, på den måde er de allerbedst. Lun dem evt. hvis du har mulighed for det.
En sjov og anderledes måde at servere bacon på er med de her twisters.
Twist, drys og bag i ovnen.
Bacontwisters
Lækre sprøde bacon “stænger”
2 pk bacon i skiver
1 tsk brun farin ((kan undlades))
Tænd ovnen på 175 grader
Drej hver bacon om sig selv, så stramt som muligt, og placer på fad med bagepapir
Drys med farin og bag i ovnen i 15 min. Vend herefter og bag videre i ca 10-15 min. Hold øje til slut, så de ikke bliver sorte.
Kan også laves i airfryer ved 175 grader opvarmet. Bages ca 10 min pr side
Tilbehør
bacon
Svensk pølseret
Det er ikke en ret jeg har lavet særlig mange gange, men jeg har en familie som elsker mad med pølser – så den blev et hit.
Jeg tilføjede bacon, så der var lidt ekstra smag.
Det er også en super ret, hvis du har en rest kogte kartofler der skal bruges
Svensk pølseret
En klassiker som ofte hitter hos børnene
1 spsk smør
5 stk pølser (skåret i mindre skiver )
800 g kogte kartofler (skåret i mundrette stykker )
1 stk løg (hakket fint )
3 tsk sød paprika
salt og peber
3 spsk tomatpuré
1,5 dl mælk
1 dl piskefløde
5 skiver bacon (skåret i mindre stykker )
2 fed hvidløg (hakket fint )
1 tsk sukker
Evt frisk purløg til servering
Hvis du ikke har kogte kartofler, så skræl kartoflerne og kog i gryde med saltet vand i ca 10 min (mærk om de er møre med en gaffel)
I en gryde eller høj pande svitses løg i smør i ca 4 min ved middelvarme
Tilsæt nu hvidløg, pølse, bacon, paprika og tomatpuré og steg 1 min
Tilsæt nu kartofler og mælk og lad småsimre i ca 5-7 min
Hæld fløden i og smag til med sukker, salt og peber
Server evt. med hakket purløg
Hovedret
bacon, kartoffel, paprika, pølser
One pot baconsuppe
En super smagfuld suppe, som er nem at lave og forholdsvis billig i ingredienser. Mine drenge på 5 år er ikke altid de store suppe fans, men denne spiste de det hele af!
One pot baconsuppe
En nem smagfuld suppe for hele familien
3 ds hakket tomater
2 stk løg (hk fint )
3 fed hvidløg (hakket fint )
3 stk gulerødder (skåret i små tern )
2 stk porre (skåret i ringe )
2 spsk olie
400 g bacon i tern
2 tsk tørret timian
1 tsk tørret rosmarin
3 terninger Grøntsags bouillon
1,8 liter vand
200 g pastahorn
2,5 dl fløde (jeg brugte piskefløde )
salt og peber
evt flute til servering
I en gryde med olie svitses løg og hvidløg er par minutter
Tilsæt bacon, gulerødder og porer og svigs til baconen er stegt
Tilsæt vand, bouillonterninger, timian, rosmarin, salt, peber og dåse tomater
Kog op og lad småsimre under låg i ca. 15-20 min
Hæld suppehornene i og lad koge indtil de er al dente (gerne med lidt bid, da de vil koge videre i den varme suppe)
Tilsæt til slut fløden og smag til med slat og peber
Server evt med flute
Hvis du planlægger suppen til 2 dage, så vil jeg anbefale du koger suppehornene for sig. De vil ellers suge meget af væden fra suppe og mere blive en pastaret end suppe.
Fløden kan sagtens undlades eller erstattes af creme fraiche, creme fine eller lign.