Jeg er vild med den her skønne syrlige salat, som eks. vil være god til fed mad. Her en variant med granatæble på toppen, lækkert og farverigt 🙂
Citrussalat
En simpel og virkelig lækker syrlig salat med citrusfrugter
3 stk appelsiner
1 stk røde grape
1 stk granatæble
8-10 stk mynteblade
Skær top og bund af appelsinen og grapen.
Skær skrællen af hele vejen rundt, så det hvide også kommer væk.
Skær herefter over så du får flotte hele skiver.
Lig på et fad.
Skær granatæblet over, og tag kernerne ud og drys over.
Pynt til slut med mynteblade.
Salat
appelsin, granatæbler, grape, mynte, salat
Kold tomatsuppe med rejer
Kold tomatsuppe, også kaldet gazpacho, er en dejlig forfriskende suppe. Den er ideel til sommerfesten eller en omgang tapas. Den kan tilberedes i god tid og er simpel.
Kold tomatsuppe med rejer
En lækker kold spansk tomatsuppe også kaldet gazpacho
5 stk tomater
1 stk rød peberfrugt
2/3 stk agurk
1 fed hvidløg
1 stk bolle uden kerner (gammelt brød, du skal kun bruge ‘indmaden’ ikke skorpen)
3 dl grøntsags bouillon
1 spsk. olie
1/2 spsk. æbleeddike
12 stk store rejer (enten stegte tigerrejer, eller rejer i lage)
Frisk persille
Salt og Peber
evt. lime både
Fyld en lille gryde med vand og sæt til at koge
Når vandet koger, koges de hele tomater i ca. 40 sekunder (så skindet løsner sig)
Tag dem og pil skrællen af (den skal falde nemt af, ellers kog i lidt længere tid)
Skær peberfrugten i mindre stykker og fjern kernerne.
Skræl skrællen af agurken og del den i 5-6 mindre stykker.
Pil hvidløget.
Blend bouillon, agurk, tomat, peberfrugt, olie, hvidløg, bolle, eddike sammen med en stavblender/blender.
Smag til med salt og peber.
Kom rejerne på et spyd og server med suppen og evt. limebåde.
Suppe
Spansk
gazpacho, rejer, suppe, tomat
Honning/chili marineret kylling med kokosris
Den her ret er dejlig nem at lave – da kyllingen passer sig selv i ovnen 🙂 Tror det er et hit hos de fleste, også børn. Særligt risene med den milde og cremede kokosmælk smag er super lækkert.
Honning/chili marineret kylling med kokosris
Super lækker ret med de mest cremede kokosris
Kylling
900 g hele kyllingelår med skind
3 spsk. honning
1,5 tsk. salt
1,5 tsk. chiliflager
Kokosris
400 ml kokosmælk
340 g ris
3,5 dl vand
1.5 dl optøede ærter
1 stilk citrongræs
1 spsk. smør
4 cm. frisk ingefær
3 tsk. salt
Creme
Creme
2 dl creme fraiche
1 fed hvidløg
Frisk persille
Salt
Øvrigt
Frisk koriander
Citron
Kylling
Bland marinaden til kyllingen i en skål.
Hæld det ned i en frysepose og kom kyllingen deri.
Stil på køl i ca. 60 min.
Tag ud og kom i en ildfast fad, hvor bunden er dækket med vand.
Bag i ovnen v. 200 grader i ca. 40-45 minutter.
Kokosris
Hak ingefæren fint (riv den evt. på et rivejern).
Mas citrongræs flad med siden af en kniv og del den i 2.
Svits smør i en gryde og steg kort ingefær og citrongræs.
Tilsæt kort efter væsken (kokosmælk + vand= 0,5 liter).
Skyl risene og tilsæt i gryden.
Kog ved svag varme i 20 min.
Kort før servering tilsættes lidt ærter.
Creme
Ingredienserne til cremen blandes sammen i en skål. Stil på køl ind til servering.
Jeg havde købt et aflangt tærtefad og gik og overvejede hvilket fyld jeg ville komme i min tærte. Jeg elsker fisk – så endte ud med en skaldyrstærte med rejer og krebs. For at give det lidt bid, kom jeg friske asparges i toppen. Jeg serverede det med en simpel salatblanding med avokado, gulerod og cremefraiche med urter.
Tærten ville også være super sød i små portionsforme, så gæster evt. kunne få 1 hver. Ideel til brunch eller tapas. Eller til gæster en varm sommerdag med et køligt glas hvidvin til 🙂
Skaldyrstærte med asparges
En super lækker tærte, som passer perfekt til forår og sommer
Dej
75 g hvedemel
75 g groft rugmel (kan evt. også ‘bare’ være hvedemel)
1/2 tsk. salt
75 g koldt smør
2 spsk. koldt vand
1 stk æggeblomme
Æggemasse
3 stk æg
1 dl madlavningsfløde 8 %
2 spsk. Philadelphia neutral
1 tsk. salt
1 tsk. peber
2 spsk. hakket dild (eller klippet over)
2 spsk. revet ost (jeg brugte en skiveost jeg havde, eller brug alm. revet ost eller en mild ost som emmentaler)
Fyld
8 stk grønne asparges
200 g skaldyr (jeg brugte 100 g rejer i lage, og 100 krebsehaler i lage)
Dej
Bland melet i en skål med salt.
Hak smørret i små stykker med en kniv og kom ned til melet.
Hak med en kniv smørret i små stykker så det blandes med melet og ligner revet ost.
Til slut kommes vand og æggeblomme ned i skålen.
Brug kort hænderne til at blande og samle dejen – ælt ikke for meget, da varmen fra fingrene smelter smørret.
Lav en kugle og pak den ind i film.
Stilles på køl i min. 30 min.
Tænd ovnen på 200 grader.
Fyld
Bland alle ingredienserne til æggemassen sammen med et piskeris
Skyl asparges og buk nede i enden – så knækker de naturligt der hvor den træge ende er.
Klargør tærten
Tag dejen ud af køleskabet og rul den tyndt ud med en kagerulle
Smør et tærtefad og kom tærtedejen deri
Prik med en gaffel i bunden
Forbag i ovnen i ca. 7 min.
Tag ud og hæld æggemassen i. Fordel skaldyr og asparges ovenpå
Bag i ovnen i ca. 18 minutter.
Servér med skovsyre på toppen og med en salat til.
Serveres gerne med en god salat til
Hovedret
asparges, krebsehaler, rejer, skaldyr, tærte
Kartoffelsalat
Jeg elsker kartoffelsalat, det er nok fordi det minder mig om sommer og den er dejlig cremet og med friske krydderurter. Det her er en helt klassisk en, som minder om den du kan købe i supermarkederne (bare meget bedre). Du kan servere med en hel ovnstegt kylling https://madmusen.dk/2016/02/09/hel-kylling-i-ovn/, frikadeller https://madmusen.dk/2021/05/20/frikadeller/ eller til kød på grillen.
Kartoffelsalat – den klassiske
En helt klassisk kartoffelsalat, som smager skønt til sommerens grillmad eller en omgang frikadeller
800 g kartofler (helst nye danske )
1/2 stk agurk (skåret i tern )
12 stk cherrytomater (halveret )
Frisk persille
Frisk purløg
1 dl mayonnaise (jeg bruger Hellmanns)
1 dl creme fraiche 9%
1 spsk. sød sennep (eller gerne ravigotte (en sennep, som kan fåes i større supermarkeder))
Salt og peber
Kog kartoflerne i saltet vand i 8 min. Lad derefter trække i vandet i ca. 5 min – til de er møre. Det er dog vigtigt at de ikke bliver for kogte, så vil de nemmere smatte ud i salaten. Lad dem køle af.
Bland en dressing af mayonnaise, creme fraiche og sennep sammen (smag til med salt og peber)
Skær de afkølede kartofler i små tern.
Bland kartoflerne med dressingen.
Tilføj agurk og tomat.
Hak eller klip purløg og persille og bland det rundt (pynt evt. med lidt på toppen).
Servér nu.
Salat
dansk
grill, kartoffel, kartoffelsalat, sommer
Jordbær dyppet i chokolade
Om sommeren er det med at benytte alle de råvarer som er bedst, netop på denne tid af året! Men når det er varmt, er sulten ofte mindre og lysten til at stå indenfor i køkkenet, når solen skinner udenfor mindre. Derfor kan du lave disse lækre bær dyppet i jordbær. Et sandt hit og en lækker frisk sommerdessert – eller velkomstsnack med lidt bobler.
Jordbær dyppet i chokolade
En skøn snack til sommer eller datenight
1 bakke jordbær
200 g mørk chokolade
nødder, krymmel eller andet til pynt
Knæk chokoladen i mindre stykker og put i en rustfri skål. Sæt en gryde over at koge med lidt vand i (et par cm. højt i gryden). Stil den rustfri skål og smelt nu chokoladen over vandbad.
Dyp jordbær i chokoladen og drys evt med noget.
Stil på køl til chokoladen er størknet (eks. på bagepapir, så de er nemme at få af, inden de anrettes)