Thai kylling med ingefær

En super lækker og enkel asiatisk ret med smag fra ingefær. Jeg serverede med nudler, men ris ville også passe godt til.
Jeg lavede en meget simpel udgave, men man kunne sagtnes tilføje eks peberfrugt, gulerødder, broccoli og cashewnødder.


Thai kylling med ingefær

En skøn simpel hverdagsret

  • 450 g kyllingebryst (skåret i tynde skiver )
  • 3 stk forårsløg (skåret i skrå skiver/ringe )
  • 1 stk løg (skåret i både )
  • 4 fed hvidløg (hakket fint )
  • 1 spsk frisk ingefær (revet fint )
  • 2 spsk olie
  • Ris eller nudler (ca. 400 g) til servering

Marinade til kylling

  • 1/2 tsk peber
  • 2 spsk mørk soya (en tyk, meget sort og mere sødløg soya end den man typsik får til eks. sushi) (kan erstattes af hoisinsovs)
  • 2,5 spsk fiskesovs

Sovs

  • 4 spsk østersovs
  • 1 spsk alm. soya
  • 1 tsk sukker
  1. Sæt vand over til ris eller nudler

  2. Bland ingredienserne til marinaden sammen i en skål og rør kyllingen rundt deri (lad stå og trække i 5-10 min)

  3. I en pande/wok kommes olie i. Steg nu løg, hvidløg og ingefær i ca. 1 min. Skru op til høj varme

  4. Tilføj nu 1/2 af kyllingen i panden (undgå overflødig marinade, det vil bare få det hele til at koge) og steg kort til den er gylden. Tag op og steg derefter den resterende del af kyllingen.

  5. Tilsæt sovse ingredienserne samt forårsløg i panden og lad stege få minutter.

  6. Server med ris eller nudler (jeg vendte nudlerne rundt i)

Hovedret
Asiatisk
asiatisk, fiskesovs, ingefær, kylling, nudler, østerssovs, ris, soya





Kylling, spaghetti og soyasovs

Denne ret er fyldt med kylling og grøntsager og til slut vendt med friskogt spaghetti og en sovs på blandt andet soya.


Kylling, spaghetti og soyasovs

En lækker hverdagsret med masser af grønt og smag

  • 500 g Spaghetti
  • 2 stk Gulerødder (skrællet og revet groft )
  • 1 stk Lille spidskål (snittet i tynde strimler )
  • 1 stk Peberfrugt (i tynde strimler)
  • 2 stk Forårsløg (skåret i tynde skiver )
  • 350 g Kylling (skåret i små tern)
  • 2 spsk Smør
  • 1 spsk Jævner (som skal bruges til sovsen )
  • Evt chiliflager eller chilisovs til servering

Sovs

  • 3 spsk Østerssovs
  • 3 spsk Soya
  • 1 spsk Sesamolie
  • 1/2 spsk Sukker
  • 2,5 dl Kogt varmt vand
  • 1/2 terning Hønsebouillon
  • Peber
  • 1 tsk Friskrevet ingefær
  • 3 fed Hvidløg (hakket fint )
  1. Sæt letsaltet vand over til pasta og kog efter anvisningen

  2. Hæld alle ingredienser til sovsen sammen i en skål

  3. Steg kyllingen i 1 spsk smør i en stor pande ca 4-5 min. Tag af varmen

  4. Steg derefter grøntsagerne til de falder sammen ca 2-3 min

  5. Vend det hele sammen i panden (sovs, kylling, grøntsager og spaghetti). Server

Hovedret
Asiatisk
asiatisk, kylling, soya, spaghetti





Tom ka suppe

En skøn asiatisk suppe med kokosmælk. Den er både spicy og mild på samme tid. Jeg har kommet både kylling og tigerrejer i min. Du kan vælge at serverer ris, koriander og flute til.


Tom ka suppe

En klassisk asiatisk suppe med kokosmælk. Denne er med tigerrejer og kylling

  • 1 spsk olie
  • 2 stk skalotteløg (hk fint)
  • 15 g frisk ingefær (skrællet og skåret i skiver)
  • 1 stængel citrongræs
  • 4 stk kaffirlime blade
  • 1 spsk red curry paste
  • 1,8 L vand
  • 4 stk hønsebouillon terninger
  • 300 g kyllingebryst/inderfilet (skåret i mindre tern)
  • 200 g kogte tigerrejer (jeg bruger fra frost )
  • 400 ml kokosmælk
  • 1,5 spsk fiskesovs
  • 1 spsk sukker
  • 6 stk champignon (renset og skåret i skiver)
  • Limesaft
  • Salt
  • evt. frisk koriander, ris og flute
  1. I en store gryde steges løg, citrongræs og ingefær i olie ved middelvarme. Steg i 2 min

  2. Tilst nu red curry paste og kaffir lime og steg yderligere 2 min

  3. Nu kommes vand og bouillonterninger i gryden og det koges op

  4. Lad simre i 20 min

  5. Med hulsi tages ingefær, citrongræs og kaffirlime op af gryden

  6. Kom kylling, sukker, fiskesovs og kokosmælk i gryden og lad simre igen i 20 min

  7. Kom til sidst champignon og rejer deri og lad simre i 4 min

  8. Smag til med limesaft og salt

  9. Server evt. med ris, flute og frisk koriander

Kalorieudregning er uden ris og flute. 

Suppe
Asiatisk
asiatisk, græskarsuppe, kokosmælk, kylling, Tigerrejer





Kylling satay med peanutbutter dip

Denne ret er oprindeligt fra Indonesien, men kan fåes i stort set hele Asien. Den krydrede marinade gør kyllingen utrolig saftig og smagfuld. Peanutbutter dippen høre ligesom til og tilbehør kan du variere. Server blot grønt eller evt naanbrød til.


Kylling satay med peanutbutter dip

Super saftige kyllingespyd med en cremet peanutbutter dip

Kyllingespyd med marinade

  • 1 spsk gurkemeje
  • 2 spsk karry
  • 3 spsk olie
  • 2 spsk soya
  • 1 spsk fiskesauce
  • 1 fed hvidløg, hk fint
  • 2 spsk brun farin
  • 2 spsk limesaft
  • 600 g kyllingebryst (skåret i små tern/stykker )
  • Smør/olie til stegning

Peanutbutter dip

  • 1/2 dl peanutbutter
  • 1/3 dl kokosmælk
  • 1/2 spsk soya
  • 1 tsk revet ingefær
  • 1 tsk limesaft
  • 1 tsk sukker
  • 1,5 spsk vand
  • evt. salt

Kyllinge spyd

  1. Bland ingredienserne til marinaden sammen og vend sammen med kyllingestykkerne.

  2. Kom på køl i skål/frysepose i min 30 min

  3. Steges i fedtstof på en varm pande 1-2 min (for stegeskorpe) og yderligere ca. 4-5 min ved middelvarme. Tiden variere alt efter størrelsen på kyllingen, du kan evt teste et spyd og sikr at kyllingen er gennemstegt

Peanutbutter dip

  1. Blend det hele sammen i en minihakker eller blender

  2. Smag evt. til med salt og limesaft

Jeg serverede med naanbrød og en frisk salat bestående af agurk, mynte og citrusdressing.

Hovedret
Indonesien
kylling, kyllingespyd, peanutbutter, satay, spyd





Spaghetti med rød pesto og kyllingeboller

En virkelig simpel og nem ret. Mine drenge er ikke så vilde med pesto, så de fik bare ketchup , kødboller og parmesan.

Du kan sagtens bruge flere eller andre grøntsager. Er du mest til grøn pesto, så kan du bruge det.


Spaghetti med rød pesto og kyllingeboller

En dejlig nem pastaret med smagfulde, men milde kødboller.

  • 1 Glas Rød pesto
  • 400 g Spaghetti
  • 400 G Hk kyllingefars
  • 3 Skiver Bacon
  • 1 Håndfuld Frisk persille , hk fint
  • 2 Fed Hvidløg , hk fint
  • 1/2 Tsk Peber
  • 1 Tsk Salt
  • Smør/olie til stegning
  • 1 Stk Æg
  • 1 Stk Rød peberfrugt, skåret i tern
  • 1 Stk Rødløg , skåret i tynde både
  • Evt Frisk basilkum og parmesan
  1. Kog spaghettien i letsaltet vand – følg anvisning på pakken

  2. I en minihakker blendes bacon og æg sammen

  3. I en skål blandes kyllingefars, bacon/ægge blandingen, salt, peber, persille og hvdiløg

  4. Kom fedtstof på en pande ved middelvarme. Form små runde kødboller (jeg brugte en teske) og steg på alle sider til de er gennemstegte.

    Tag fra på en tallerken

  5. I samme pande steges løg og peberfrugt i ca 5 min

  6. Vend spaghettien med rød pesto, grøntsager og kyllingebollerne. Server evt med frisk basilkum og parmesan

Hovedret
Italiensk
kødboller, kylling, pasta, spaghetti





Nachos med kylling og cheddar

Faldt over et bilede over nachos forleden og fik lyst til at lave det til familien. Det er ikke den sundeste aftensmad, så tilføjede gnavegrønt (var også perfekt at dyppe i de forskellige dips).


Nachos med kylling og cheddar

Nachos med kylling og cheddar er en dejlig ret der kan laves på under 30 minutter.

  • 200 gram nachos
  • 300 gram kyllinge inderfilet
  • 1-2 tsk tortilla krydderi
  • Smør/olie til stegning
  • 120 gram revet cheddar
  • Evt diverse gnavegrønt
  1. Tænd ovnen på 180 grader
  2. På en pande steges kyllingen i fedtstoffet, drys med krydderier og steg til de er gennemstegt
  3. Skær kylling i mindre tern/stykker
  4. Fordel nachos i et ildfast fad
  5. Fordel den stegte kylling
  6. Drys med cheddar
  7. Bages i ovnen ca 10-12 min til osten er smeltet og gylden
  8. Server med dip og evt gnavegrønt

Forslag til dip: Vi havde creme fraiche, taco sauce, guacemole

Hovedret
Mexikansk
Cheddar, Nachos





Kalkunsteg med pikantost og bacon

Det er godt nok flere år siden at jeg har lavet sådan en steg her sidst, men det er jo totalt dumt.

Det er både nemt og virkelig lækkert. Vi fik en råkostsalat med appelsin/grape til samt ovnstegte kartofler med dip.

Evt rester er lækre på en rugbrød til frokost.


Kalkunsteg med pikantost og bacon

En super lækker og mør steg

  • Kalkunsteg på ca 800-900 g
  • 150 g pikant flødeost
  • 1 pk bacon i skiver
  1. Tænd ovnen på 190 grader varmluft
  2. Skær evt scener af kalkunen
  3. Skær en “lomme” i den ene side og fyld pikantosten derind
  4. Kom evt lidt kødnåle i for at lukke lommen og vikl derefter baconen om
  5. Placer i et ildfast fad
  6. Steges i ovnen ca 50 min (kernetemperatur på 75 grader)
  7. Lad den hvile 10 – 15 min inden den skæres ud
Hovedret
kalkun, steg





Æggekage med kylling og hytteost

Her får du en super nem æggekage, som hurtigt blandes sammen og bages i ovnen. Den er fyldt med proteiner i form af æg, kylling og hytteost.

Server den gerne med en god salat (eks https://madmusen.dk/2021/08/05/tomatsalat-med-pesto/ og rugbrød/flute.

Smager også skønt kold og kan derfor også bruges til madpakken.


Æggekage med kylling og hytteost

En super nem æggekage som blot blandes sammen og bages i ovnen

  • 6 æg
  • 250 g hytteost
  • 3 spsk hvedemel
  • 150 g kyllingetern
  • 60 g revet ost (gerne cheddar eller emmenthaler, som har mere smag end alm revet ost)
  • 2 tsk salt
  • 1 tsk peber
  • Evt frisk purløg
  1. Tænd ovnen på 180 grader
  2. Smør et ildfast fad på ca 18×24 cm
  3. I en skål piskes alle ingredienserne (pånær purløg) kort sammen
  4. Hæld blandingen i fadet og bag i ovnen i ca 35 min
  5. Tag evt tandstik i og sikr at der ikke hænger æggemasse på (så ved du den er færdig)
  6. Skær i 4 store stykker og server evt med lidt purløg, salat brød
Hovedret





Bagt spaghetti med kylling og cheddar

Jeg har aldrig lavet “bagt” spaghetti før, men det er virkelig nemt og lækkert. Og genialt hvis man har en rest fra dagen før (pastaskruer kan også bruges).

Hvis du ikke gider at koge kyllingen, kan du også bare skære i tern og stege med på panden (kommes på, på samme tid som bacon). Andre stykker kød kan også bruges, så en super “tøm køleskabet” ret.

Kan servers med en god salat eller lidt gnavegrønt.


Bagt spaghetti med kylling og cheddar

En nem ret, som også er oplagt, hvis du har en rest kogt spaghetti

  • 400 g spaghetti (eller pasta skruer)
  • 300 kyllingebryst
  • 150 g bacon i tern
  • 1 stk løg (hk fint)
  • 1 stk peberfrugt (skåret i tern)
  • 2 fed hvidløg (hk fint)
  • 2 spsk mel
  • 2,5 dl vand
  • 1 terning hønsebouillon
  • 2,5 dl madlavningsfløde (jeg brugte 18%)
  • 1 ds Hakkede tomater
  • 150 g (friskrevet) cheddar
  • Salt og peber
  1. Tænd ovnen på 180 grader
  2. Sæt letsaltet vand over til spaghetti og kog efter anvisning på pakken minus 2 min (jeg kogte mine i 6 min)

  3. Hæld straks vandet fra og skyl kort med koldt vand (så undgår du, at de klistrer sammen)

  4. Fordel spaghettien i et ildfast fad

  5. I en lille gryde kommes de 2 kyllingebryster i, dæk dem med vand og lad dem koge i ca 8 min. Tag op af gryden og trevl kyllingen i lange strimler (jeg bruger 2 gafler)
  6. I en høj pande steges bacon, løg, hvidløg og peberfrugt i ca 2 min
  7. Tilsæt melet og steg i yderligere 1 min
  8. Tilsæt nu bouillon terning og vand og rør rundt indtil der ingen melklumper er
  9. Tilsæt fløde og ds tomat og lad småsimre nogle til det tykner en smule
  10. Smag til med salt og peber
  11. Hæld ca 1/3 af den revede cheddar og den trevlede kylling i panden og rør rundt
  12. Fordel blandingen på spaghettien i fadet
  13. Drys med det sidste ost og bag i ovnen i ca 15 min, til osten er gylden
Hovedret
Cheddar, spaghetti