Indisk gryderet med kylling

Det er ingen hemmelighed, at jeg elsker mad med en masse krydderier i. Det er dog ikke så tit, at jeg kaster mig ud i det indiske køkken. Denne her ret kræver en del krydderier (som du måske ikke ligger inde med), til gengæld smager den så godt – at jeg lover du nok skal få brugt de mange krydderier 🙂

 


Indisk gryderet med kylling

Virkelig smagfuld indisk gryderet, som er fyldt med krydderier

  • 5 fed hvidløg
  • 3 stk løg
  • Olie/smør til stegning
  • 650 g kyllingebryst
  • 2 spsk. spidskommen
  • 1 spsk. stødt koriander
  • 2 spsk. garam masala
  • 1 tsk. stødt kanel
  • 2 stk laurbærblade
  • 8 stk kardemommekapsler (alternativt 1 tsk. stødt kardemomme)
  • 2 ds kokosmælk (á 400 ml/stk)
  • 1 ds tomatpure (140 g)
  • 1 dl vand
  • 1 dl creme fraiche 18 %
  • Salt og peber
  • evt. ris som tilbehør
  1. Først mases kardemommekapslerne i en morter, fjern dernæst ‘kapslen’ og behold kornene indeni. Mas kornene med morteren. Tilføj de øvrige krydderier: koriander, garam masala, kanel, spidskommen.
  2. Pil og hak løg og hvidløgene fint.
  3. Skær kyllingen ud i små tern.
  4. Find en høj pande og kom lidt fedstof i bunden (smør eller olie).
  5. Steg løg og hvidløg i et par minutter.
  6. Tilføj kyllingen og brun den af i et par minutter, blot til siderne lige får lidt farve.
  7. Kom krydderierne deri samt laurbærblade.
  8. Nu tilsættes kokosmælk, tomatpuré og vand.
  9. Kog væsken op og tilføj creme fraiche og smag til med salt og peber.
  10. Skru ned på svag varme og lad retten simre under låg i ca. 20 minutter.
  11. Serveres eks. med ris (det kan med fordel sættes over imens gryderetten simrer).
Hovedret
Indisk
gryderet, indisk, kylling, ris


indisk gryderet



Hurtig wok

Denne her wok ret tager max 30 min. Det her er en favoritret herhjemme. Den er nem, sund og fyldt med smag.


Hurtig wok

En skøn og nem wokret med svinekød

  • 500 g nakkekoteletter
  • 6 spsk. soya
  • 4 fed hvidløg
  • 1 stk broccoli
  • 1 stk rødløg
  • 1 stk frisk rød chili (mængde afhængig af styrke)
  • 2 stk peberfrugter
  • 1 spsk. olie
  • 3 blokke woknudler
  • evt. koriander til toppen
  1. Skyl broccolien og skær den i små ‘buketter’
  2. Hak løg, chili og hvidløg fint.
  3. Skyl og skær peberfrugten i grove tern.
  4. Skær kødet ud i grove tern.
  5. Find en høj pande/wokgryde og kom olien deri.
  6. Svits chili og hvidløg i ca. 1 min.
  7. Tilsæt kødet og steg nogle minutter under omrøring, så kødet bliver stegt på alle sider.
  8. Kom derefter peberfrugt, broccoli, løg og soya deri.
  9. Kog imens nudlerne som anført på pakken (ofte 3-4 minutter)
  10. Hæld vandet fra nudlerne og kom dem op i panden med kød og grønt.
  11. Server i en skål og drys evt. med frisk koriander.
Hovedret
Asiatisk
broccoli, nudler, soya, svinekød, wok





Friske vietnamesiske forårsruller

Det er lidt tid siden, jeg havde lavet de her sidst – men havde helt glemt hvor lækre og nemme de er. Fyldet kan varierer så meget, så du kan få tømt grøntsags skuffen. Jeg lavede en simpel soya dip til. Du kan også guacemole, sød chilisovs eller peanutbutterdip til https://madmusen.dk/2022/03/20/kylling-satay-med-peanutbutter-dip/

 


Friske vietnamesiske forårsruller

Super lækre forårsruller, som evt kan rulles af folk selv ved bordet

  • 16 stykker rispapir (kan købes i de fleste store supermarkeder)
  • 4 stk kyllingefileter (eller andet kød eks. rejer, pulled pork eller and)
  • Olie eller smør til stegning
  • 2 dl soya
  • 2 fed hvidløg
  • 1 stk rød frisk chili
  • 1/2 stk spidskål
  • 1 stk agurk
  • 1 bakke rødbedespirer
  • 2 stk avokado
  • Salt (Peber)
  1. Steg kylingfileterne på en pande. Jeg stegte nogle med skind i 5 min på skind siden og derefter 12 min. v.200 grader i ovnen. Skær dem i mindre stykker, når de er afkølet lidt.
  2. Skyl kålen og snit i tynde strimler.
  3. Skyl rødbedespirer.
  4. Skyl agurk og lav små aflange stave.
  5. Skar avokadoen i små aflange stave.
  6. Bland soya, 1 fed presset hvidløg og frisk rød chili finthakket sammen i en lille skål.
  7. Find en skål og kom kold vand deri. Lig rispapiret i et ad gangen i et par minutter (til de bliver bløde) og fordel fyldet i midten (kål, kød, spirer, agurk, avokado), fold siderne ind og rul.
  8. Del evt. rullerne i 2 og server med soyadip til.
Hovedret
forårsruller, kylling





Asiatisk nudelsalat med andebryst

Jeg er stor fan af det asiatiske køkken – jeg er vild med de mange smage såsom koriander, ingefær, chili, soya, hoisinsauce, lime, sesamolie mm. Her er en salat som ser enkel ud, men som pga. alle de mange krydderier er proppet med massere af smag. Andebryst passer godt til, men kan sagtens byttes ud med eks. tyndt skåret oksekød, tigerrejer eller kyllingebryst.


Asiatisk nudelsalat med andebryst

En lækker frisk salat med and

  • 800 g andebryst (200 g pr. person)
  • 375 g æg nudler
  • 2 spsk. peanuts
  • 2 spsk. sesam
  • 1/2 stk chili jalapenos (middelstærk)
  • 1 stykke ingefær 5 cm
  • 1 håndfuld frisk koriander
  • 2 stk forårsløg
  • 2 spsk. sesamolie
  • 2 spsk. soya
  • 2 spsk. hoisinsauce
  • 1 stk lime
  • 2 fed hvidløg
  • 1 pakke bønnespirer
  • 4 blade Iceberg
  • 2 stk gulerødder
  1. Snit/rids fedtet og gnid godt med salt
  2. Skær chili i skiver, skær skrællen af ingefæren, skær forårsløget i skiver og blend det hele sammen med den friske koriander
  3. Find en pande og tænd for varmen, når den er meget varm ligges andebrysterne på den tørre pande med skindsiden nedad.
  4. Brun andebrysterne kort på alle sider. Skru herefter ned på middelvarme og steg i ca. 20 minutter. Vend jævnligt kødet.
  5. Klargør imens tingene til wokken: pil hvidløgsfeddene og kom i en hvidløgspresser, rist peanuts og sesam på en tør pande til de tager farve, skyl bønnespirerne, vask 4 store salatblade, del lime i både, skræl skrællen af gulerødderne og fortsat med at bruge skrælleren til at lave lange tynde spiraler af gulerødderne.
  6. Når kødet har stegt i de 20 minutter, tages det af panden og pakkes ind i sølvpapir (på nær skindet, så bliver det blødt pga.damp).
  7. Kog vand med 1 tsk. salt i en gryde. Tilsæt nudlerne og kog i 5 min.
  8. Hæld sesamolien i en wok og steg de blendede krydderier heri. Tilsæt presset hvidløg. Tilføj herefter bønnespirer, soya, hoisinsauce og ca. halvdelen af gulerødderne. Vend kort og sluk for varmen.
  9. Hæld vandet fra de kogte nudler og vend nudlerne i wokblandingen.
  10. Skær andebrystet i skiver.
  11. Anret med et salatblad i siden, nudler i bunden, kom andebrystskiver i den ende side, gulerødderne i den anden side, frisk koriander, 1 limebåd, og de ristede nødder på.
Hovedret
Asiatisk
and, andebryst, asiatisk, æggesalat, nudelsalat, nudler





Green curry chicken

Jeg elsker mad med massere af smag, og det er nok grunden til, at jeg altid vælger thaimad, når vi bestiller take-away. Særligt er jeg vild med curry paste sammen med kokosmælk. Man kan få grøn, rød og gul currypaste. De fleste supermarkeder har currypaste (karry pasta), som er en blanding af mange krydderier som chili, ingefær, koriander, limeblade, hvidløg, citrongræs mm.

Jeg har førhen ‘bare’ købt curry paste i supermarkedet og hældt sammen med grøntsager og kokosmælk. Men jeg ville forsøge, at købe ind i en thai-butik, fordi jeg ønskede at få fat i frisk sød thai basilikum (som bliver brugt i udgaven fra thai-restauranten). Jeg søgte og fandt en thaibutik i nærheden af mig på Google. Her fandt jeg frisk sød thai basilikum, kaffir limeblade (frosne) og kokosmælk. Kokosmælken var meget mere cremet end supermarkedernes udgaver – så det har stor betydning af bruge ingredienser fra en thaibutik. Jeg kunne ikke bruge alt den friske thai basilikum, men spurgte mig til råds og fik at vide i butikken at de godt kunne fryses ned ligesom limebladene. Så nu har jeg klar i fryseren til en ny omgang curry. Næste gang bliver det så nok en gul eller rød udgave.


Grøn karry med kylling

Det her er en af mine favoritter indenfor det asiatiske køkken

  • 1 stk squash
  • 1 stk peberfrugt
  • 800 g kyllingebryst filet
  • 2 ds kokosmælk (ca. 700 ml i alt) (gerne fra en thai-butik, da den ofte er mere cremet)
  • 4,5 spsk. fiskesauce
  • 3 tsk. sukker
  • 1 spsk. olie til stegning
  • 10 stk kaffir limeblade (frosne, købt i thai-butik)
  • 1 bundt frisk sød thai basilikum (købt i thai-butik)
  • 3 spsk. green curry paste (evt. 4 hvis du kan lide det meget stærkt)
  • 1/2 stk rød chili m.kernerne (evt. 1 hel for ekstra stærk version)
  • Ris og evt. salte cashewnødder til at drysse over
  1. Skær squash og peberfrugt i tern.
  2. Skær lime bladene i tynde strimler (skær uden om stilken i midten og smid den væk).
  3. Skær chilien i små stykker.
  4. Skær kyllingebrystet på langs på midten. Derefter skær i små strimler på ca. 0,5 cm.
  5. Find følgende frem og gør klar: kokosmælk (åbn dåserne og bland ikke rundt), curry paste, sukker, fiskesauce, 1 dl vand, olie.
  6. Sæt risene over at koge i letsaltet vand. Mængden er angivet på posen. (kog i 20 min ved. svag varme og lad hvile derefter i 10 min.)
  7. Find en wok eller evt. gryde frem.
  8. Kom olie deri ved fuld varme.
  9. Steg kort green curry paste af.
  10. Tilføj det øverste fra kokosmælken (det hvide, som er afskilt fra det mere vandede i bunden). Steg kort.
  11. Skru ned til middel varme
  12. Kom kyllingen deri og brun. Skal ikke være helt gennemstegt, det bliver færdigt imens kokosmælken småsimre.
  13. Tilsæt de øvrige ingredienser: resten af kokosmælken, vand, sukker, fiskesauce, squash, peberfrugt, limeblade, chili.
  14. Lad simre i ca. 15 min.
  15. Kort før servering puttes de søde thai basilikumsblade deri.
  16. Server med ris og drys evt. med cashewnødder.
Hovedret
Asiatisk
asiatisk, Curry, Karry, kokosmælk, kylling





Asiatisk nudelsalat

Jeg er vild med asiatisk mad pga. de mange krydderier, som giver en masse smag. I denne ret er det koriander, hvidløg, citrongræs, chili og hvidløg som primært giver smagen. Det er en frisk ret med salat og en del kan forberedes i forvejen.


Asiatisk nudelsalat

En skøn frisk salat, som er spækfyldt med smag

Marinade

  • 2 stk skalotteløg
  • 2 stængler citrongræs
  • 2 spsk. fiskesauce
  • 2,5 spsk. rørsukker (evt. alm. sukker)
  • 1 spsk. soya
  • 1, 5 tsk. hvid stødt peber
  • 4 fed hvidløg

Kød og sovs

  • 500 g svinemørbrad
  • 3/4 dl rørsukker (eller alm.)
  • 3/4 dl eddike
  • 3/4 dl fiskesauce
  • 2 dl kold vand
  • 2 fed hvidløg (små)
  • 2 stk røde chilier

Øvrige

  • 3 stk gulerødder
  • 1 stk iceberg salat
  • 2 stk agurk
  • 300 g ægnudler (passer med 1 ‘blok’ pr. mand)
  • 1 dl peanuts
  • 2 spsk. smør
  • Frisk koriander

Marinade og kød

  1. Hak løg, hvidløg og citrongræs fint. Hæld det og de øvrige ingredienser til marinaden i en mini-hakker/blender. Blend det sammen til en tyk masse.
  2. Puds svinemørbraden og skær i 1 cm tykke skiver.
  3. Put marinaden og kødet i en frysepose og lad trække min. 30 min i køleskabet.

Frisk sovs

  1. Hak hvidløg og chili fint.
  2. Find en skål og hæld alle ingredienserne til ’sovsen’ sammen og bland med det hakkede hvidløg og chili.
  3. Lad den stå lidt, så sukkeret bliver opløst.

Tilbehør

  1. Skræl gulerødderne og riv dem fint på et rivejern.
  2. Hak iceberg salaten i små stykker.
  3. Skær agurk i tynde stave.
  4. Skær peanutsne i små stykker.
  5. Sæt vand over i en gryde med salt og kog nudlerne som anvist på pakken. (5-6 minutter, tog dem jeg købte). Når det er kogt, skyldes med koldt vand og vandet hældes fra.

Kødet

  1. Find en pande og put 1 spsk. smør herpå.
  2. Put det marinerede kød på panden og steg i ca. 2-3 min på hver side.

Anretning

  1. Put salat, gulerødder og agurk nederst i en dyb skål.
  2. Put en håndfuld nudler ovenpå.
  3. Hæld den friske ’sovs’ over.
  4. Put kødet på og drys med peanuts og frisk koriander.
Hovedret
Asiatisk
asiatisk, citrongræs, koriander, nudler, salat, svinekød, Svinemørbrad