Go Back
+ servings

Grøn karry med kylling

Det her er en af mine favoritter indenfor det asiatiske køkken
No ratings yet
Udskriv Pin
Ret: Hovedret
Køkken: Asiatisk
Keyword: asiatisk, Curry, Karry, kokosmælk, kylling
Samlet tid: 45 minutter
Antal: 6 personer

Ingredienser

  • 1 stk squash
  • 1 stk peberfrugt
  • 800 g kyllingebryst filet
  • 2 ds kokosmælk (ca. 700 ml i alt) gerne fra en thai-butik, da den ofte er mere cremet
  • 4,5 spsk. fiskesauce
  • 3 tsk. sukker
  • 1 spsk. olie til stegning
  • 10 stk kaffir limeblade frosne, købt i thai-butik
  • 1 bundt frisk sød thai basilikum købt i thai-butik
  • 3 spsk. green curry paste evt. 4 hvis du kan lide det meget stærkt
  • 1/2 stk rød chili m.kernerne evt. 1 hel for ekstra stærk version
  • Ris og evt. salte cashewnødder til at drysse over

Sådan gør du

  • Skær squash og peberfrugt i tern.
  • Skær lime bladene i tynde strimler (skær uden om stilken i midten og smid den væk).
  • Skær chilien i små stykker.
  • Skær kyllingebrystet på langs på midten. Derefter skær i små strimler på ca. 0,5 cm.
  • Find følgende frem og gør klar: kokosmælk (åbn dåserne og bland ikke rundt), curry paste, sukker, fiskesauce, 1 dl vand, olie.
  • Sæt risene over at koge i letsaltet vand. Mængden er angivet på posen. (kog i 20 min ved. svag varme og lad hvile derefter i 10 min.)
  • Find en wok eller evt. gryde frem.
  • Kom olie deri ved fuld varme.
  • Steg kort green curry paste af.
  • Tilføj det øverste fra kokosmælken (det hvide, som er afskilt fra det mere vandede i bunden). Steg kort.
  • Skru ned til middel varme
  • Kom kyllingen deri og brun. Skal ikke være helt gennemstegt, det bliver færdigt imens kokosmælken småsimre.
  • Tilsæt de øvrige ingredienser: resten af kokosmælken, vand, sukker, fiskesauce, squash, peberfrugt, limeblade, chili.
  • Lad simre i ca. 15 min.
  • Kort før servering puttes de søde thai basilikumsblade deri.
  • Server med ris og drys evt. med cashewnødder.