Go Back
+ servings

Islagkage med brownie, passionsfrugtis og kokos

En virkelig lækker og frisk islagkage
No ratings yet
Udskriv Pin
Ret: Dessert
Keyword: Brownie, is, islagkage, kokosmælk, passionsfrugt
Forb. tid: 1 time 30 minutter
Køletid: 8 timer
Samlet tid: 9 timer 30 minutter
Antal: 10 personer

Udstyr

  • 2 springforme med diameter på 20 cm 1 kan også bruges, men så skal du starte med at lave marengs, som så tages ud af formen
  • Lagkageplast kan undværes, men kanten bliver flottest sådan

Ingredienser

Brownie

  • 150 g mørk chokolade ca. 70% kakao
  • 75 g smør
  • 3 stk æg
  • 150 g sukker
  • 1 knivspids salt

Passionsfrugtis

  • 6 stk passionsfrugter
  • Saft fra 1 citron
  • 100 g sukker
  • 1 stk vanillestang
  • 4 stk past. æggeblommer
  • 4 dl piskefløde

Nøddemarengs med kokosmel

  • 1,5 stk æggehvide
  • 75 g sukker
  • 60 g mandler
  • 2 spsk kokosmel
  • Lidt smør til at smøre formen

Sådan gør du

Brownie

  • Tænd ovnen på 175 grader
  • Beklæd springformen med bagepapir
  • Hak chokoladen groft
  • Smelt smørret i en gryde ved svag/middel varme, når det er smeltet kommes chokoladen i. Rør til chokoladen er smeltet og tag af varmen
  • Pisk sukker og æg sammen i 1-2 min. I en anden skål
  • Vend chokolademassen i æggemassen med en dejskraber
  • Drys salt deri
  • Hæld dejen i formen og bag i ovnen i ca. 20 min (den skal være fast, men også blød i midten)
  • Afkøles på en rist
  • Kom lagkageplast rundt i kanten

Passionsfrugtis

  • Halver passionsfrugterne og skrab kødet ud i en gryde
  • Kom saften fra 1 citron samt 35 g sukker i gryden. Kog det hele ved svag varme indtil sukkeret er smeltet
  • Kom passionsfrugtmassen igennem en si, så kernerne sies væk. Lad siruppen afkøle
  • Pisk fløden til blødt flødeskum i en skål
  • I en anden skål piskes æggeblommer, vanillekorn og 65 g sukker lyst og luftigt
  • Vend den afkølede passionsfrugtsirup i æggemassen med en dejskraber og vend dernæst flødeskummet i ligeså stille
  • Hæld i formen ovenpå den afkølede brownie og stil i fryseren (i min. 8 timer)

Nøddemarengs med kokos

  • Tænd ovnen på 180 grader
  • Pisk æggehviderne næsten stive og tilføj sukkeret lidt efter lidt. Marengs bliver blank og luftig
  • Hak mandlerne i en minihakker til de er små, men ikke så meget at det er mandelmel
  • Vend mandlerne i marengsen med en dejskraber
  • Hæld i en smurt springform med bagepapir og drys med kokosmel
  • Bages i ovnen i ca. 12-15 min
  • Tag ud og afkøl
  • Tag forsigtigt marengsen af og placer med kokos opad på islagkagen.
  • Tages ud 5 min før servering