Spaghetti med karamelliserede løg

spaghetti med karamelliserede løg

Spaghetti med karamelliserede løg og chiliolie er en nem pastaret fyldt med smag. Det er en vegetarisk pastaret(kødfri) og det glemmer man helt, fordi den er så fyldt med smag. De søde gyldne løg bliver langsomt karamelliseret på panden og giver en god dybde og smag til retten. Kombineret med aldente spaghetti og et strejf af parmesan, bliver det en simpel men meget lækker ret.

Spaghetti med karamelliserede løg er skøn som weekend- eller gæstemad

De fleste elsker en god pastaret og det er ofte de simple, som er de allerbedste. Denne spaghetti med karamelliserede løg er ingen undtagelse. Den fungerer godt som en lækker ret til weekenden eller hvis du vil forkæle dine gæster. Da den er uden kød, er det desuden en forholdvis budgevenlig pastaret.

Der er spice fra chiliolien, men er du ikke til stærk mad, så kan du sagtens undlade det og evt. serverer som valgfri mulighed ved bordet.

Server gerne retten med en frisk salat. Det kunne eks. være Citrussalat med rucola, nødder og feta eller Vandmelon salat.


Spaghetti med karamelliserede løg

Smagfuld, kødfri og lækker pastaret

  • 400 g spaghetti
  • 5 stk løg
  • 4 fed hvidløg
  • 50 g smør
  • Olivenolie
  • 4 dl piskefløde
  • 50 g friskrevet parmesan
  • Salt og peber
  • 2 spsk chiliolie (evt. mere til servering )
  • Frisk persille (hk fint )
  1. Kog pastaen al dente efter anvisningen på pakken og dræn for vand 

  2. Kom smør og lidt olie på en pande. Steg løgene ved middelvarme i ca. 5-7 min til de er gyldne og karamelliserede. Tag løgene af panden.

  3. Kom lidt olie på panden du steget løg på. Steg hvidløg og chiliolie i ca 30 sekunder på panden 

  4.  Tilsæt nu fløde, salt, parmesan og løg i panden og rør godt sammen

  5. Vend tilslut pastaen deri

  6. Server med mere chiliolie og frisk persille 

Hovedret
karamelliserede løg, kødfri, parmesan, pasta, weekendmad


spaghetti med karamelliserede løg 2



Cremede flødekartofler

flødekartofler

Hvem elsker ikke flødekartofler? Jeg gør ihvertfald 😜 Det kan dog tælles på en hånd, hvor mange gange jeg har lavet det i mit liv. Det er faktisk en skam, for det er super nemt og mega lækkert. Mine drenge skulle smage det for første gang og beg introducerede det som “festkartofler”. Det kaldenavn er jeg ret vild med 🙃


Flødekartofler

En helt klassisk omgang flødekartofler som passer super til en steg og en god salat

  • 1 kg kartofler
  • 1/2 liter piskefløde
  • 1 stk løg (hk fint )
  • 1/2 tsk stødt muskatnød
  • 3 tsk salt
  • 1 tsk friskkværnet peber
  • evt. revet ost til toppen (eks. gouda eller cheddar )
  1. Tænd ovnen på 180 grader varmluft

  2. Skræl kartoflerne og skær dem i tynde skiver (gerne på mandolinjern) – jo mere ensartet skiverne er, jo mere jævnt bliver de også bagt færdige i ovnen

  3. Placer nogle af kartoffelskiverne i et lag i et ildfast fad, fordel løg, drys med salt, peber og muskatnød, kom kartofler på igen og fortsat sådan til der ikke er flere kartofler

  4. Hæld fløden over det hele i fadet

  5. Kom ind midterst i ovnen. Fløden vil undervejs blive mere tynd for derefter at tykne igen (så vær tålmodig)

  6. Drys evt. med revet ost eks. 15 min før de skal ud af ovnen

Tilbehør
fest, fløde, flødekartofler, gæstemad, kartofler, tilbehør


Kan de laves dagen før?

Du kan godt lave dine flødekartofler dagen før. Hvis de skal lunes dagen efter, så giv dem gerne 15 min mindre i ovnen, og lun dem de 15 min når du skal serverer.

flødekartofler
cremede flødekartofler