Bang bang dybstegte rejer

bang bang dybstegte rejer

De her sprøde rejer med bang bang sovs smager helt vildt godt. Vi brugte dem til aftensmad og kom dem i pitabrød. Ellers vil de også være gode som hapser eller til tapas.

En skøn kombination af sprøde dybstegte rejer med en smagfuld bang bang ‘sovs’ til.


Bang bang dybstegte rejer

Virkelig lækre og smagfulde sprøde rejer

  • 20 stk rå tigerrejer (eller vannamei rejer) (jeg køber dem på frost )
  • 1 dl panko rasp
  • 1/2 dl hvedemel
  • Salt og peber
  • 2 stk æg (sammenpisket)
  • 1 liter solsikkeolie til fritering
  • Evt. lime og frisk chili til servering

Bang bang sovs

  • 3 spsk mayo
  • 1,5 spsk sød chilisovs
  • 2 tsk limesaft
  1. Kom olien i en mindre gryde og varm olien op ved middel/høj varme

  2. Fjern evt. skal og tarm fra rejerne

  3. Find 3 skåle. Kom mel i en sammen med salt og peber, æg i en anden og panko i en tredje

  4. Paner nu rejerne. Vend først i mel, dernæst æg og tilslut i panko rasp og lig fra på en tallerken

  5. Når olien er klar (test evt. med en reje først) så steges ca. 5-6 rejer af gangen i olien og tages op når de er sprøde og gyldne. Lig gerne på en tallerken med køkkenrulle.

  6. Imens blandes ingredienserne til bang bang sovs

  7. Server rejerne lune med bang bang sovs over og evt. med frisk chili og lime til

Snack
bang bang sovs, rejer, tapas


bang bang dybstegte rejer
bang bang dybstegte rejer



Pasta i fad med rejer og flødeost

pastaret med flødeost, tomat og rejer

En super nem og lækker ret, som også kan laves i en billigere version uden rejer. Grøntsager og ost kommes i et fad og ind i ovnen, imens koges pasta og rejerne steges på en pande. En dejlig hverdagsret, som både børn og voksne er vilde med.


Pastaret med flødeost og rejer

En nem og lækker hverdagsret

  • 400 g pasta (jeg brugte sløjfepasta)
  • 200 g flødeost (jeg brugte en med hvidløg og urter)
  • 400 g cherrytomater
  • 1 stk rødløg (skrællet og skåret i kvarte)
  • 5 stk soltørrede tomater (hk fint)
  • 1 spsk olie (fra de soltørrede tomater)
  • 200 g wannamirejer (stegt få minutter på panden i smør )
  • Salt og peber
  • Frisk basilikum
  1. Tænd ovnen på 180 grader varmluft

  2. I et ildfast fad kommes flødeost, tomater, rødløg, olie og soltørrede tomater. Drys med salt og peber

  3. Kom fadet i ovnen i ca. 35 min

  4. Kog pastaen efter anvisningen og steg rejerne

  5. Bland ingredienserne I det ildfaste fad godt sammen og vend pasta samt rejer i

  6. Server evt. med frisk basilikum

Hovedret
bagte tomater, flødeost, pasta, rejer


pastaret med flødeost, tomat og rejer
pasta i fad med rejer og flødeost



Kokosris med stegte tigerrejer og grønt

En super lækker ret med de mest cremede kokosris. Serveret med tigerrejer og lynstegte grøntsager. Du kan bruge lige de grøntsager du kan lide og få tømt grøntsagsskuffen.


Kokosris med tigerrejer og grønt

En skøn ret med super cremede ris

  • 4 dl ris (jasmin eller basmati)
  • 400 ml kokosmælk
  • 5 dl vand
  • 1 terning grønsagsbouillon
  • 1 tsk salt
  • 300 g tigerrejer (jeg bruger rå optøede frosne )
  • 1 stk rødløg (skåret i strimler )
  • 2 fed hvidløg (hk fint )
  • 150 g Slikærter (evt halveret )
  • 2 spsk olie
  1. I en gryde koges vand med salt op. Så tilsættes ris, bouillon og kokosmælk. Skru ned for varmen og lad simre under låg i ca 10-12 min. Til det er cremet.

  2. Fjern evt tarm og skal fra rejerne

  3. I en pande/wok kommes olien i. Steg nu hvidløg og rejerne i få minutter. Tilføj nu grøntsagerne og steg yderligere 2 min.

  4. Server kokosrisen med de stegte rejer og grønt

Hovedret
grøntsager, kokos, kokosmælk, rejer, ris, Tigerrejer





Dybstegte tigerrejer i hotdog

Jeg elsker fisk, men især rejer, som jeg kunne spise hver dag:) Disse dybstegte rejer er virkelig lækre og mine børn var enige. Den er perfekt som hovedret eller ti tapas. Du kan bruge alverdens grøntsager, men jeg synes at finthakket kål passer rigtig godt.


Dybstegte tigerejer i hotdogs

En anderledes hotdog med friturestegte rejer, grønt og chilimayo

  • 8 stk hotdogsbrød (gerne brioche )
  • 400 g rå frosne tigerejer/vannamei med skal (optøet før madlavning )
  • 1 dl hvedemel
  • 2 stk æg (sammenpiskede )
  • 1 dl pankorasp (pankorasp er lidt mere grov i det, men du kan også bruge alm. rasp )
  • 1 liter solsikkeolie
  • 1/2 stk spidskål (snittet i fine strimler)
  • 2 stk gulerødder (snittet i tynde aflange strimler )
  • 1/2 stk agurk
  • salt og peber
  • chilimayo
  • Evt. frisk rød chili og koriander
  1. Fjern forsigtigt skallen, men lad hallen blive.

  2. Hvis tarmen ikke er fjernet, kan du skære et snit i toppen og tage den ud.

  3. Vend rejerne i mel, derefter æg og til sidst i rasp.Varm olien op i en gryde til ca. 150-170 grader (hvis du ikke har et termometer, så test evt. en reje)Jeg stegte 10 rejer ad gangen

  4. Lad dem stege i olien til de bliver gyldne (halen bliver hurtigt lyserød).Tag dem op med en hulsi og lig en tallerken med køkkenrulle.

  5. Lun hotdog brødene i ovnen og servér med snittet grønt, mayo og de sprøde tigerrejer

Hovedret
friture, grønkål, hotdogs, mayo, paneret, rejer, Tigerrejer





Tom ka suppe

En skøn asiatisk suppe med kokosmælk. Den er både spicy og mild på samme tid. Jeg har kommet både kylling og tigerrejer i min. Du kan vælge at serverer ris, koriander og flute til.


Tom ka suppe

En klassisk asiatisk suppe med kokosmælk. Denne er med tigerrejer og kylling

  • 1 spsk olie
  • 2 stk skalotteløg (hk fint)
  • 15 g frisk ingefær (skrællet og skåret i skiver)
  • 1 stængel citrongræs
  • 4 stk kaffirlime blade
  • 1 spsk red curry paste
  • 1,8 L vand
  • 4 stk hønsebouillon terninger
  • 300 g kyllingebryst/inderfilet (skåret i mindre tern)
  • 200 g kogte tigerrejer (jeg bruger fra frost )
  • 400 ml kokosmælk
  • 1,5 spsk fiskesovs
  • 1 spsk sukker
  • 6 stk champignon (renset og skåret i skiver)
  • Limesaft
  • Salt
  • evt. frisk koriander, ris og flute
  1. I en store gryde steges løg, citrongræs og ingefær i olie ved middelvarme. Steg i 2 min

  2. Tilst nu red curry paste og kaffir lime og steg yderligere 2 min

  3. Nu kommes vand og bouillonterninger i gryden og det koges op

  4. Lad simre i 20 min

  5. Med hulsi tages ingefær, citrongræs og kaffirlime op af gryden

  6. Kom kylling, sukker, fiskesovs og kokosmælk i gryden og lad simre igen i 20 min

  7. Kom til sidst champignon og rejer deri og lad simre i 4 min

  8. Smag til med limesaft og salt

  9. Server evt. med ris, flute og frisk koriander

Kalorieudregning er uden ris og flute. 

Suppe
Asiatisk
asiatisk, græskarsuppe, kokosmælk, kylling, Tigerrejer





Cremet linguine med tigerrejer

Jeg elsker rejer. Og også gerne kombinationen af pasta og tigerrejer.

Denne version er med en krydderiblanding kaldet “cajun”. Hvis ikke du vil købe alle, så kan du også nøjes med sød paprika eller oregano.

Jeg fandt linguine (lidt mere bred form for spaghetti) hvor sovsen kan sidde godt fast på. Men kan du ikke få det, så bruger du bare spaghetti.


Cremet linguine med tigerrejer

Dejlig cremet pastaret med tigerrejer

  • 500 g linguine pasta
  • 300 g rå tigerrejer (jeg køber frost med skal)
  • Salt til kogevand
  • 1 spsk olie
  • 2 spsk smør
  • 1 spsk hvedemel
  • 1/2 dl hvidvin (kan undlades)
  • 2 dl piskefløde
  • ca. 3 dl kogevand fra pastaen
  • 1/2 dl friskrevet parmesan
  • Evt frisk persille til servering

Cajun krydderiblanding

  • 3 tsk sød paprika
  • 3 tsk hvidløgspulver
  • 2 tsk oregano
  • 1 tsk salt
  • 1 tsk peber
  • 1 tsk cayennepeber
  • 1 tsk løgpulver
  1. Kog pastaen al dente efter anvisning på pakken i letsaltet vand (husk at gemme kogevandet, men hæld fra pastaen med det samme, så den ikke koger videre)
  2. Pil skallen af rejerne (du vælger selv om du vil beholde halen på) og fjern evt tarm, hvis ikke de er rensede
  3. I en pande med olie steges rejerne ca 2 minutter til de er lyserøde, vend kort krydderiblandingen i og tag rejerne op
  4. Hæld hvidvin på panden og lad simre ca 2 min og hæld over rejerne
  5. Smelt smørret i samme pande, drys melet i og pisk godt sammen og lad simre 1 min
  6. Tilsæt nu rejer, vin, fløde, pasta, parmesan og 3 dl kogevand
  7. Smag til med salt og peber og tilføj evt mere kogevand (alt efter hvor tyk du ønsker sovsen)
  8. Server gerne med frisk persille
Hovedret
Italiensk
pasta, Tigerrejer





Spaghetti med salsiccia, tigerrejer og tomat

Jeg har længe gerne, ville lave denne her ret. Den er super simpel med lækre råvarer. Alligevel er den proppet med smag, og smagen er VIRKELIG god.

Det er helt sikkert en ny familiefavorit.

Det er ikke alle steder du kan få salsiccia (italiensk rå pølse). Jeg køber det i SuperBrugsen og har også set det i Netto til tider. Kan du ikke opstøve salsiccia, så kan du erstatte med stykker af en god chorizo.


Spaghetti med salsiccia, tigerrejer og tomat

En familiefavorit som er proppet med smag

  • 400 g spaghetti (alm eller fuldkorn)
  • 300 g salsiccia (italiensk pølse, læs mere øverst i opskrift )
  • 200 g tigerrejer (jeg bruger optøede frosne forkogte)
  • 20 stk cherrytomater (halveret)
  • 3 fed hvidløg (hk fint)
  • 2 stk skalotteløg (hk fint)
  • 3 tsk tomatpuré
  • Frisk rosmarin
  • 1/2-1 dl kogevand fra pastaen
  • Salt og peber
  • Citronsaft
  • 2 spsk olivenolie
  • evt chili og friskrevet parmesan
  1. Sæt letsaltet vand over til spaghetti og kog den al dente (efter pakkens anvisning) – OBS gem 1 dl kogevand
  2. Skær salsiccia ud i små tern/stykker og fjern skallen samt evt tarm fra rejerne

  3. I en anden gryde svitses salsiccia i nogle minutter
  4. Tilsæt løg, hvidløg og frisk rosmarin og svits 1 minuts tid
  5. Kom tomater i og lad småsimre i ca 10 min. Mos gerne tomaterne lidt, når de begynder at blive bløde
  6. Tilsæt tomatpuré og smag til med salt, peber og citronsaft
  7. Tilsæt rejerne og lad simre 1 min

  8. Vend pastaen og 0,5-1 dl kogevand med tomatsovs blandingen

  9. Server gerne med frisk rosmarin, evt. chiliflager og friskrevet parmesan
Hovedret
Italiensk
salsiccia, spaghetti, Tigerrejer, tomat





Tortellini i cremet spinat samt tigerrejer

Det her er en ret der er klar på ca 20 min. Der er meget lidt der skal tilberedes, så den er helt perfekt i en travl hverdag.
Hvis du ikke er til rejer, så kan du også bruge laks eller kylling i tern.


Tortellini i cremet spinat samt tigerrejer

En dejlig nem hverdagsret

  • 500 g tortellini (valgfri fyld, jeg brugeres ost)
  • 4 dl madlavningsfløde
  • 2 spsk mel
  • 3 spsk smør
  • 1/2 dl revet parmesan (evt mere til servering)
  • 1/2 tsk hvidløgspulver
  • 1/2 tsk revet muskatnød (kan undlades)
  • Salt og peber
  • 300 g frosne tigerrejer (rå med skal – skal optøes i køleskab i løbet af dagen)
  • 500 g frossen hakket spinat (optøet)
  1. Pil skallen af rejerne og fjern evt tarme
  2. Si væden fra den optøede spinat
  3. Sæt vand over og kog tortellini efter anvisning
  4. Smelt 2 spsk smør i en lille gryde og pisk melet deri. Lad det stege et par minutter (så den melede smag kommer væk)
  5. Tilsæt fløde, parmesan, hvidløgspulver, muskatnød og peber. Lad sovsen tykne en smule og tilsæt nu spinat
  6. Smages til med salt
  7. Steg rejerne i 1 spsk smør på en pande ca 2 min, til de har skiftet farve til lyserød
  8. Bland tortellini med spinatsovs, anret rejerne ovenpå og drys evt med friskrevet parmesan
Hovedret
spinat, Tigerrejer, tortellini





Tigerrejer med grønt, fløde og spaghetti

En skøn hverdagsret som kan laves på 20 minutter. Mine drenge var glade for det, og det var nemt at tage det grønt væk, de ikke var friske på at spise.


Tigerrejer med grønt, fløde og spaghetti

En dejlig hverdagsret som kan laves på 20 min

  • 300 g frosne rå tigerrejer (optøes nogle timer på bordet, eller tø langsomt op i køleskab)
  • 2 spsk smør
  • 1 stk løg (hk fint)
  • 2 fed hvidløg (hk fint)
  • 2 stk peberfrugter (en rød og en gul, skåret i strimler eller tern)
  • 12 stk Slikærter (skåret på langs)
  • 2,5 dl piskefløde/madlavningsfløde eller kokosmælk
  • Salt og peber
  • 400 g spaghetti
  • Friskrevet parmesan
  • evt 1 spsk red curry paste
  • Evt chiliflager og dild til servering
  1. Pil skallen af rejerne og fjern evt tarme, dup tørre på køkkenrulle
  2. Sæt vand over til spaghetti
  3. Kom smør på en pande og steg løgene ved middelvarme i ca 5 min
  4. Tilsæt nu tigerrejer, hvidløg, peberfrugt og slikærter og svits i ca 1 min
  5. Kom fløden i og lad simre ca 5 min. Smages til med salt, peber og evt chili
  6. Server med spaghetti, friskrevet parmesan og evt frisk dild på toppen
Hovedret
fløde, rejer, spaghetti, Tigerrejer