Marineret svinemørbrad, kartofler og grønt på grill

Marineret svinemørbrad med grønt og kartofler på grill

En super lækker svinemørbrad med den lækreste marinade på. Desuden kan kartofler og grønt også tilberedes på grillen. Alternativ kan du også tilberede det øvrige i ovnen.


Marineret svinemørbrad med kartofler og grønt

En lækker ret, som kan tilberedes på grillen

  • Alubakke eller lignende til grillen, hvis du vil tilberede grønt og kartofler deri
  • 600 g kartofler (skrubbet eller skrællet )
  • 1/2 stk broccoli
  • 3 stk gulerødder (skrællet og skåret i stave)
  • 1 stk rødløg (skrællet og skåret i både)
  • 1 stk svinemørbrad ca. 500 g
  • Olie
  • Salt og peber

Marinade

  • 3 spsk ketchup
  • 1 spsk soya
  • 1 spsk brun farin
  • 1 tsk sød paprika
  • 1/2 tsk stødt peber
  • 1 spsk olie
  1. I en skål blandes ingredienserne til en marinade sammen

  2. Skær sener og overskydende fedt af svinemørbraden og pensl med marinaden (gem resten af marinaden og pensl undervejs på grillen)

  3. Skær kartoflerne ud i små tern (elers skal de forkoges først)

  4. Kom kartofler og grønt i alubakke eller andet der kan bruges på grillen. Vendes med olie, salt og peber

  5. Steg mørbraden 20 min på grillen og vend et par gange undervejs. Lad efterhvile 5-10 min inden udskæring

  6. Rør rundt i kartofler og grønt undervejs på grillen

Hovedret
bagt grøntsager, grill, grillmad, kartofler, Svinemørbrad


Marineret svinemørbrad med grønt og kartofler på grill



Svinemørbrad med flødeost og serrano

Det her er en super nem måde at lave mørbrad på og du får det møreste kød. Man kan ofte få svinemørbrad på tilbud og det er derfor en forholdsvis billig udskæring. Lækker til både hverdag og fest. Server eks. med parmesankartofler https://madmusen.dk/2023/01/11/sproede-parmesan-kartofler/ og en god salat.


Svinemørbrad med serrano og flødeost

En super lækker måde at tilberede den saftigste kød på

  • 1 stk. svinemørbrad (ca. 500 g)
  • 60 g peberflødeost (buko) (kan erstattes af alm. flødeost, pikantost, hvidløgsost mm)
  • 5 skiver serrano
  • salt og peber
  1. Tænd ovnen på 170 grader

  2. Puds mørbraden for evt. sener

  3. Skær op langs siden (ikke hele vejen igennem, men mere som en slags lomme)

  4. Smør ''lommen'' men smøreost

  5. Rul serrano rundt om svinemørbrad

  6. Steges midterst i ovnen i ca. 20-25 min

Hovedret
flødeost, mørbrad, serrano, Svinemørbrad





Mørbradbøffer i fad

Denne her ret minder til forveksling om koteletter i fad. Men hvis ikke du har prøvet at lave der med svinemørbrad – så kan jeg virkelig anbefale det.
Kødet bliver super mørt og lækkert.

Server med ris eller kartoffelmos.


Mørbradbøffer i fad

En skøn ret i fad med det møreste kød.

  • 1 svinemørbrad
  • 3 spsk mel
  • 3 tsk salt
  • 1,5 tsk peber
  • 3 tsk paprika
  • 1 løg (hk fint)
  • 2 fed hvidløg (hk fint)
  • 100 g bacon i tern
  • 100 g cocktailpølser
  • Smør/olie til stegning
  • 1/2 liter madlavningsfløde
  • 1 ds hakket tomater (400 g)
  • 1 rød peberfrugt (skåret i tern)
  • Ris eller kartoffelmos
  1. Tænd ovnen på 200 grader varmluft
  2. I en pande stages baconen sprød og tages af på et fedtsugende papir (køkkenrulle)
  3. Bland mel med salt og peber i en skål
  4. Skær sener af mørbraden (de hvide der er skinnende) og skær mørbraden i 2 cm tykke skiver
  5. Mas mørbraden flad med hånden og vend den i melet
  6. Kom lidt fedtstof på panden og steg løg, hvidløg, pølser og paprika i ca 3-4 min ved middelvarm
  7. Kom i et ildfast fad
  8. Steg derefter mørbradbøfferne ved høj varme i fedtstof i ca 2 min pr side
  9. Kom op i det ildfaste fad
  10. I en skål blandes fløde og tomater sammen IG hældes over ingredienserne i det ildfaste fad
  11. Kom i ovnen i 25 min
  12. Imens laves ris/kartoffelmos
Hovedret
dansk
Mad i fad, Svinemørbrad





Dybstegt svinemørbrad i sur/sød sovs

I ved vidst efterhånden godt, at jeg elsker det asiatiske køkken. Men jeg har faktisk aldrig lavet sur/sød sovs eller dybstegt mørbrad.

Jeg siger jer at det var lækkert. Kødet var super mørt indeni men pakket ind i den sprødeste skorpe og en klistret sur/sød sovs.


Dybstegt svinemørbrad i sur/sød sovs

Virkelig lækker ret med det møreste kød

Sur/sød sauce

  • 4 spsk ketchup
  • 2 spsk soya
  • 2 dl brun farin
  • 1 tsk salt
  • 2 spsk eddike (jeg brugte lagereddike)
  • 2 dl ananasjuice
  • 3 spsk majsstivelse
  • 1/2 dl vand

Grønt og ris

  • 2 peberfrugter (skåret i grove tern (jeg brugte rød og grøn))
  • 3 skiver ananasringe (skåret i små stykker)
  • Ris til 4 Pers (følg mængde og opskrift på pakken)

Dybstegt svinemørbrad

  • 1 svinemørbrad (ca. 500 g)
  • Salt og peber
  • 1,25 dl mel
  • 0,75 dl majsstivelse
  • 1, 25 dl danskvand
  • 3-4 dl solsikkeolie (til stegning)

Grønt og ris

  1. Jeg serverede peberfugten rå, men ellers kan du stege på en pande i lidt fedtstof, til peberfrugten bliver en smule blød
  2. Sæt vand over til ris og kog efter ansvisningen

Sur/sød sovs

  1. I en gryde kommes ketchup, soya, brun farin, salt, eddike og annasjuice i.
  2. Lad det koge op ved middelvarme indtil farinen er smeltet
  3. I en skål piskes majsstivelse godt sammen med vandet og hældes i gryden
  4. Rør rundt og lad blive på varmen indtil der tykner og tag derefter af

Dybstegt svinemørbrad

  1. Afpuds svinemørbraden for sener og skær i skiver, del hver skive i 1-2 stykker (på størrelse med en 5 kr)
  2. Krydr kødet med salt og peber
  3. Kom olien i en pande ved middel/høj varme og lad den begynde at boble
  4. I en skål blandes mel, majsstivelse og danskvand og kødet dyppes med det samme deri og kommes direkte over i panden med olien
  5. For at sikre at kødet steger og ikke koger på panden, er du nødt til at dele det op og stege af 2-3 portioner
  6. Det skal steges ca 1,5 min pr side
  7. Kødet tages op når det er gyldent og sprødt
  8. (skær evt over og tjek den er gennemstegt)
  9. Serveres i en skål med ris, grønt, sovs og kød på toppen (eller kød ved siden af – vent med at blande det før inde ved bordet, så kødet forbliver sprødt)
Hovedret
Thailandsk
sur/sød, Svinemørbrad





Asiatisk svinemørbrad med kokosris og grønt

Det er flere år siden, at jeg sidst lavede kokosris. Og det er da en stor fejl, så dejligt jeg lige så et billede og blev mindet om det igen. Kokosris har en dejlig mild kokossmag og gør risene super cremede (så man ikke behøver sovs).
Jeg er dårlig til at bruge svinemørbrad, da det er en nem og billig udskæring. Den er marinerede i asiatiske ingredienser.


Asiatisk svinemørbrad med kokosris og grønt

En virkelig lækker ret med fuld smæk på smagene og de mest cremede ris

  • 4 dl ris (jasmin eller basmati)
  • 400 ml kokosmælk
  • 5 dl vand
  • 1 terning grøntsagsbouillon
  • 1 tsk salt
  • 1 stk svinemørbrad (afpudser for sener (ca. 600 g))
  • 1 spsk olivenolie

Marinade

  • 1 spsk sambal oelek
  • 2 spsk lys rørsukker
  • 1 spsk fintrevet ingefær
  • 1 fed hvidløg (skrællet og revet fint)
  • 2 spsk soya
  • 2 spsk sesamolie
  • Frisk koriander til servering

Grønt

  • 1 stk avokado (skåret i små tern)
  • 12 stk cherrytomater (i kvarte)
  • 1/2 stk agurk (skåret i små tern)
  1. Kom evt mørbraden i fryseren i 30-45 min (så kan det være nemmere at skære tynde skiver, men er ikke en nødvendighed)
  2. Bland ingredienserne til marinaden i en skål
  3. Skær mørbraden i tynde skiver og lad det trække i marinaden i min. 10 min
  4. Imens sættes ris over. Kom ris, vand, bouillon, kokosmælk og salt i en gryde. Lad det lige op og lad simre under låg i ca 10-12 min.
  5. Skær grøntsagerne ud og bland sammen i en skål
  6. Kom olie på en brandvarm pande. Steg den marinerede mørbrad af 3 omgange. Lad den stege ca 1 min pr side, så den får en god stegeflade
  7. Stil fra på en tallerken
  8. Server den cremede kokosris, kød, grønt og frisk koriander
Hovedret
Thailandsk
asiatisk, kokosmælk, Svinemørbrad