‘Marry me’ One pot pasta

marry med one pot pasta

At lave ‘Marry me’ retter hitter meget på sociale medier. Derfor besluttede Emma og jeg, at vi ville lave en suppe version. Der er masser af smag, den er super cremet og virkelig en skøn suppe.

Prøv den 🙂

Jeg har været i køkkenet og lavet opskriften sammen med https://emmaolsen.dk


‘Marry me’ one pot pasta

One pot ret med kylling, som er meget smagfuld

  • 2 spsk olie
  • 2 stk kyllingebryster (ca. 400 g )
  • Salt og peber
  • 2 fed hvidløg (hk fint)
  • 16 stk soltørrede tomater
  • 1 spsk sød paprika
  • 2 tsk chiliflager
  • 1250 ml hønsebouillon
  • 1/2 liter madlavningsfløde 9%
  • 5 spsk revet parmesan
  • 400 g nudler (evt. ramen nudler )
  • Evt. koriander, bønnespirer, forårsløg og chiliolie til servering
  1. Drys kyllingen med salt og peber

  2. Steg kyllingen i olie ved middelvarme i 4 min pr side og tag op igen

  3. I panden kommes lidt mere olie sammen med soltørret tomat, paprika, chili og hvidløg

  4. Efter ca. 30 sek tilsætter bouillon og fløde, når det simre tilsættes parmesan og kylling (lad kyllingen blive deri i 5 min og tag op)

  5. Smag til med salt og peber

  6. Kom nudlerne deri (følg antal minutter fra pakkens anvisning)

  7. Server i en skål med nudler, sovs, topping og kylling skåret i skiver

Suppe


marry med one pot pasta
marry med one pot pasta
marry med one pot pasta



De bedste kyllingefrikadeller – med masser af smag

smagfulde kyllingefrikadeller med feta og soltørret tomat

Jeg har efterhånden smagt mange kyllingefrikadeller, men ingen så godt som dem her. Min kæreste har aldrig været glad for kyllingefrikadeller, da han synes at de mangler smag. Hans reaktion, da han smagte disse var ”Wow, de smager mega godt. Masser af smag”.

De kræver kun få ingredienser, har god smag og er super saftige. Spis til aftensmad som store eller lav dem små, som her, og smid dem i madpakken (evt. på spyd).


De bedste kyllingefrikadeller

Et ny storfavorit herhjemme til madpakke og aftensmad

  • 450 g hk kyllingekød
  • 1 stk æg
  • 1 spsk havregryn
  • 50 g feta (gerne PUCK) (skåret i små stykker)
  • 2 spsk soltørret tomat (hakket fint )
  • 1 tsk salt
  • 1/2 tsk peber
  • Fedtstof til stegning
  1. Bland alle ingredienserne sammen i en skål

  2. Form til små eller store deller og steg på fedtstof i panden

Hovedret
deller, feta, frikadeller, kyling, kyllingefrikadeller, madpakke, soltørret tomat


Kan de fryses?

Du kan sagtens fryse frikadellerne

Kan man tilføje grønt?

Du kan sagtens tilføje eks. løg, peberfrugt eller spinat

kylling frikadeller
kyllinge frikadeller med feta og tomat



One pot pasta med serrano og soltørret tomat

One pot pasta med serrano og soltørret tomat

One pot pasta er elsket af de fleste. Nok først og fremmest fordi det er super nemt at lave og giver minimal opvask. Det gør det til en perfekt hverdagsret, hvor der ikke altid er lang tid til madlavningen. Denne version smager skønt og de soltørrede tomater bidrager med meget smag.

Kan du ikke lide soltørrede tomater, så brug et glas peso (grøn eller rød) i stedet for. Serrano kan også erstattes af parmaskinke, bacon eller chorizo.

Vi kan godt lide at servere med friskrevet parmesan på toppen, det giver lidt ekstra smag og cremethed.


One pot pasta med serrano og soltørret tomat

En skøn nem ret, hvor alt bliver tilberedes i samme gryde. Det er perfekt til madlavning på en travl hverdag.

  • 500 g pastaskruer
  • 1 stk rødløg (skrællet og skåret i tynde strimler)
  • 2 fed hvidløg (hk fint )
  • 2 stk peberfrugter (skåret i tern)
  • 250 g cherrytomater (halveret)
  • 50 g soltørrede tomater (hk fint)
  • 3 spsk tomatpuré
  • 140 g serranoskinke (skåret i mindre stykker)
  • 1/4 liter madlavningsfløde 15 %
  • 9 dl grøntsagsbouillon
  • Salt og peber
  • evt. Frisk basilikum og parmesan til servering
  1. Kom alle ingredienserne (pånær salt, peber, basilikum og parmesan)i en gryde og rør godt sammen

  2. Ved middelvarme og under låg koges pastaen i ca. 15 min (rør rundt 1-2 gange undervejs)

  3. Når pastaen er kogt smages til med salt og peber

  4. Server evt. med frisk basilikum og parmesan

Hovedret
one pot pasta, pastaret, serrano, soltørret tomat


One pot pasta med serrano og soltørret tomat
One pot pasta med serrano og soltørret tomat



Pastaret med champignon, kylling og soltørret tomat

Er du til en cremet og smagfuld pastaret, så er denne lige noget for dig.


Pastaret med champignon, kylling og soltørret tomat

Smagfuld pastaret

  • 300 g kyllingebryst eller inderfilet (skåret i mindre stykker/tern)
  • Smør eller olie til stegning
  • 1 stk løg (hakket fint )
  • 3 fed hvidløg (hakket fint )
  • 10 stk champignon (renset og skåret i skiver )
  • 1/2 dl soltørret tomater (hakket fint )
  • 1/2 l madlavningsfløde 8%
  • 1 tsk tørret timian
  • Evt kulør
  • 1/2 dl kogevand fra pastaen
  • 1 terning hønsebouillon
  • 80 g frisk spinat
  • 400 g parpadelle (eller anden pasta eks spaghetti )
  • Evt frisk oregano og parmesan til servering
  1. Kog pastaen efter anvisning på pakken

  2. I en pande med lidt smør/olie steges løg og champignon i ca 5 min ved middel/høj varme

  3. Tilsæt nu kylling og hvidløg. Lad kyllingen blive brunet på begge sider i ca. 2 min pr side

  4. Tilsæt soltørret tomat, bouillon og madlavningsfløde. Lad simre ved middelvarme i ca. 8-10 min.

  5. Smag til med salt og peber. Kom evt. kulør i for mere brun farve. Vend spinaten rundt.

  6. Vend pastaen med det øvrige og server evt med friske urter og parmesan

Hovedret
champignon, kylling, pasta, soltørret tomat





Kylling i soltørret tomatsovs

Idag fik vi en helt perfekt søndagsret. Det var kyllinge overlår i en cremet soltørret tomatsovs med parmesan og spinat. Den blev serveret til pasta, men ville også være lækker med ris og kartoffelmos.


Kylling i soltørret tomatsovs

En dejlig ret, som er perfekt som gæstemad eller til weekenden

  • 400 g pasta
  • 4 stk kyllingeoverlår med skind
  • 1 terning hønsebouillon
  • 4 dl madlavningsfløde 15%
  • 50 g friskrevet parmesan
  • 1 dl vand (fra fadet med kylling)
  • 1 spsk paprika
  • 1/2 dl mel
  • 1 tsk salt
  • 1 tsk italiensk krydderi (alternativt 1/2 tsk rosmarin og 1/2 tsk timian )
  • 1 stk løg (hk fint )
  • 2 fed hvidløg (hk fint )
  • 2 spsk soltørret tomater (grofthakket )
  • 1 håndfuld frisk spinat
  • Smør eller olie til stegning
  • Evt frisk basilikum til servering
  • 2 spsk tomatpuré
  1. Tænd ovnen på 200 grader

  2. Vend kyllingen i en blanding af mel, salt og paprika

  3. Steg kyllingen et par minutter på hver side i en pande i smør eller olie

  4. Kom kyllingen i et ildfast fad, hæld vand i så bunden akkurat er dækket og steg midterst i ovnen i 45 min. Hvis væsken forsvinder, så tilsæt mere undervejs.

  5. Når kyllingen mangler 15 min, så gå videre. Sæt vand over til pasta og kog efter anvisningen.

  6. I panden, hvor kyllingen blev stegt, kommes smør/olie. Steg nu løg og hvidløg et par minutter

  7. Tilsæt bouillon, fløde, soltørret tomat, italiensk krydderi, tomatpuré og lad simre 7-10 min

  8. Tilsæt parmesan og spinat

  9. Hæld 1 dl af væsken fra kyllingen deri og smag til med salt

  10. Server med kylling og pasta

Hovedret
fløde, kartoffelmos, kylling, parmesan, pasta, ris, soltørret tomat, spinat





Cremet pastasalat med tun og rejer

Vores familie er vild med en pastasalat fra en bager i nærheden. Har længe tænkt på, at jeg ville prøve at lave den selv – og den blev lige som jeg havde håbet. Dejlig cremet og smagfuld bl.a. på grund af de soltørrede tomater. En skøn hverdags- og sommerret. Og mine børn er også vilde med den!
10 ingredienser og ca 20 min, så er der aftensmad.


Cremet pastasalat med tun og rejer

En nem og super cremet pastasalat. Et stort børnehit

  • 500 g Pastaskruer
  • 2 ds Tun i olie
  • 1 dl Creme fraiche 9%
  • 1 dl Mayonnaise (jeg bruger Hellmans )
  • 2-3 tsk Tørret dild
  • 4 soltørrede tomater fra glas Hakket fint
  • Salt og peber
  • 10 stk Cherrytomater (skåret i halve/kvarte )
  • 1 stk Rødløg (hk fint )
  • 200 g Rejer i lage (drænet )
  1. Kogt pastaen i letsaltet vand efter anvisningen. Hæld vandet fra og skyl kort med koldt vand (for at undgå de hænger sammen)

  2. I en skål blandes mayo, creme fraiche, dild, soltørret tomat, rødløg og tun

  3. Når pastaen er kold blandes den med blandingen fra skålen. Smag til med salt og peber

  4. Pynt med rejer og tomater og server

Salat
pasta, pastasalat, rejer, soltørret tomat, sommer, tun





Laks i cremet soltørret tomatsovs

Når jeg laver Madplaner, forsøger jeg altid at sørge for, at vi får fisk min. 1 gang om ugen (og 2 gange er endnu bedre). Det kan godt være svært at variere fiskeretterne udover klassikere som fiskedeller, lagt bagt i ovnen og den slags.

Denne version var ihverfald ny og det er ikke sidste gang vi laver den. Kan serveres med enten pasta eller ris. Mine drenge spiste af den (dog opdelt).

Soltørret tomat. Hvis du ikke bryder dig om det, kan de erstattes med hk tomater i stedet for.

Laks. Hvis ikke du kan lide laks, kan det sagtens byttes ud med kylling.


Laks i cremet soltørret tomatsovs

En skøn måde at få laks på

  • 400-500 g laksefilet (eller en lakseside, du selv skære i skiver. Er oftest billigere)
  • 1 tsk hvidløgspulver
  • Friskkværnet peber og salt
  • 2 spsk olivenolie eller lign til stegning
  • 1 dl grofthakkede soltørrede tomater
  • 2 spsk olie fra de soltørrede tomater
  • 3 fed hvidløg (hk fint)
  • 1 stk løg
  • 1/2 terning grøntsagsbouillon
  • 150 ml vand
  • 3 dl piskefløde
  • 1 tsk Dijon sennep
  • 1 håndfuld frisk (baby spinat)
  • 2 spsk friskrevet parmesan
  • Evt lidt frisk basilikum og parmesan til servering
  1. Kom olivenolie på en pande og tænd for middelvarme
  2. Krydr laksefileterne med hvidløgspulver, salt og peber
  3. Steg på skindsiden først i ca. 6 min
  4. Vend om og steg i 1-2 min og tag af panden (og fjern skindet, når den er kølet af)
  5. Brug samme pande (fjern evt brændt skind)
  6. Hæld 2-3 spsk olie fra glasset med de soltørrede tomater, hvidløg, løg og de hakkede soltørrede tomater. Steges et par minutter
  7. Tilføj sennep, bouillon og vand. Lad simre igen i 2-3 min.
  8. Hæld fløden i og lad simre til den tykner en smule
  9. Kom spinat og revet parmesan deri. Smag til med salt og peber

  10. Kom til slut laksen ned i sovsen

  11. Serveres med pasta eller ris og evt basilikum og parmesan
Hovedret
flødesovs, laks, soltørret tomat





Ravioli med kylling og soltørret tomatsovs

Det her er en ret, der er god, når det skal gå stærkt. Jeg havde en rest piskefløde til overs og det blev til en skøn sovs med smag af hvidløg og soltørret tomat.
Mad på 20 min.


Ravioli med kylling og soltørret tomatsovs

En nem lækker ret med ravioli

  • 750 g frisk ravioli eller tortellini (fyldte pasta med ost)
  • 400 g kyllingebryst/filet (skåret i små stykker)
  • 100 g soltørrede tomater (hk fint)
  • 1 spsk olie fra soltørret tomater
  • 1 dl vand
  • 1/2 terning kyllingebouillon
  • 1 fed hvidløg , presset
  • 2 dl piskefløde (eller madlavningsfløde)
  • 2 spsk revet parmesan
  • 100 g frisk spinat (skyllet)
  • Lidt citronsaft
  • Salt og peber
  1. Kom 1 spsk olie fra de soltørrede på en høj pande ved høj varme og steg kyllingen i ca 4 min (skal være gennemstegt). Krydr med salt og peber
  2. Tag derefter kyllingen af og gem i en skål
  3. Kom vand, hvidløg og bouillonterning i. Bouillon terningen skal opløses i vandet.
  4. Lad det simre i ca 2-3 min.
  5. Sæt letsaltet vand over til kogning og kog pastaen efter anvisningen og hæld vandet fra.
  6. Tilføj imens fløde, parmesan og de hakkede soltørrede tomater på panden og lad simre nogle minutter. Smag til med citronsaft, salt og peber
  7. (Du kan evt hælde sovsen i en mini hakker, hvis du ønsker sovsen helt jævn)
  8. Vend spinat og kylling i
  9. Vend straks sovsen med pastaen
  10. Server evt med lidt friskrevet parmesan
Hovedret
ravioli, soltørret tomat, spinat