Konfektkugler med daim

jule konfektkugler med daim, nougat og marcipan

Julen er tid til hygge, søde sager og duften af hjemmegjort konfekt. De her konfektkugler med Daim er lige præcis sådan en opskrift, man vender tilbage til år efter år. De er utroligt nemme at lave, kræver ingen bagning og er klar på omkring 10 minutter. Perfekte, når du vil forkæle familien, imponere gæsterne – eller bare have lidt luksus til kaffen. Med kun fire ingredienser får du små mundfulde af ren julemagi: blød, sød og cremet midte med et dejligt knas fra Daim.

Lækker julekonfekt til åres julefad med lækkerier

De små kugler passer perfekt på julebordet, som en del af årets juleslikfad eller som en hjemmelavet værtindegave. Kombinationen af marcipan og nougat er en klassiker, der aldrig går af mode.

Kan du ikke få nok af julekonfekt, så tjek denne nemme opskrift ud konfektrulle med nougat og pistacie

Se længere nede for tips og tricks


Konfektkugler med daim

Lækre kugler med knasende daim – klar på bare 10 min

  • 200 g marcipan
  • 70 g nougat (køleskabskold)
  • 200 g mørk overtrækschokolade
  • 3 stk single daim
  1. Del marcipanen i 20 skiver, tril til kugler og tryk dem flade

  2. Skær nougat ud i små tern og placer i midten af hvert stykke marcipan

  3. Pak nougaten ind og rul marcipanen til kugler

  4. Kom chokolade i en skål og stil i en mikroovn. Giv det 10 sekunder og rør rundt hver gang indtil det er smeltet

  5. Hak daim fint og vend i den smeltede chokolade

  6. Tril marcipankuglerne i chokolademassen med en gaffel og stil på en tallerken indtil det størkner

julekonfekt
daim, konfekt, marcipan, nougat


Masser af smagsvarianter

Opskriften er også perfekt, hvis du elsker at eksperimentere og sætte dit eget præg på julekonfekten. Du kan fx gemme en hel hasselnød i midten for ekstra bid, ælte marcipanen med en smule rom eller Baileys for en voksen version, eller tilsætte fintrevet økologisk appelsinskal i den smeltede chokolade for et frisk strejf.

Du kan også bruge lys chokolade i stedet for mørk, hvis du ønsker en mildere og mere sød variant. Til sidst kan du pynte dine konfektkugler med lidt hakket Daim, nødder eller spiseligt glimmer – det giver et ekstra fint udtryk og gør dem endnu mere indbydende på konfektfadet. Uanset hvordan du vælger at lave dem, er én ting sikker: De her konfektkugler bliver hurtigt spist og helt sikkert et hit i juletiden.

jule konfektkugler med daim, nougat og marcipan



Klatkager af risengrød

klatkager af risengrød

Klatkager af risengrød – Genialt til at undgå madspild

Har du nogensinde stået med en rest risengrød i køleskabet og ikke vidst, hvad du skulle gøre med den? I stedet for at lade den ende i skraldespanden, kan du trylle den til lækre klatkager, der både er nemme at lave og super børnevenlige. Det er en genial måde at undgå madspild på, samtidig med at du får en hyggelig snack eller dessert på bordet.

Se min nemme opskrift på risengrød under dynen

Læs flere smagsvarianter længere nede


Klatkager af risengrød

Forvandl din rest risengrød til lækre klatkager på få minutter

  • 400 g risengrød (en helt afkølet rest )
  • 2 stk æg
  • 1 tsk vanillesukker
  • 2 tsk sukker
  • 2 spsk hvedemel
  • smør til stegning
  1. I en skål røres risengrøden sammen med ét æg ad gangen

  2. Herefter tilsættes vanillesukker, sukker og hvedemel

  3. Smelt smørret på en pande ved middelvarme

  4. Klat 4-5 stykker 'dej' ud på panden og bag gyldne på begge sider

  5. Tag af panden og gentag til du ikke har mere 'dej'

Snack
klatkager, risengrød, snack


Varier smagen

Denne opskrift på klatkager af risengrød er ikke kun en fantastisk måde at bruge rester på, men også utrolig fleksibel. Du kan tilsætte lidt vanilje, kanel eller citronskal for ekstra smag, og du kan justere sødmen efter behov. Det er en opskrift, som både børn og voksne kan hjælpe med i køkkenet, og den kræver kun få ingredienser, som de fleste har hjemme.

Udover at være en lækker snack efter skole, fungerer klatkagerne også godt som en hurtig morgenmad eller dessert. De kan fryses ned og tages op, når lysten til noget sødt og hyggeligt melder sig.

klatkager af risengrød 3
klatkager af risengrød



Sprøde cheddarvafler

Sprøde cheddar vafler

Sprøde cheddarvafler er en uimodståelig kombination af sprødhed, fylde og ostet luksus – perfekte som en lille forret, del af en tapas-anretning eller endda som snack. De gyldne vafler er fyldt med den karakteristiske, salte smag af cheddar, som smelter smukt sammen med den luftige, sprøde struktur. Resultatet er en vaffel, der både er komfortmad og gourmet på samme tid.

Cheddarvaflerne kan bruges på mange måder, men de er særligt lækre som bund for små, smagfulde toppings. En favoritkombination er at servere dem med haydari – en cremet, let krydret dip lavet af bagte peberfrugter og feta, som giver en frisk kontrast til den salte ost. Toppet med et par skiver tynd prosciutto får du en forret eller tapasbid, der balancerer sprødhed, cremethed og umami på allerbedste vis.

Det bedste ved cheddarvafler er at de kan laves i god tid. Så smider du dem blot et par minutter ind i en varm ovn inden servering, så bliver de super gode og sprøde.

Uanset hvordan du serverer dem, vil de sprøde cheddarvafler med garanti blive et hit. De forener det bedste fra det salte køkken med den hyggelige stemning, som vafler altid bringer til bordet – perfekt til dig, der elsker mad, der både er nem, indbydende og fuld af smag.


Sprøde cheddarvafler

Perfekte til forret eller tapas med topping på

  • 125 g hvedemel
  • 1 tsk bagepulver
  • 1 knivspids salt
  • 50 g smør (smeltet )
  • 1 stk æg
  • 2 dl sødmælk
  • 60 g modnet cheddar (revet groft)
  • Server evt. med haydari og prosciutto
  • Smør til stegning
  1. Kom mel, bagepulver og salt ned i en røreskål

  2. I en anden skål piskes mælk, æg og smeltet smør sammen

  3. Hæld nu blandingen ned i skålen med melet og pisk godt, så der ikke er klumper

  4. Tilsæt osten og varm et vaffeljern op (jeg bruger et belgisk vaffeljern)

  5. Smelt lidt smør i vaffeljernet og kom lidt dej på hver side. Ikke for meget, da vi ønsker nogle vafler, der er lidt mindre end hele vaffeljernet

  6. Server vaflerne som de er eller top dem med eks. haydari og prosciutto

Forret
brunch, Cheddar, ost, snack, tapas


Sprøde cheddar vafler



Dadelkaramel

dadelkaramel

Reklame (denne opskrift er laver til samarbejde med Russell Hobbs). Denne dadelkaramel er seriøst lækker, og den tager kun få minutter at lave. Den er primært lavet på dadler og består kun af fire simple ingredienser, så bliver det ikke meget bedre. Den har en intens, karamelliseret smag, som kommer naturligt fra de søde dadler, og den bliver silkeblød og lækker, når den blendes sammen med lidt smør, vanilllesukker, vand og evt. en smule salt.

Dadelkaramellen er perfekt som dip til et snackfad – prøv den fx med æblebåde, pæreskiver, jordbær eller sprøde grøntsagsstænger som gulerødder og agurk. Den kan også bruges som smørepålæg, topping på yoghurt eller havregrød, eller som naturlig sødning i bagværk. Det er svært at forstå, at noget så lækkert kan være så simpelt at lave.

Dadelkaramel – luksus udgave

Hvis du vil gøre den ekstra luksuriøs og dessertagtig, så kan du røre 1 spsk piskefløde i til sidst – det gør karamellen endnu mere cremet og giver den en rigtig karamelagtig konsistens og smag. Og glem ikke lidt flagesalt på toppen, så får den saltkaramel vibes. Luksusudgaven er lækker, men det er den enkle ‘basis’ udgave bestemt også.


Dadelkaramel

Lækker sød karamelagtig dip med 4 ingredienser

  • 200 g dadler
  • 1 tsk vanillesukker
  • 2 spsk koldt vand
  • 2 spsk smør (smeltet)
  • evt. flagesalt
  1. Fjern stenene fra dadlerne og kom på i en skål

  2. Hæld kogende vand over dadlerne og lad stå i blød i ca. 3- 5 min

  3. Hæld vandet fra dadlerne og kom op i en minihakker

  4. Kom smør, vanillesukker og vand derned og blend godt

  5. Smag evt. til med flagesalt (og fløde til luksusudgaven)

Snack
dadel, dip, frugtfad, mellemmåltid, snack


dadelkaramel



Mini toast med scrambled eggs

mini toast med scrambled eggs

Der er noget helt særligt ved mini toast – små, sprøde bidder. De er perfekte som en del af en hyggelig brunch eller som en eftermiddagssnack, når sulten melder sig mellem måltiderne. Hos os har de fået en fast plads på menuen, især efter skole, hvor sultne drenge vælter ind ad døren og leder efter noget, der både mætter og smager godt. Mini toast med scrambled eggs er blevet en favorit – en kombination af det sprøde brød og den bløde, cremede røræg og den smeltede ost gør dem uimodståelige.

Du kan evt. komme tynde skiver af avokado, frisk spinat eller en skive tomat i efter stegning.

Mini toast med scrambled eggs – server med grønt og frugt

Jeg serverer dem ofte sammen med udskåret frugt, sprøde grøntsagsstænger og måske lidt dip ved siden af. Det gør det nemt og overskueligt, og så får de også noget frisk og farverigt på tallerkenen. Det er også en oplagt måde at få brugt rester af brød eller æg, og du kan nemt justere fyldet alt efter, hvad du har i køleskabet.

Uanset om du laver dem til gæster, børn eller bare til dig selv, er de nemme at gå til og svære at modstå. Her får du opskriften på mine små, sprøde mini toast med scrambled eggs – en simpel, men lækker løsning til hverdag og weekend.


Mini toast med scrambled eggs

Super til brunch eller eftermiddagssnack

  • 1 stk baguette
  • 2 stk æg
  • salt og peber
  • 30 g revet cheddar
  • smør til stegning + evt. til at smøre på brødet
  1. Skær baguetten i 16 skiver

  2. Kom smør på en pande og knæk æggene ud. Rør rundt på panden med lidt salt og peber til de er gennemstegt

  3. Fordel æ på 8 stykker brød, drys med revet ost og kom 1 skive brød på igen (som evt. bliver smurt med lidt smør)

  4. Kom i paninijern og steg gyldne

brunch
scrambled eggs, snack


mini toast med scrambled eggs
mini toast med scrambled eggs



Dadelkugler med gulerod – carrot cake balls

dadelkugler med gulerod - carrot cake balls

Dadelkugler med gulerod eller også kaldet carrot cake balls er en snack der både tilfredsstiller den søde tand og giver god mæthed. De er lavet med naturlige ingredienser som dadler, havregryn, kokosmel, mandler og revet gulerod, og resultatet er små, bløde kugler med en dejlig smag, der straks leder tankerne hen på gulerodskage. De er perfekte som en sundere eftermiddagssnack, lidt sødt i madpakken – eller bare som et lille energiboost, når du har brug for noget hurtigt og godt.

Dadelkugler med gulerod – en lækker snack

Konsistensen er let blød, hvilket gør dem ekstra lækre, men ønsker du en fastere snack, kan du sagtens tilsætte lidt ekstra havregryn eller mandler. De kan nemt justeres efter smag og præference – og det bedste er, at de hverken kræver bagning eller særlige køkkenredskaber. Du kan have dem klar på under 15 minutter.

Jeg serverede dem for mine to drenge og deres to kammerater til en legeaftale, og de blev bogstaveligt talt revet væk. De skal helt sikkert laves igen og gives med i madpakken.

Kan holde sig på køl i 1-2 uger.

Mere til chokolade, så tjek de her dadel brownie chokoladekugler


Dadelkugler med gulerod – carrot cake balls

En lækker energifuldt snack

  • 50 g mandler
  • 60 g havregryn
  • 100 g kokosmel
  • 1-2 tsk stødt kanel
  • 200 g dadler (uden sten )
  • 1 stk gulerod (revet fint )
  • 2 spsk vand
  1. Kom mandler og havregryn i en minihakker og blend godt sammen.

  2. Tilsæt herefter 50 g kokosmel, kanel, dadler, gulerod og vand deri og hak fint sammen.

  3. Stil på køl i min. 15 min

  4. Tril til 22 kugler og rul dem i kokosmel i en skål.

  5. Opbevar i lukket boks i køleskabet.

Snack
dadler, julesnack, madpakke


dadelkugler med gulerod - carrot cake balls
dadelkugler med gulerod - carrot cake balls



Pizzapakker med skinke og pepperoni

pizzapakker med skinke og pepperoni

De her pizzapakker med skinke og pepperoni er blevet en kæmpe favorit hjemme hos os, og jeg forstår godt hvorfor. De er små, lækre, bløde og fyldt med smag – og så er de tilpas nemme at lave, selv på en travl hverdag.

Pizzapakkerne er perfekte som et hurtigt mellemmåltid, til madpakken, på skovturen eller som en del af en hyggelig buffet. De er både børnevenlige og nemme at variere. Fyldet med skinke og pepperoni giver en dejlig smag af klassisk pizza, men du kan nemt bytte ud med f.eks. kylling, grøntsager, eller hvad du lige har i køleskabet. Lidt revet ost og en god tomatsauce binder det hele sammen, og så bliver resultatet uimodståeligt.

Pizzapakker med skinke og pepperoni – kan nemt fryses

En ekstra bonus? De kan fryses! Så lav gerne en stor portion, så har du altid en hurtig løsning ved hånden. De kan tages direkte op af fryseren og varmes i ovnen eller mikroen, og så smager de næsten som nybagte igen.

Dejen kan du selv lave fra bunden, hvis du har tid og lyst, men du kan også sagtens bruge færdig pizzadej – så går det endnu hurtigere. Uanset hvad, får du her en nem og gennemtestet opskrift på bløde, smagfulde pizzapakker med sprød kant og saftigt fyld. En sikker vinder hos både børn og voksne.


Pizzapakker med skinke og pepperoni

Nemme og gode til madpakken

  • 1 rulle pizzadej
  • 120 g revet ost
  • 1 stk æg (sammenpisket)

Pikantost/skinke version

  • 100 g pikantost
  • 100 g skinkestrimler

Pepperoni/tomatsovs version

  • 24 skiver pepperoni
  • 12 spsk tomatsovs
  1. Tænd ovnen på 180 grader varmluft

  2. Rul pizzadejen ud og del den i 12 lige store firkanter

  3. Smør den med det fyld du har valgt (ost eller tomatsovs) og derefter kød. Drys til slut med revet ost

  4. Fold et hjørne over imod modsatte hjørne, så de danner en trekant. Tryk kanten ned med en gaffel, så den bliver lukket

  5. Pensl med æg og bag midterst i ovnen i ca. 12-15 min. Til de er gyldne og gennembagte.

madpakke
madpakke, mellemmåltid, parmaskinke, pepperoni, pizza, snack


pizzapakker med skinke og pepperoni
Screenshot
pizzapakker med skinke og pepperoni
Screenshot



De bedste pølsehorn

de bedste pølsehorn

De bedste pølsehorn er oplagte som snack, til ture eller i madpakken. Pølsehornene er nemme at lave og lækre svampede i et par dage. Hvis du bager en stor portion, så kan du fryse dem ned. Kan også laves med ketchup i inden de rulles, hvis du gerne vil have det.

Når du kommer et surmælksprodukt, som creme fraiche i dejen, er med til at gøre dem lækre svampede. En storfavorit herhjemme også når vi eks skal i forlystelsespark, kører til udlandet, i madpakken, børnefødselsdag mm.

Du kan vælge at lave 16 store pølsehorn af dejen eller lave 32 mindre pølsehorn (de er især gode til madpakken).

Du kan også lave lækre pizza twisters med pikantost og skinke


De bedste pølsehorn

En sikker snack/mellemmåltid på farten og i madpakken

  • 8 stk grillpølser
  • 30 g gær
  • 2 dl mælk (lunet )
  • 2 dl kærnemælk (eller yoghurt naturel)
  • 1 stk æg
  • 1,5 tsk salt
  • 2 spsk sukker
  • 700 g hvedemel
  • 100 g smør (blødt)
  • evt.1 æg til pensling + sesamfrø
  1. Udblød gæren i den lune mælk (ikke for varmt, så ødelægges gæren)

  2. Hereefter tilsættes kærnemælk, æg, sukker, salt + ca. 400 g hvedemel 

  3.  Rør det hele godt sammen og tilsæt ligeså stille det sidste mel.

  4. Herefter æltes smørret godt i. Dejen skal stadig være lidt klistret men ikke våd.

  5. Del med det samme dejen i 2. Rul hver dej ud med en kagerulle til en cirkel som skæres i 8 trekanter (ønsker du små pølsehorn, så del hver cirkel i 16 stykker i stedet for)

  6. Halver pølserne hvis du laver store pølsehorn (eller skær hver pølse i 4,hvis du laver 32 små pølsehorn)

  7. Kom pølserne i den tykke ende af dejen og rul

  8. Fordel pølsehornene på 2 bageplader med bagepapir og lad hæve under et viskestykke i 1,5-2 timer 

  9. Tænd ovnen på 180 grader varmluft 

  10.  Pensl pølsehornene med æg og drys med sesam 

  11. Bages midterst i ovnen i ca. 15 min indtil de er gyldne og færdigbagte

  12. Lad afkøle på en rist 

brød
madpakke, mellemmåltid, pølsehorn, pølser, snack


de bedste pølsehorn
de bedste pølsehorn



Issandwich med Biscoff (karamel)

Biscoff issandwich (karamel)

Is-sandwich med Biscoff er en nem og uimodståelig sommerdessert, der rammer plet hos både børn og voksne. Kombinationen af den cremede is og de sprøde, karamelliserede Biscoff-kiks skaber en perfekt balance mellem sødme, tekstur og smag – og det bedste af det hele? Den kræver kun få ingredienser og næsten ingen forberedelse.

Biscoff-kiksene er kendt for deres unikke, krydrede karamelsmag og knasende sprødhed. Den intense smag af kiksene får selskab af den bløde is, og sammen skaber de en dessert, der både føles hyggelig og luksuriøs på samme tid.

Issandwich med Biscoff – en nem dessert, som alle kan lave

Det er super nemt at lave disse is og de kan varieres i det uendelige. Du kan vælge at dyppe kanten i smeltet chokolade, hakkede nødder eller små chokoladechips, før du lægger dem i fryseren. Det gør dem ekstra festlige og velegnede som en hurtig dessert til gæster, børnefødselsdage eller bare som forkælelse på en varm sommerdag.

Is-sandwichen kan sagtens forberedes i forvejen og opbevares i fryseren, så de er klar, når lysten melder sig. De er nemme at tage med ud i haven, med på stranden eller til at nyde direkte fra hånden efter aftensmaden.

Biscoff is-sandwiches er en sjov og enkel måde at gøre noget særligt ud af en klassisk isdessert. Med deres skønne karamelnoter og sprøde ydre er de hurtigt blevet en favorit – og det er ikke svært at forstå hvorfor. Prøv dem én gang, og du vil have dem klar i fryseren hele sommeren.

Prøv også de friske mango passionsfrugt is med kokosmælk


Issandwich med Biscoff (karamel)

En uundværlig og nem sommeris, som du kan have liggende i fryseren

  • 30 stk Bischoff kiks
  • 0,5 liter piskefløde
  • 1 dåse kondenseret mælk (397 g)
  • 1 tsk vanillesukker
  • 6 spsk biscoff spread ((kan undlades))
  1. Fordel 15 kiks i et ildfast fad (ca. 24x 32 cm) med bagepapir i bunden

  2. Kom fløden i en skål og pisk til let flødeskum

  3. Kom nu kondenseret mælk, 2 spsk Biscoff spread og vanillesukker deri og pisk sammen

  4. Fordel ismassen på kiksebunden

  5. Smelt 4 spsk Biscoff spread I mikroovn (eller gryde), så det bliver flydende som karamel. Når den ikke er varm fordeles den på toppen af isen

  6. Kom de resterende kiks på toppen (så det matcher med dem i bunden)

  7. Stil i fryser i min 6 timer. Skær ud i sandwich form og server.

is
is, is sandwich, Karamel, snack, sommer


Biscoff issandwich (karamel)