Fiskefad med kold lakseside, rejer og skaldyrsdressing

Jeg har altid været vild med fisk. Vi skulle have gæster til madhygge og de havde lovet 30 grader – så jeg fandt på denne nemme sommerret. Den kræver minimal tilberedes forud for og skal bare anrettes inden servering.


Fiskefad med kold lakseside, rejer og skaldyrsdressing

En dejlig frisk ret, som er perfekt til en varm sommerdag

  • Lakseside ca. 600 g
  • Salt
  • 1 glas hvide asparges (drænet)
  • 3 to mater (skåret i både)
  • 4 kogte æg
  • ca. 400 g rejer (drænet vægt)
  • Krølsalat (skyllet)
  • Frisk dild
  • 1 citron (skåret i både)
  • 1 franskbrød eller flute i skiver
  • Smør til brødet

Skaldyrsdressing

  • 0,5 dl mayo
  • 3 cornichoner + 3 tsk (væske derfra)
  • 1 tsk ketchup
  • 2 tsk tomatpuré
  • 1,5 dl creme fraiche 18%
  • Evt lidt sød paprika
  • Salt og peber
  • Citronsaft
  1. Tænd ovnen på 190 grader
  2. Kom laksesiden på en bageplade med bagepapir. Drys med salt
  3. Bag i ovnen i ca 18 min
  4. Tag ud og køl af, stil i køleskabet i min 1 times tid
  5. Anret salat nederst på et fad. Placer laksen ovenpå og fordel asparges, tomat og citron omkring. Drys rejerne over midten på laksen og pynt med dild
  6. Server fadet med dressing, pillede æg i en skål, brød og smør
  7. Rød dressing
  8. Kom mayo, cornichoner + væsken derfra og tomatpuré i en minihakker og blend fint
  9. Kom op i en skål og bland med creme fraiche og ketchup
  10. Smag til med salt, peber, citron og evt paprika
  11. Stil på køl indtil servering
Hovedret
dressing, laks, skaldyr, sommer