Pastaskaller med rejefyld
De her små konkyliepastaer havde jeg med hjem fra vores sommerferie i Italien. Denne version er de fyldt med en skøn blanding af ricotta/rejer og serveret ovenpå en tomatsovs.
Pastaskaller med rejefyld
Skøn pastaret som laves i ovnen
- 30 store pasta konkylier (kogt efter anvisningen )
- 40 g revet parmesan
- evt. frisk basilikum eller persille
Tomatsovs
- 40 g smør
- 2 fed hvidløg (hk fint)
- 300 g passata
- 1 dl piskefløde (kan erstattes af madlavninsfløde )
- 1 spsk soltørret tomat (hk fint )
Rejefyld
- 30 stk rå tigerrejer eller vannamei rejer (fjern halen og skallen )
- 250 g ricotta
- 70 g frisk spinat (dampet og hk fint )
- salt og peber
- 1 stk løg (hk fint)
- Smør til stegning
Rejefyld
-
Kom smør og løg i en pande og steg et par minutter.
-
Steg rejerne på panden og tag det hele op. Hak rejerne.
-
Bland rejer med ricotta og spinat. Smag til med salt og peber
Tomatsovs
-
Smelt smørret på sammen pande som du stegte rejerne (giver mere smag)
-
Steg hvidløget kort og tilføj passata og soltørret tomat. Efter ca 5 min tilsættes fløden og den smages til med salt og peber
Klargøring
-
Tænd ovnen på 180 grader
-
Find et ildfast fad frem og fordel tomatsovsen i bunden (gem evt lidt at fordele på toppen)
-
Tag en pasta og fyld med rejefyldet. Placér i fadet ovenpå tomatsovsen
-
Fordel parmesanen på toppen og bag i ovnen i 10 min
-
Server evt. med frisk persille eller basilikum