Pizza med kyllingekebab, salat og dressing
Herhjemme elsker vi alle pizza.
Det er første (men ikke sidste) gang, at jeg har laver en pizza med kyllingekebab.
Pizza med kyllingekebab, salat og dressing
Virkelig lækker pizza
- 500 g tipo00 mel
- 10 g gær
- 1 knivspids sukker
- 1 spsk olivenolie
- 3 dl koldt vand
- 1 tsk salt
Fyld
- 2 dl frossen kyllingekebab (min favorit er den fra Rema1000)
- 1 stk frisk mozzarella
- 120 g revet ost
- 1 glas god pizzasovs/tomatsovs
- 1/3 stk agurk (skåret i tern)
- 6 stk cherrytomat (halveret eller skåret i kvarte)
- 1 hoved Salat (iceberg eller romaine, skåret i strimler)
- Kebabdressing/creme fraiche dressing
- I en skål blandes det kolde vand med gær, sukker og olie indtil gæren er opløst
- I en røremaskine blandes mel og salt
- Under omrøring røres vandet med gær i
- Dejen skal æltes i 10 min
- Form dejen til en bolle
- Stil i en skål og dæk med viskestykke, lad hæve 1 time
- Slå dejen ned, del dejen i to og lad dem hæve i to skåle (pensl gerne med lidt olie på overladen)- hæves under viskestykke i 1-2 timer
- Tænd ovnen på 250 grader varmluft (og kom evt bagesten i ovnen)
- Hver dej deles i 2, (undgå kagerulle da den masser luften ud) men bruge hænderne til at forme 4 flade pizzaer
- Placer dem på bagepapir
- Smør med tomatsovs, drys med revet ost og fordel små stykker frisk mozzarella og til slut kyllingekebab
- Bages i ovnen i ca 5-7 min (til osten er gylden og bunden sprød)
- Tag ud og afkøl
- Server med agurk, tomat, salat og dressing