Tortillatærte med ost (i airfryer)

tortilla tærte i airfryer med økologisk hytteost og mozzarella

reklame Jeg elsker nemme rette og denne her er ultra nem. Har udviklet nogle lækre opskrifter med økologisk ost for Mejeriforeningen og Ost og Ko https://www.ostogko.dk/opskrifter-oekologisk-ost/

I denne opskrift bruger jeg 2 slags økologisk ost: hytteost i æggemassen og revet ost på toppen. Ost kan bidrage med umami og dermed god til at bringe mere smag ind i en ret 🧀

Denne tortillatærte kan varieres med grønt og evt. lidt bacon, kylling eller lign, hvis du ønsker noget kød deri. Fungerer både godt som frokost eller som hurtig og nem aftensmad.


Tortilla tærte med ost (i airfryer)

Hurtig frokost eller aftensmad med dit favoritfyld

  • 1 stk tortilla
  • 3 stk æg (sammenpisket)
  • 1 dl økologisk hytteost
  • 30 g revet økologisk mozzarella
  • 1/4 stk rødløg (hk fint)
  • 1/4 stk rød peberfrugt (skåret i små tern )
  • 1 håndfuld frisk spinat
  • 1 tsk hvidløgspulver
  • 1 tsk salt
  • Friskværnet peber
  1. Kom tortillaen ned i et lille fad (form der passer i airfryer eller lille tærtefad) så der bliver dannet en kant i siden

  2. Kom æg deri og herefter hytteost, hvidløgspulver, salt og peber

  3. Fordel nu rødløg, peberfrugt og frisk spinat deri

  4. Kom revet ost på toppen og bag i airfryer v. 170 grader i 15 min.

Hovedret
aftensmad, æg, frokost, hytteost, ost, tærte, tortilla


tortilla tærte
tortilla tærte i airfryer



Ostehorn 🧀🥐

reklame Jeg har altid elsket ost i alle mulige varianter. Denne opskrift er udviklet i samarbejde med Mejeriforeningen og Ost og Ko https://www.ostogko.dk/opskrifter-oekologisk-ost/ med fokus på økologisk ost. Jeg vidste faktisk ikke, at man kunne få så mange af de oste ‘vi kender’ eks. skiveost, fast modnet ost, brie mm i økologisk variant i de fleste supermarkeder. Så det vil jeg klart prioritere fremover.

Ostehornene er super lækre og svampede (a la fødselsdagsboller) og med 2 slags økologisk ost indeni og lidt ekstra på toppen. Mine drenge var vilde med dem som snack efter skole. Kan også bruges i madpakken eller til suppe til efterår/vinter.

Lav evt. en stor portion og frys dem ned.


Ostehorn

Lækker til suppe, madpakke eller snack

  • 25 g gær
  • 2,5 dl sødmælk
  • 30 g sukker
  • 1 tsk salt
  • 2 stk æg (1 til pensling og 1 i dejen)
  • 550 g hvedemel
  • 70 g smør
  • 30 g økologisk fast modnet ost
  • 100 g økologisk revet mozzarella
  1. Skær smørret ud i mindre stykker, så det kan blive blødt 

  2. Lun mælken i en gryde (obs at den ikke bliver for varm, den skal bare være lun) og hæld den op i en røreskål 

  3. Smuldr gæren i den lune mælk og rør godt sammen

  4. Kom sukker, 1 æg og salt deri og rør rundt

  5. Hæld melet i lidt af gangen (obs mængden kan varierer en smule)

  6. Til sidst tilsættes smørret og rør i dejen i ca. 5 min til den er glat og smidig 

  7. Tildæk med viskestykke og lad hæve i 30 min 

  8. Tag dejen op, ælt på bordet og rul ud i en stor cirkel 

  9. Skær den ud som en pizza, så du får 12 trekanter 

  10. I den brede ende af trekanten kommes begge slags ost og den rulles til et horn 

  11. Placér dem i et fad/bradepande og lad efterhæve under viskestykke igen i 30 min 

  12. Tænd ovnen på 180 grader varmluft

  13. Pensl med æg og bag i ca. 12-15 min til gyldne 

  14. Afkøl på en rist 

Tilbehør
bagværk, brød, hjemmebagt, madpakke, ost, snack, suppe


ostehorn til suppe og madpakke
ostehorn



Sprøde butterdejsstænger med ost

En super nem og virkelig lækker snack, som kan bruges til fest, brunch og lignenden. De fungerer også godt som en starter til en fest sammen med et glas bobler.


Sprøde butterdejsstænger med ost

En nem og lækker snack

  • 1 rulle butterdej
  • 1 stk æg (sammenpisket)
  • 4 spsk sesamfrø
  • 80 g revet cheddarost
  1. Tænd ovnen på 200 grader varmluft

  2. Rul dejen ud og pensl med æg og drys med sesam

  3. Vend dejen rundt og pensl med æg og drys med ost

  4. Skær i tynde skiver og twist dem rundt om sig selv

  5. Kom på bageplade med bagepapir og bag midterst i ovnen i ca. 10 min til gyldne og sprøde

Snack
appetizer, butterdej, haps, ost, sesam





Mini croissanter med skinke/ost

Mini croissant med skinke/ost

De her croissanter tager ingen tid at lave og er geniale til madpakken, snack, på tur, tapas, brunch mm. Jeg bager gerne en dobbeltportion og smider nogle af dem i fryseren. Så har jeg nemt en snack lige ved hånden.

Kan også fungerer godt til studenterkørsel eller at medbringe til fællesspisning i børnehave/skole.

Du kan varierer fyldet efter dine præferencer og også lavet nogle uden kød. Ideer til andet fyld: cocktailpølse, kun ost, feta/spinat/laks, pesto mm.

Kan også laves i en airfryer (obs kortere bagetid).


Mini croissanter med skinke og ost

Virkelig fine og lækre hapsere

  • 1 pk croissant dej (brugte Danerolls (den runde bøtte) – 240 g )
  • 50 g smøreost
  • 2-3 stk store stykker skinke
  • 4 stk store skiver ost (eks emmenthaler eller alm. skiveest (revet mozzarella eller cheddar kan også bruges))
  • 1 stk æg (sammenpisket)
  • Sesamfrø
  1. Tænd ovnen på 180 grader varmluft

  2. Pak dejen op. Dejen er allerede 'for skåret' i 6 stykker, dog skal du halverer disse i samme form (altså på langs) – så du har 12 små stykker

  3. Smør dejen med smøreost

  4. Placer nu lidt skinke og ost i den tykke ende og rul hver croissant

  5. Kom på bageplade med bagepapir. Placer med spids/samlingen nedad (så undgår du at den 'går op' under bagning)

  6. Pensl med æg og drys med sesam

  7. Bag sprøde og gyldne i ovnen i ca. 10 min

Snack
croissant, fællesspisning, hapser, madpakke, ost, skinke, snack, studenterfest, tapas





Indbagt pizza i airfryer

indbagt pizza i airfryer

Det er super nemt at lave disse indbagte pizzaer i din airfryer (har du ingen airfryer, så kan de også laves i ovnen).

Vi fik dem til aftensmad med gnavegrønt til, men de kan også laves endnu mindre og bruges i madpakken.


Indbagte pizzaer i airfryer

Lynhurtigt aftensmad eller madpakkeidé

  • 300 g revet skinke
  • 1 rulle fersk pizzadej
  • 140 g revet mozzarella
  • 1 dl tomatsovs
  1. Skær pizzadejen ud i 8 firkanter

  2. Fordel nu tomatsovs, skinke og ost i den ene side og fold den anden side over fyldet og luk siderne med tryk fra en gaffel

  3. Bagi airfryer v. 180 grader i ca. 10 min

Hovedret
aftensmad, madpakke, pizza, skinke


indbagt pizza i airfryer med skinke
indbagt pizza i airfryer



Pesto pasta på 15 min

pesto pasta 4 ingredienser

En super nem pastaret med blot 4 ingredienser. En perfekt ret til en travl hverdagsaften. Du kan også tilføje ting til retten eks kylling, spinat, ærter eller broccoli eller lignende.

Du kan også varierer den med eks flødeost fremfor fløde eller bruge en rød pesto.


Pesto pasta på 15 min

En super nem hverdagsret

  • 400 g pasta (jeg brugte rigatoni)
  • 1 glas grøn pesto (130 g)
  • 1,5 dl fløde
  • 1 stk frisk mozzarella (eller 50 g friskrevet parmesan )
  1. Kog pastaen efter anvisningen

  2. Kom pesto og fløde i en pande

  3. Hæld vandet fra pastaen og vend i panden med fløde og pesto

  4. Fordel stykker af den friske mozzarella og server straks

Hovedret
grøn pesto, hurtig mad, pasta


pesto pasta
pesto pasta 4 ingredienser



Butterdejspakker med skinke og ost

butterdejs haps med skinke og ost

De her små hapsere lavede jeg til noget børnevenlig aftensmad en fredag aften. Min børn var vilde med dem og kaldte dem for ”Mini toast”.

De tager kun få minutter at bikse sammen og så en tur i ovnen. Du kan bruge en neutral smøreost eller en hvidløgs- eller pikantost for endnu mere smag. Vi serverede derudover nuggets, gnavegrønt, frugt og små kanelsnegle lavet i vaffeljern.

De kan også bruges til madpakken eller som snack efter skole/institution eller til uddeling.


Butterdejshapser med skinke og ost

Helt geniale små snacks til eks. tapas

  • 2 ruller butterdej (ca. 270 g/ pr rulle)
  • 100 g naturel smøreost (altenativt kan fed creme fraiche bruges )
  • 5 store skiver skinke
  • 12 skiver ost
  • 1 stk æg (sammenpisket)
  • evt. sesam frø til drys på toppen
  1. Tænd ovnen på 180 grader varmluft

  2. Rul 1 butterdej ud på en bageplade med bagepapir

  3. Smør bunden med flødeosten over det hele og fordel derefter skinke og ost

  4. Kom det andet lag butterdej ovenpå og pres sammen langs kanterne med en gaffel

  5. Pensl med æg, drys med sesam og skær ud i 28 små firkanter med pizzaskære (eller kniv)

  6. Bag I ovnen til sprøde og gyldne i ca. 10 min. Tag ud og afkøl på bagerist

Snack
butterdej, ost, skinke, tapas


butterdejs haps med skinke og ost



Tortilla toast

tortilla toast

Det er super nemt og lækkert at lave tortilla toast i dit vaffeljern. Du kan bruge dit yndlingsfyld, så de kan laves i mange variationer. Server gerne med gnavegrønt dertil.

Kan også bruges til at komme i madpakken.


Tortilla toast

En super nem og lækker aftensmad eller frokost

  • 2 stk små tortilla
  • 1/2 stk avokado (skåret i skiver)
  • 2-3 skiver ost
  • 2 skiver skinke, kylling eller hamburgerryg
  • 2 stk jalapenos (skåret i mindre stykker )
  • Evt. smør
  1. I et vaffeljern kommes 1 tortillabrød nederst, placer nu ost, skinke, avokado og jalapenos.

  2. Tilslut ligges tortilla ovenpå (smør evt med smør på toppen)

  3. Steg til den er gylden og sprød

Hovedret
aftensmad, avokado, frokost, jalapenos, ost, skinke, toast, tortilla


tortilla toast



Små pandekager med skinke og ost

små pandekager med skinke og ost til madpakken

Super lækre amerikanske pandekager fyldt med smeltet ost og skinkestrimler. Jeg havde medbragt dem til buffet til en sommerfest i børnehaven, og fadet blev hurtigt tømt.

De vil også fungerer godt i madpakken, til brunch og lignende ✨ Server helst lune.


Små pandekager med skinke og ost

Geniale små pandekager der kan nydes kolde og lune

  • 6 stk æg
  • 40 g smør (smeltet i gryde)
  • 3 dl mælk
  • 270 g hvedemel
  • 2 tsk bagepulver
  • 1 tsk salt
  • 150 g skinkestrimler
  • 120 g ost i tern/revet (jeg skar en havarti ost i små tern )
  • Smør til stegning
  1. Start med at dele æggene i hvider og blommer

  2. I en skål piskes æggehviderne så stive at du kan vende skålen på hovedet, uden at det falder ud

  3. Vend mel, salt og bagepulver sammen

  4. I skålen med mel tilsættes æggeblommerne, det smeltede smør og mælk. Pisk fri for klumper med elpisker

  5. Vend forsigtigt de piskede æggehvider i massen med en dejskraber

  6. Smelt smør på en pande. Kom 3-4 små klatter på panden, drys med skinke og ost og vend når kanterne er gyldne

Snack
amerikanske pandekager, brunch, buffet, fest, madpakke, ost, Pandekager, skinke, tapas