Luksus kakaotoppe

luksus kakaotoppe - havregrynskugler

Jeg har altid været vild med kakaotoppe fra supermarkedet – men at lave dem selv, slår købeversionerne med længder.

Dette er også en luksus udgave, som også kunne kaldes havregrynskugler med let kaffesmag. Kan du ikke lide smagen af kaffe, så kan den undlades. Mine børn og dem vi serverede dem for kørte dem med. Et kæmpe hit.

Geniale at lave til julens konfektskål. Tag endelig børnene med i køkkenet for at lave dem. De kan sagtens være med i hele processen.


Luksus kakaotoppe

Super lækre vanedannende kugler bl.a. med smag fra chokolade, kaffe og nougat

  • 200 g smør
  • 100 g nougat
  • 2 spsk espresso (eller anden stærk kaffe)
  • 8 dl havregryn (blendet fint i en minihakker/ blender)
  • 1,25 dl flormelis
  • 4 spsk kakaopulver
  • 3 tsk vaniljesukker
  • evt. 2 spsk piskefløde (gør den lige lidt ekstra cremet, men kan sagtens undværes )
  • 3 dl kokosmel (blendes evt. en smule)
  1. Smelt smørret i en gryde ved middelvarme

  2. Tag gryden af varmen og kom kaffe og nougat deri og rør til ensartet masse. Stil på køl

  3. Kom havregryn, flormelis, kakaopulver og vaniljesukker i en skål og rør det sammen

  4. Tag nougatmassen ud af køleskabet og hæld ned i skålen med det øvrige

  5. Når massen er rørt god sammen stilles den på køl i ca. 20 min (så er kuglerne nemmere at forme)

  6. Form til 20 kugler som rulles i kokos

  7. Opbevar på køl i beholder med låg

Dessert
bag med børn, chokolade, havregrynskugler, kaffe, kakaotoppe


luksus kakaotoppe - havregrynskugler
luksus kakaotoppe



Nemme fastelavnsboller med hindbær og nougat

nem fastelavnsboller med hindbær

Med denne her opskrift, så kan alle lave lækre fastelavnsboller derhjemme. Jeg bruger nemlig nogle frosne fastelavnsboller jeg bager og så laver jeg fyldet dertil. Så også rigtig god opskrift, til dig der gerne vil have børnene med i køkkenet.

Er du mere vild med chokolade, så tjek de her lækre fastelavnsboller ud https://madmusen.dk/2024/01/19/fastelavnsboller-med-chokolade-og-saltkaramel/


Nemme fastelavnsboller med hindbær og nougat

En opskrift, hvor alle kan være med

  • 4 stk frosne fastelavnsboller (jeg brugte fastelavnsboller med creme fra Hatting )
  • 250 ml piskefløde
  • 100 g frosne hindbær
  • 1 spsk sukker
  • evt. 1 tsk vanilleessens/sukker
  • 40 g nougat (skåret i tynde skiver. alternativt kan du komme mørke chokoladeknapper i)
  • 1 dl flormelis
  • evt rød eller lyserød pasta/frugtfarve
  1. Bag fastelavnsbollerne efter anvisning, køl af og skær over og kom tynde skiver af nougat i bunden imens de er varme

  2. I en gryde koges hindbær med sukker og evt vanille. Mos med en ske, så det bliver cremet

  3. Pisk fløden til let skum og vend med den helt afkølede hindbærmassen (gem evt. 1 spsk hindbær til pynt på toppen)

  4. Kom evt hindbærskummet i en sprøjtepose. Fordel rundt på bunden og kom toppen på

  5. Bland evt. flormelis, vand og pastafarve til glasur og kom på toppen

Dessert
fastelavnsboller, hindbær, Kage


nem fastelavnsboller med hindbær



Konfektrulle med nougat og pistacie

Det var første, men ikke sidste gang, at jeg lavede sådan en konfektrulle. Det er ikke svært at lave og vil med garanti glæde til jul og pynte på ethvert slikfad.


Konfektrulle med nougat og pistacie

Lækker og nem julekonfekt

  • 80 g usaltede pistacienødder (blender til fint “mel” i en minihakker )
  • 500 g marcipan
  • 150 g nougat
  • 150 g mørk chokolade
  • Evt 1 spsk kakaosmør (det gør chokoladen nemmere at overtrække, men du kan sagtens undvære )
  1. Gem ca. 1 spsk af de fint blendede pistacienødder (til pynt)

  2. Den resterende pistacie”mel” æltes godt sammen med 1/2 delen af marcipanen (altså 250 g)

  3. Lig et stykke bagepapir på border, placer de resterende 250 g marcipan og lig endnu et bagepapir over. Rul nu marcipanen godt ud med en kagerulle til en rektangel.

  4. Gør dernæst det samme med pistaciemassen som ovenfor og placer pistacielaget ovenpå marcipanen

  5. Smelt 2/3 af nougaten over vandbad, tag af varmen og rør sammen med det sidste nougat. Smør på pistacielaget med bagsiden af en ske

  6. Vent et par minutter, så nougaten bliver lidt mere fast og rul så den lange led hele vejen rundt

  7. Stil på køl imens du klargør chokoladen over vandbad (evt med kakaosmør i)

  8. Rul/dyp eller pensl chokoladen på konfektrullen og drys med pistacie”melet”

  9. Opbevares på køl indtil servering og skæres ud i mundrette bider

Hvis du ikke er til pistacie, kan du nemt erstatte det med andet. Eks blande marcipan med bailey eller rum. 

jul, konfekt, marcipan, nougat, pistacie





Marcipan/nougat juletræer med pistacie

Lækre fine marcipanjuletræer, som pynter på fadet med julekonfekt.


Marcipan/nougat juletræer med pistacie

Fine små juletræer

  • 200 g mørk overtrækschokolade
  • 400 g marcipan
  • 200 g blød nougat
  • 80 g usaltede pistacienødder (hakket fint )
  1. Skær marcipanen i tynde skiver – du skal bruge 3 stk.(evt. vha. af en osteskære)
  2. Skær ligeledes nougaten i skiver – du skal bruge 2 stk.
  3. Lig henholdsvis marcipan, nougat, marcipan nougat i lag.
  4. Skær stykkerne i trekanter.
  5. Dyp i tempereret chokolade (lavet over vandbad)
  6. Dyp stykkerne i chokoladen og drys med pistacie
  7. Stil køligt indtil servering
jul, konfekt, marcipan, nougat, pistacie





Juleboller med marcipan, appelsin og nougat

Okay, forestil dig lige en lækker lun nybagt bolle, så kan det ikke blive bedre tænker du… men jov, det kan det faktisk.

Hvis man lige tilføjer en smule smeltet nougat i midten, lidt krydderier samt marcipan og appelsinskal. Toppet med perlesukker og nøddeflager.

Det burde ikke kun være en bolle, man lavede til jul , hvis du spørger mig. Hvis du ikke bryder dig om appelsin, kan den nemt undlades. Nougat kan også erstattes af mørk chokolade såfremt du foretrækker dette.

Jeg mindes dengang jeg gik i fritidsklub og min yndlings pædagog Anton altid bagte de lækreste boller med sukker på toppen.


Juleboller med marcipan, appelsin og nougat

Dejlig svampede juleboller med flydende nougat i midten

  • 3 dl sødmælk (letmælk kan også bruges )
  • 50 g smør
  • 50 g gær
  • 2 stk æg
  • 3 spsk sukker
  • 1 tsk salt
  • 2 tsk kardemomme
  • 150 g groftrevet marcipan
  • 1 stk øko appelsin, revet skal (Obs kun det orange, det hvide er bittert)
  • 600-700 g hvedemel
  • 100 g nougat

Pynt

  • 1 stk æg (sammenpisket til pensling)
  • Perlesukker (jeg brugte svensk som er meget hvidt og stort i kornene)
  • 2 spsk mandelflager (alternativt hasselnøddeflager )
  1. Lun mælken i en gryde, når den er varm (ikke kogende) så smeltes smørret deri
  2. Mælke/smør blandingen hældes op i en røreskål, når den er lillefinger lun – så udblødes gæren deri
  3. Tilsæt derefter æg, sukker, salt og kardemomme og rør sammen
  4. Kom derefter appelsinskal og marcipan i og rør igen
  5. Tilslut tilsættes melet lidt efter lidt (mængden kan varriere, men hellere lidt for blød). Dejen æltes i 5-10 min.
  6. Stil til hævning under viskestykke i 45-60 min
  7. Hvis dejen virker for våd, så tilsæt lidt mel til bordet – men ellers burde du kunne forme dejen uden mere mel
  8. Du deler dejen i 16 lige store stykker (jeg deler ofte dejen i to. Ruller hvert stykke til en lang pølse og deler dem i 8 hver)
  9. Skær nougaten ud i 16 små tern
  10. Tryk dejen lidt flad, kom nougat ind på midten og fold dejen omkring, så nougaten er dækket
  11. Fordel 8 stk på hver bradepande med bagepapir
  12. Lad efterhæve under viskestykke i ca 20-30 min
  13. Tænd ovnen på alm ovn 190 grader
  14. Pensl bollerne med et sammenpisket æg, drys med perlesukker og nødder
  15. Bages i ovnen i ca 15-18 min- tages ud når de er gyldne
  16. Afkøl på bagerist
bagværk, boller, jul, marcipan, nougat





Fragilite med kaffe/nougat creme

Denne her dessert, ser ikke ud af meget. Jeg servede den til en fødselsdag, og både store og små var vilde med den!
Smagen er intens. Kagen er sprød med nøddemarengs og med en lækker kaffe smørcreme med nougat.
Kan evt serveres med lidt friske bær.

Man kunne tilføre smørcremen mere smag med eks lidt revet appelsinskal.


Fragilité med kaffe/nougat creme

Smagen er intens. Kagen er sprød med nøddemarengs og med en lækker kaffe smørcreme med nougat

Marengsbunde

  • 120 g hasselnødder
  • 35 g hasselnøddeflager
  • 2,5 bæger past æggehvider – svarende til 120 g
  • 1 knivspids salt
  • 200 g sukker

Kaffe smørcreme

  • 120 g flormelis
  • 100 g blødt smør
  • 100 g blød nougat
  • 6 spsk afkølet mørk kaffe
  • 4 stk past. æggeblommer

Andet

  • Lidt flormelis til at drysse på
  • Evt. lidt bær

Marengsbunde

  1. Tænd ovnen på 175 grader
  2. Hak hasselnødderne i en minihakker til groft hasselnøddemel
  3. Kom æggehvider og salt i en skål og pisk det luftigt.
  4. Tilføj sukkeret lidt af gangen og pisk til marengsen er stiv
  5. Vend forsigtigt de hasselnødde”melet” i
  6. Find 2 bageplader beklædt med bagepapir
  7. Tegn firkant på 20×30 cm på hvert papir og smør marengsen ud
  8. Drys den ene plade med hasselnødeflagerne
  9. Bages midterst i ovnen i ca 15 min, til den er gylden
  10. Tag ud og afkøl
  11. Lav nu cremen

Kaffe smørcreme

  1. Find en skål og kom nougat, smør og flormelis deri.
  2. Pisk det luftigt
  3. Tilføj æggeblommerne en af gangen
  4. Kom til slut kaffe deri og pisk igen i 1-2 min

Saml kagen

  1. Halver begge marengsbunde (vær forsigtig, den knækker nemt!) Jeg skar forsigtigt med en brødkniv
  2. Smør et lag med smørcremen (skal række til 3) og lig et nyt lag marengs på
  3. Afslut med en marengsbund med hasselnøddeflager
  4. Stil i fryserne i min 1 time. Tages ud kort før servering.
  5. Drys evt med lidt flormelis ved servering
Dessert
Fransk
kaffe, marengs, nougat