Kylling satay med peanutbutter dip
Denne ret er oprindeligt fra Indonesien, men kan fåes i stort set hele Asien. Den krydrede marinade gør kyllingen utrolig saftig og smagfuld. Peanutbutter dippen høre ligesom til og tilbehør kan du variere. Server blot grønt eller evt naanbrød til.
Kylling satay med peanutbutter dip
Super saftige kyllingespyd med en cremet peanutbutter dip
Kyllingespyd med marinade
- 1 spsk gurkemeje
- 2 spsk karry
- 3 spsk olie
- 2 spsk soya
- 1 spsk fiskesauce
- 1 fed hvidløg, hk fint
- 2 spsk brun farin
- 2 spsk limesaft
- 600 g kyllingebryst (skåret i små tern/stykker )
- Smør/olie til stegning
Peanutbutter dip
- 1/2 dl peanutbutter
- 1/3 dl kokosmælk
- 1/2 spsk soya
- 1 tsk revet ingefær
- 1 tsk limesaft
- 1 tsk sukker
- 1,5 spsk vand
- evt. salt
Kyllinge spyd
-
Bland ingredienserne til marinaden sammen og vend sammen med kyllingestykkerne.
-
Kom på køl i skål/frysepose i min 30 min
-
Steges i fedtstof på en varm pande 1-2 min (for stegeskorpe) og yderligere ca. 4-5 min ved middelvarme. Tiden variere alt efter størrelsen på kyllingen, du kan evt teste et spyd og sikr at kyllingen er gennemstegt
Peanutbutter dip
-
Blend det hele sammen i en minihakker eller blender
-
Smag evt. til med salt og limesaft
Jeg serverede med naanbrød og en frisk salat bestående af agurk, mynte og citrusdressing.