Kålgryde tacostyle

kålgryde tacostyle

Som barn fik vi ofte kålgryde med oksekød og masser af spids-eller hvidkål. Kål er en super mættende og fiberrig grøntsag, hvor du får mange gram for pengene. Denne ret er uden stivelse (pånær tortillachips på toppen).

Denne her version får en masse smag fra taco krydderi og taco sauce. Du kan bruge en masse grøntsager, så du kan få tømt ud i grøntsagsskuffen. Du kan også komme blomkål, broccoli, peberfrugt. pore mm. deri.


Kålgryde tacostyle

Aftensmad på 20 min fyldt med grøntsager

  • 1 stk stort spidskål (eller 2 mindre, skåret i tynde strimler)
  • 3 stk gulerødder (skrællet og revet groft)
  • 2 stk rødløg (skrællet og skåret i tynde skiver (eller alm. løg))
  • 2 fed hvidløg (hk fint )
  • 2-3 spsk tacokrydderi
  • 1 glas tacosauce (230 g) (alm, medium eller hot (afhængig af hvor stærk du ønsker det))
  • 500 g hakket oksekød
  • 1 dl vand
  • Olie til stegning
  • Salt og peber

Topping

  • 40 g revet cheddar
  • 1 dl creme fraiche 18 %
  • 50 g tortillachips
  • Evt frisk koriander
  1. I en gryde eller sautépande steges kødet i lidt olie til gennemstegt

  2. Tilsæt nu løg, hvidløg og krydderi og steg kort tid

  3. Tilsæt nu gulerod, spidskål, vand og tacosauce

  4. Smag til med salt og peber

  5. Server med cheddar, creme fraiche, knust tortilla chips og frisk koriander

Hovedret
hakket oksekød, kål, kålgryde, spidskål, taco


kålgryde med taco krydderi
kålgryde tacostyle