Pasta med grøntsagssovs

pasta med grøntsagssovs

Har du svært ved at spise grøntsager nok? Så skal du prøve den her nemme grøntsagssovs. Alle grøntsagerne bliver bagt og blandet, så man næsten ikke ligger mærke til, at det er grøntsager man spiser. Genialt til de mindre børn også.


Pasta med grøntssagssovs

En genial ret fyldt med grøntsager i

  • 1/2 stk græskar, skyllet og skåret i grove tern
  • 2 stk røde peberfrugter, skyllet og skåret i grove tern
  • 2 stk gulerødder, skrællet og skåret i skiver
  • 1/2 stk blomkål, skåret i buketter
  • 1/2 helt hvidløg
  • 2 spsk olie
  • Salt og peber
  • 2 tsk sød paprika
  • 3 dl kogende vand
  • 1 terning hønsebouillon (opløst i det kogende vand)
  • 1 dl piskefløde
  • 400 g pasta
  • Evt revet parmesan og basilikum til servering
  1. Tænd ovnen på 180 grader varmluft

  2. Kom alle grøntsagerne på en bageplade med bagepapir, fordel olie og drys med salt og peber

  3. Bages i ovnen i ca. 40 min

  4. Kog pastaen efter anvisningen

  5. Fjern hvidløgene og kom de andre grøntsager op i en blender sammen med bouillon. Blend godt sammen

  6. Mas flere af hvidløgsfedene ned i blenderen (alt efter hvor meget hvidløg du vil have)

  7. Kom fløde i og smag til med salt og peber

  8. Vend pastaen i grøntsagssovsen

  9. Server evt. med parmesan og basilikum

Hovedret
blomkål, grøntsager, gulerødder, hokkaido græskar, kødfri, pasta, peberfrugt


grøntsagssovs med pasta
pasta med grøntsagssovs



Feta og spinat i fad

Feta og spinat i fad

Jeg kan vidst ikke helt kalde det her en gratin, selvom det nok er det ord der beskriver retten bedst. Det er en skøn blanding af feta og spinat. Du kan spise den som et kødfrit måltid sammen med en frisk salat eller som supplement til eks. fisk eller kylling.

Den kan nydes lun, men også kold og kan også medbringes i madpakken.


Feta og spinat i fad

En skøn kombination af feta og spinat

  • 2 spsk olie
  • 4 stk forårsløg (skåret i tynde ringe)
  • 300 g frisk spinat (skyllet godt)
  • 1 lille bundt frisk persille (hk fint )
  • 250 g hvedemel
  • 1 tsk bagepulver
  • 1 tsk salt
  • 1/2 tsk peber
  • 2 stk æg
  • 2,5 dl mælk
  • 50 g smør (smeltet)
  • 200 g feta (jeg bruger altid PUCK)
  • 120 g revet mozzarella
  • 40 g revet parmesan
  • 30 g pinjekerner
  • Olie til stegning
  1. Tænd ovnen på 190 grader varmluft

  2. I en høj pande (sauté) steges forårsløg i olie et par minutter v medium varme.

  3. Tilsæt derefter 1/2 af spinaten og vend rundt til den er faldet godt sammen. Kom den restererende spinat deri og vend rundt til alt er faldet godt sammen. Si væden fra i en si

  4. I en skål blandes mel, salt, peber og bagepulver

  5. Herefter tilsætter smør, mælk og æg i skålen og det hele røres godt sammen

  6. Nu kommer du smuldret feta, spinat og mozzarella i og rører godt sammen

  7. Fordel massen i et ildfast fad 25×28 cm med bagepapir (spray lidt olie på bagepapiret)

  8. Drys parmesan og pinjerkerner på toppen og bag i ovnen ca. 45 min til gylden og fast

  9. Afkøl og skær ud i firkanter

Hovedret
æg, feta, kødfri, Mad i fad, ost, spinat


Feta og spinat i fad



Gnocchi med cremet tomatsovs

Gnocchi med tomatsovs

Denne her ret smager afsindigt godt. Det er en ret uden kød, men som er lækker cremet. Du skal kun bruge få ingredienser og 15 min i køkkenet – så det er en rigtig god hverdagsret. Den vil dog også helt sikkert imponere dine gæster.

annonce I samarbejde med nemlig.com kan du nu tilføje ingredienserne til denne opskrift direkte i kurven hos dem. Salt, peber og fedtstof til stegning er de eneste ting, der ikke bliver lagt over (da det betragtes som basislager).  

De øvrige ingredienser kan du nu super nemt få bragt lige til hoveddøren. Du kan nemt slette de råvarer fra indkøbskurven, som du evt. allerede har derhjemme.

@import url(https://db.onlinewebfonts.com/c/7ad301252d6ecd3866e1734b16289941?family=Metric-R-Medium);



Læg alle varer i kurv på Nemlig


Gnocchi med tomatsovs

En dejlig nem hverdags med få ingredienser

  • 1 kg gnocchi
  • 3 fed hvidløg
  • 2 spsk olivenolie
  • 2,5 dl madlavningsfløde
  • 500 g cherrytomater (hvis store, så halver evt.)
  • Frisk basilikum
  • Salt og peber
  • 2 stk frisk mozzarella
  1. Kog gnocchi efter anvisning på pakken

  2. Tag skrællen af hvidløget, mas med siden af kniven og kom op i en høj pande med olie – middelvarme

  3. Tilføj tomater og lad simre i 5-7 min. indtil tomaterne bliver bløde. Mos dem herefter i punden med en ske

  4. Hæld madlavningsfløde i og smag til med salt og peber

  5. Hæld de kogte gnocchi over og vend rundt i sovsen. Bræk små stykker af mozzarellaen og fordel i panden (så smelter den ligeså stille)

  6. Drys med frisk basilikum og server straks

Hovedret
gnocchi, hurtig mad, kødfri, mozzarella, nem mad, tomatsovs


Gnocchi med tomatsovs
gnocchi med tomatsovs



Pizza med burrata og tomat

Pizza med burrata og tomat

Super lækker som forret eller en hapser før middagen. Den cremede burrata smager skønt med de solmodne tomater og lidt frisk basilikum.

Man kunne også vælge at komme lidt balsamico glace på toppen.


Pizza med burrata og tomat

En virkelig lækker idé til forret eller hapser

  • 2 dl koldt vand
  • 10 g gær
  • 1 tsk sukker
  • 300 g tipo00 mel
  • 1 spsk olivenolie
  • 1 tsk salt

Topping

  • 1 stk burrata ost
  • 1 bakke cherrytomater (gerne i forskellige farver)
  • 1 helt hvidløg
  • frisk basilikum
  1. I en skål blandes vand, gær og sukker

  2. Tilsæt nu ca. 1/2 af melet og rør til klumperne er væk

  3. Kom nu salt, olie og det sidste af melet i (melet skal i lidt af gangen, da mængden kan variere en smule)

  4. Ælt dejen godt i 10 min indtil dejen er glat og smidig

  5. Lad hæve under klæde i 1 time (eller stil i køleskabet til hævning dagen før)

  6. Del dejen i 2. Rul dejene ud (ælt ikke) til de er helt flade.

  7. Bag bundenen ved max varme i ovnen til de er sprøde og gyldne

Topping

  1. Skær toppen af hele hvidløget med de mange fed. Drys med lidt olie og salt og bag i ovnen v. 180 grader varmluft i ca. 25 min. Tag ud og pres federe op og gnid dem på den nybagte pizzabund

  2. Fordel burrata, tomat og basilikum og servér straks

Du kan lave dejen dagen før og lade den hæve over natten i køleskabet.

Ønsker du kød på, så vil jeg foreslå frisk serrano og evt. balsamico glace.

Forret
basilikum, burrata, ost, pizza, tomat


Pizza med burrata, tomat og basilikum
Pizza med burrata og tomat



5 minutters nudelret

5 minutter nudelret med spejlæg

Du har sikkert smagt en pakke nudler eller to. I denne opskrift har jeg taget udgangspunkt i en pakke minutnudler, men tilføjet grønt og spejlæg. På den måde får du en virkelig nem nudelret, som også er mættende. Den tager bare 5 min at lave og kræver blot 5 ingredienser. ”Wow, det smager vildt godt!” var min kæreste reaktion, da jeg serverede den til frokost forleden dag.

En skøn budgetvenlig frokost eller aftensmad, som passer perfekt, når aftensmaden skal gå ekstra stærkt. Du kan lave den hurtigere end du kan hente en pizza.


5 minutters nudelret

Alt du skal bruge er 5 minutter og 5 ingredienser

  • 1 hoved broccoli (skyllet og skåret ud i mindre stykker)
  • 2 stk forårsløg (skåret i små ringe)
  • 3 pk minutnudler (á 60 g) (jeg brugte YumYum Kylling – se evt. foto længere nede )
  • 4 stk æg
  • Fedtstof til panden
  • Evt. soya, chilimayo og sesam til servering
  1. Sæt vand over at koge i en elkedel

  2. Kom fedtstof på 2 pander

  3. På den ene pande steges æggene til spejlæg

  4. På den anden pande steges broccoli og forårsløg, så de bliver mere bløde (men stadig har bid)

  5. Kom nudlerne i en stor skål (gem de medfølgende pakker med olie, chili og krydderi) og dæk nudlerne med det kogende vand. Efter et par minutter er nudlerne bløde og vandet hældes fra

  6. Vend herefter nudlerne med de medfølgende pakker med krydderi mm. Vend derefter grøntsagerne i og fordel i 2 skåle

  7. Kom æg på toppen. Hæld evt. en smule soya, chilimayo og/eller sesam på toppen og servér

Hvis du ikke vil bruge eller kan finde minutnudler i pakker med krydderi mm. så kan du også bruge alm. blokke med ægnudler. MEN så skal du selv tilføre noget krydderi for smag. Evt. chili, soya ingefær eller lign. 

Hovedret
æg, broccoli, minut nudler, nudler


5 minutter nudelret med spejlæg



Cremet svampesovs med pasta

Cremet svampesovs

En lækker kødfri ret, som stadig har skøn smag fra champignonen. Den er forholdsivs billig at lave og fungerer rigtig godt som weekendmad, scoreret eller til gæster.

Server gerne med en frisk salat til.

annonce I samarbejde med nemlig.com kan du nu tilføje ingredienserne til denne opskrift direkte i kurven hos dem og dermed nemt få bragt varer lige til hoveddøren.

@import url(https://db.onlinewebfonts.com/c/7ad301252d6ecd3866e1734b16289941?family=Metric-R-Medium);



KØB HOS NEMLIG


Cremet svampesovs med pasta

Nem og virkelig lækker ret

  • 1 stk løg eller skalotteløg (hakket fint )
  • 1 spsk olie/smør
  • 3 fed hvidløg (hakket fint )
  • Frisk oregano eller timian (hakket fint )
  • 250 g champignon (brune eller hvide) (renset og skåret i skiver )
  • 1 dl hvidvin
  • 2,5 dl fløde (jeg brugte 18%, piskefløde vil bestemt også være lækkert )
  • Friskrevet parmesan til servering
  • Salt og peber
  • 500 g båndpasta
  • evt kulør
  1. Kog pastaen efter anvisning

  2. I en pande med fedtstof steges løg et par minutter. Kom herefter champignon, hvidløg og urter på.

  3. Efter 1 minuts tid kommes hvidvin på. Lad simre til vinen stortset er fordampet

  4. Hæld fløde på og evt kulør

  5. Smag til med salt og peber og vend pastaen deri.

Hovedret
champignon, gæstemad, pasta, sovs





Pasta arrabiata

En simpel pastaret uden kød, men med masser af smag. Den er kendetegnet ved at indeholde chili, men af hensyn til børnene – drysses chili på ved servering. Den er ikke særlig dyr i ingredienser og fyldt med grøntsager. Sovsen med grøntsagerne bliver blendet, så de mindste kan også være med.


Pasta arrabiata

En simpel pastaret fyldt med grøntsager og smag

  • 1 stk løg (hakket fint )
  • 2 stængler bladselleri (hk fint )
  • 4 fed hvidløg (hele uden skræl )
  • 3 spsk olie
  • 2 ds hakket tomat (uden tilsatte krydderier )
  • 500 g pasta (Penne, skruer, spaghetti eller lign)
  • 100 g revet parmesan
  • Evt frisk basilikum til servering
  • Evt 1 tsk mørk balsamico (kan sagtens undlades, hvis du ikke har det stående )
  • Chiliflager til servering
  • Salt og peber
  1. I en middelvarme pande med olie steges bladselleri, løg og hvidløg i ca 10 min.

  2. Sær imens vand over til pasta og kog efter anvisningen

  3. I en minihakker blendes grøntsagerne fra panden med dåse tomaterne

  4. Hæld tilbage på panden og lad simre i ca. 20-30 min.

  5. Smag til med salt, peber og evt balsamico

  6. Vend den kogte pasta i sovsen

  7. Server med chiliflager og parmesan (evt basilikum)

Hovedret
Italiensk
pasta, tomat





Grøn “Hulk” pasta

Det her er en storfavorit hos mange børnefamilier derude. Jeg får ofte tilbagemeldinger på, at der bliver spist godt op af de mindste også.

Det er ren dejlig nem ret at lave. Derudover er den billig og uden kød. Der er godt med grøntsager i, mild i smagen og mine drenge spiste flere portioner.

annonce I samarbejde med nemlig.com kan du nu tilføje ingredienserne til denne opskrift direkte i kurven hos dem. Salt, peber og fedtstof til stegning er de eneste ting, der ikke bliver lagt over (da det betragtes som basislager).  

De øvrige ingredienser kan du nu super nemt få bragt lige til hoveddøren. Du kan nemt slette de råvarer fra indkøbskurven, som du evt. allerede har derhjemme.

@import url(https://db.onlinewebfonts.com/c/7ad301252d6ecd3866e1734b16289941?family=Metric-R-Medium);



Læg alle varer i kurv på Nemlig


Grøn “hulk” pasta

Skøn mild pastaret med masser af grønt

  • 2 spsk olivenolie
  • 1 stk løg (hk fint )
  • 2 fed hvidløg (hk fint )
  • 75 g frisk spinat (skyllet )
  • 1 stk squash (skåret i små tern )
  • 1/4 liter piskefløde (kan erstattes af madlavningsfløde )
  • 1 dl revet parmesan
  • 500 g fusilli pasta (lange skruede pasta) (kan erstattes af spaghetti, skruer eller anden pasta)
  • salt og peber
  • evt frisk basilikum til servering
  1. Kog pastaen i letsaltet vand og følg anvisningen på pakken

  2. I en pande med olie steges løg og squash i ca 5 min til de er bløde

  3. Tilsæt nu hvidløg og spinat, rør rundt indtil spinaten falder sammen

  4. Tilsæt fløden og blend til en glat grøn sovs i en blender (eller minihakker). Hæld tilbage i panden

  5. Drys parmesan i og smag til med salt og peber

  6. Vend den kogte spaghetti deri og server

Hovedret
børnevenlig, fløde, parmesan, pasta, spinat





Canneloni

De her canneloni er nemme at lave og minder lidt om lasagne. Ofte består det af spinat/ricotta, men da mine børn ikke bryder sig om spinat – så lavede jeg også nogle med skinke/ricotta.
Serveres gerne med en let salat til, jeg lavede en spidskålssalat med råkostsalat ville også være lækkert.


Canneloni

En skøn italiensk klassiker med pastarør bagt i ovnen

Spinat

  • 350 g frisk spinat (skyllet)
  • 100 g ricotta
  • 100 g mascarpone (kan erstattes af ricotta)
  • Salt og peber

Skinke

  • 150 g skinkestrimler
  • 100 g ricotta
  • 100 g mascarpone
  • Salt og peber

Tomatsovs

  • 1 stk løg (hk fint)
  • 2 fed hvidløg (hk fint)
  • 2 spsk olie
  • 1 tsk oregano eller Italiensk krydderi
  • 500 g passata (eller ds hakkede tomater)
  • Salt og peber
  • 1/2 tsk sukker

Øvrige

  • 18 stk rør canneloni (tør pasta, som jeg købte i Føtex. Alternativ kan du rulle friske lasagneplader med fyldet i)
  • 50 g revet ost

Tomatsovs

  1. Kom olie på panden og steg løg i ca 5 min
  2. Tilføj hvidløg og krydderi og steg i ca. 30 sek
  3. Kom passata på og lad simre i ca 10 min
  4. Smages til med salt, peber og 1/2 tsk sukker

Spinat fyld

  1. Kom den skyllede spinat på en tør pande (lad bare “stege” i den vand der sidder på bladene, fra du skyllet det). Lad den falde sammen, tag op i en si og vrid fri for væske
  2. Blandes i en skål med ricotta og mascarpone. Smages til med salt og peber

Skinke fyld

  1. I en skål blandes skinke, ricotta og mascarpone. Smages til med salt og peber

Klargøring

  1. Tænd ovnen på 200 grader
  2. Fordel tomatsovsen i et ildfast fad
  3. Fyld canneloni rørene med spinat og skinke fyldet. Jeg brugte blot hænderne, men du kan også komme i en sprøjtepose
  4. Placer de fyldte canneloni i fadet og drys med ost
  5. Bages i ovnen 30-40 min. (Bliver det gyldent før- så kan du evt dække med sølvpapir den sidste tid i ovnen)
Hovedret
Italiensk
canneloni, pasya