Kylling, karry og frysegrønt
I har efterspurgt nogle retter, hvor man kan bruge frysegrønt. Det er ikke så tit jeg bruger frysegrønt, men det kan nu noget og denne ret blev virkelig lækker med en mild karrysmag. Så børnene kan sagtens være med her også.
Ift. ernæring er der mindst ligeså mange gode næringsstoffer (og også gerne flere) i de frosne grøntsager. Så de er et super godt alternativ i en travl hverdag.
Du kan bruge lige det frosne grønt du ønsker, jeg fandt en pose ‘asian style’ i Lidl.
Kylling, karry og frysegrønt
En nem og budgetvenlig hverdagsret
- 400 g kyllingebryst eller inderfilet
- 1-2 spsk karry (jeg brugte en billig fra rema1000)
- 2 tsk sød paprika
- 400 ml kokosmælk
- 250 ml madlavningsfløde
- 1 pose frysegrønt (600 g) (jeg brugte en wokblanding fra Lidl)
- 1 stk løg (hk fint)
- 1 fed hvidløg (hk fint)
- Salt og peber
- Olie til stegning
- 4 dl basmatiris
-
Sæt risene over at koge og følg anvisningen på pakken (jeg brugte 4 dl ris og 6 dl vand til 4 personer)
-
I en høj pande steges løg et par minutter i olie ved middelvarme
-
Tilsæt nu kyllingen og brun godt af (nogle minutter)
-
Tilsæt paprika, karry og grøntsager og svits kort
-
Tilsæt nu kokosmælk og madlavningsfløde og lad simre i ca. 5-7 min
-
Når risene er færdige og kyllingen er gennemstegt serveres retten