Karamelkage

Denne her karamelkage har jeg virkelig glædet mig til at dele med jer!

For det første er den super simpel at lave (10 min og så er den klar til ovnen).

Den skal min 4 timer på køl og gerne natten over – så en kage der helst skal laves i forvejen (så indgår du at bruge for meget tid i køkkenet, når du har gæster).

Du kan servere med en klat flødeskum, is eller creme fraiche.
Jeg vil klart anbefale syrlig frugt som eks hindbær. Jeg serverede den med hjemmelavet hindbærcoulis (hindbær sovs, som består af 3 ingredienser), hjemmelavet karamelsovs https://madmusen.dk/2017/02/11/karamelsovs-med-et-stref-af-laesoesalt/ , friske hindbær og en god vanilleis.

Det blev et kæmpe hit!


Karamelkage

En dejlig cremet kage med smag af karamel.

  • Springform 28 cm diameter
  • 225 g Smør + lidt til springformen
  • 2 dl Sukker
  • 1,5 dl Brun farin
  • 1/2 tsk Salt
  • 1 ds Dulce de leche (karamelliseret mælk – vægt 397 g)
  • 2,5 dl Hvedemel
  • 3 stk Æg

Hindbærcoulis

  • 200 g Frosne/friske hindbær
  • 100 g Flormelis
  • 1 tsk Citron eller limesaft
  1. Tænd ovnen på 180 grader varmluft

  2. Kom bagepapir i springformen og smør bund og kanter med lidt smør

  3. Smelt smørret i en lille gryde ved middelvarme og tag af varmen

  4. I en skål blandes de tørre ingredienser sammen (mel, sukker, brun farin og salt)

  5. Hæld derefter smør i og pisk sammen med piskeris i hånden

  6. Pisk æggene i og dernæst karamellen

  7. Hæld dejen i formen og bag midterst i ovnen i 25 min.

  8. Tag ud og lad den køle af. Stil i køleskabet i min 3 timer og gerne natten over

Hindbærcoulis

  1. Kom hindbær og flormelis i en lille gryde og kog op. Lad det koge ca 1 min og tag derefter af varmen.

  2. Du kan evt si bærene fra – jeg siede det meste, men lod også lidt bær være, så der var en smule struktur.

  3. Smag til med citron/lime saft.

  4. Stil på køl indtil servering

Hvis du laver karamelsovsen, så lad den stå ude ved stuetemperatur (ellers vil den blive mere tyk i køleskabet).

Dessert
Dessert, Kage, Karamel