1

Monster donuts

Monster donuts

Jeg har i flere måneder lovet mine drenge, at vi skulle bage de her monster donuts til deres 6 års fødselsdag. Endelig kom den store dag, hvor der skulle deles ud til 2x 25 klassekammerater.

Donut dejen er forholdsvis nem at lave, men den skal laves i god tid, så den kan hæve natten over. Du kan vælge lige den glasur du ønsker på dine donuts eller blot trille dem i sukker, så snart de er stegt.

Jeg havde lavet mine egne sukkerøjne, fordi jeg skulle bruge 100 stk, så det sparede jeg mange penge på. Se opskrift og fremgangsmåde på sukkerøjne her: https://madmusen.dk/2023/09/27/lav-nemt-sukkeroejne-med-3-ingredienser/


Monster donuts

Skønne donuts, som kan pyntes efter ønske

  • evt. donut udstikker
  • 625 g hvedemel
  • 100 g sukker
  • 1 tsk tørgær
  • 300 ml sødmælk
  • 1,5 stk æg (sammenpisk evt. det hele og tag 1/2)
  • 3/4 tsk salt
  • 105 g smør, stuetemperatur (fast hård smør(eks Lurpak) – ikke smørbar)
  • 1,5 liter solsikkeolie/fritureolie (det er vigtigt at du bruge en smagsneutral olie )

Glasur og pynt

  • 500 g flormelis
  • 6 spsk kogende vand
  • evt. pastafarve/frugtfarve til glasur
  • 50 stk sukkerøjne
  • 7 stk sure bælter (købt i pose, så ikke så lange) (halveret og derefter delt i midten (så 4 stykker pr bælte))
  • 100 g tivolikrymmel
  1. Kom mel, sukker, gær og salt i en røreskål og rør sammen

  2. Tilsæt nu æg og mælk og bland sammen igen, til dejen hænger godt sammen (den er klistret) og lad den røre i 2-3 min.

  3. Nu kommer du det bløde smør i lidt af gangen imens den rører rundt. Når alt smørret er i røres dejen godt sammen i ca. 10 min

  4. Dejen skal være godt klistret, men du skal kunne tage i dejen uden at få meget klistrede fingre. Kan du ikke det, så tilføj lidt ekstra mel (se evt. billede længere nede)

  5. Kom i en stor skål (da dejen hæver til dobbeltstørrelse), dæk med film og stil på køl i min. 10-12 timer (op til 24 timer)

  6. Kom mel på bordet og hæld dejen ud derpå. Rul den flad med en kagerulle med en højde på ca. 1,5 cm

  7. Stik nu ud til donuts. Her kan du bruge en udstikker eller et drikkeglas og et lille glas til hullet i midten

  8. Find 2 bageplader med bagepapir klar og drys med en lille smule mel (så er donutsne nemmere at tage af, når de har hævet)

  9. Placer de udstukne donuts på bagepladen og lad hæve (uden klæde) i 2 timer.

  10. Varm olien op i en gryde indtil den er ca. 180 grader varm.

  11. Steg 2-3 donuts af gangen. De skal blot have få minutter til de er gyldne og steges på begge sider

  12. Tag op med en huls og placer på tallerken køkkenrulle.

Pynt

  1. I en skål røres flormelis, vand og evt. farve sammen i en skål.

  2. Dyp herefter de afkølede donuts deri og lad overskydende glasur dryppe af.

  3. Stil donut på tallerken, drys med krymmel, placer øjen og de sure bælter som mund

  4. Lad køle af til glasuren er stivnet

børnefødselsdag, donuts, doughnut, fødselsdag, glasur, Kage, monster, øjne, uddeling


Monster donuts
Jeg har ikke en donuts udstikker, hvad gør jeg så?

Bare rolig, du kan sagtens stadig lave donuts. Jeg anbefaler at du bruge et glas med diameter på 7,5 cm og et lille glas (eks. shotglas) på 3,5 cm i diameter

Tips til friturestegning

Når du skal friturestege er det vigtigt at temperaturen er omkring de 180 grader, så snart du ligger dine donuts i vil temperaturen falde (derfor skal du kan stege 2-3 stykker af gangen). Når du tager dem op kan du evt. tjekke temperaturen inden du steger de næste.

Hvis den ene side er mere klistret end den anden, så lad den klistrede side vende opad, når du kommer donut ned i gryden.

Kan jeg undgå hævetiden?

Det er vigtigt for strukturen på dine donuts at de får lov at hæve min. 10 timer. Men de 2 timer de skal hæve inden stegning, kan du undgå ved at komme dem i en varm ovn. Tænd ovnen på 140 grader varmluft, sluk når den er varm og stil bagepladerne med donuts ind i den slukkede ovn i ca. 15-20 min. Tag ud og steg herefter i olien.

Kan de fryses?

Du kan fryse de stegte dont UDEN glasur, så kan du nemlig lune dem i ovnen før servering og evt. pynte når de er tøet op.

monster donuts



Citron brownie

syrlig citronkage brownie

Jeg havde længe gået med idéen om at lave citron brownie, da jeg elsker en syrlig kage. Denne lavede jeg til min svogers fødselsdag, da han gerne ville have en citronkage.

Alle gæsters reaktion, da de tog en bid, var fantastisk. De var overraskede over hvor lækker den var. For den ser måske ikke ud af meget, men lad dig ikke snyde af udseendet.

Kagen er snasket, men fast. Den er syrlig, men sød. Den skal bare prøves.


Citron brownie

En lækker saftig kage du bare må smage 🤩

  • 100 g sukker
  • 2 stk æg (stuetemperatur )
  • 1 stk øko citron, skallen derfra
  • 160 g smør (ikke smørbar, men fast (eks Lurpak))
  • 100 g hvid chokolade (hk groft )
  • 1/2 dl citronsaft
  • 250 g hvedemel
  • 1 knivspids salt

Glasur

  • 100 g flormelis
  • 2,5 spsk citronsaft
  • 1 stk øko citron, skallen derfra
  1. Tænd ovnen på 180 grader varmluft

  2. Pisk æg, sukker og citronskal sammen i en skål, det skal blot blive lidt lysere og sukkeret pisket godt ud

  3. Smelt smørret og tag af varmen. Smelt chokoladen deri og rør godt sammen

  4. Når smørmassen er kølet af piskes den sammen med det andet

  5. Tilsæt nu citronsaften

  6. Tilslut vendes mel og salt deri

  7. Fordel dejen i en form 18×18 cm med bagepapir i

  8. Bages midterst i ovnen i 15-17 min

  9. Tag ud og afkøl

  10. Bland ingredienserne til glasuren sammen i en skål og fordel på den afkølede kage

Dessert
Brownie, citron, citronkage, Kage


snasket citronkage med glasur
snasket citron brownie
syrlig citronkage brownie
Hvad hvis min form ikke er 18×18 cm?

Bagetiden afhænger af tykkelsen på kagen, så hvis du eks bruge et lidt større fad (så vim kagen blive tyndere) og den skal derfor også bages lidt mindre tid i ovnen

Kan den laves dagen før?

Du kan sagtens lave kagen 1-2 dage før den skal serveres.

Hvordan skal den opbevares?

Kom den i en lufttæt beholder ved stuetemperatur




Små citronkager

Små citronkager med frosting

Hvis du elsker syrlige kager og eks. citronmåne – så vil du være vild med de her kager! De er skønne og sommerlige. De er lavet med små købe citronkager, så alt du skal er at piske en lækker creme sammen. Kan eks. serveres til tapas eller bruges til sommerfest.


Små citronkager med frosting

Syrlige små bidder, der er smukke og gode til eks. tapas

  • Evt. sprøjtepose med stjernetyl
  • 1 pk Citron Bites (Karen Volf) (8 stk i en pakke)
  • 100 g philadelphia naturel
  • 3 spsk flormelis
  • 30 g smør, stuetemperatur
  • 1 tsk vanillesukker
  • 1 tsk citronsaft
  • Evt. små stykker citron til pynt (alternativ en valnød rullet i guldstøv eller hakkede pistacienødder )
  1. I en skål piskes smør og flormelis sammen

  2. Herefter tilsættes citronsaft, vanillesukker og philadelphia

  3. Kom cremen i en sprøjtepose og fordel på kagerne

  4. Top evt. med et lille stykke frisk citron

Kagerne kan laves dagen før (vent dog med citronskiven til pynt). Opbevares på køl og tages ud ca. 10 min før servering. 

Dessert
citron, citronkage, frosting, Kage, sommerfest, tapas


Små citronkager med creme
Små citronkager med frosting



Små brownies med chokocreme og daim

små brownies med kaffe creme og daim

Her får I endnu en opskrift i ”serien” med de små færdige bites fra Karen Wolf. I var vilde med de små jordbærkager https://madmusen.dk/2023/05/23/smaa-jordbaerkager-paa-10-min/

Så nu kommer den ultimative version, til dig der elsker chokolade. Jeg har kommet lidt kaffe i chokoladecremen, men det kan sagtens undlades, hvis du ikke er til kaffesmag.

Lav 8 herlige kager på blot 10 min. Gode til kagetapas, tapas, studentergilde, sommerfest mm.


Små brownies med chokocreme og daim

Fine dekorative kager, som passer perfekt til tapas. Tager kun 10 min og kan laves klar dagen før.

  • Evt. sprøjtepose med stjernetyl
  • 1 pk brownie bites (Karen Volf) (8 små kager)
  • 100 g philadelphia naturel
  • 3 spsk flormelis
  • 1 spsk kakaopulver
  • 30 g smør, stuetemperatur
  • 2 tsk stærk kold kaffe
  • 30 g daim, hakket groft
  1. I en skål piskes flormelis og smør sammen

  2. Tilsæt nu kaffe, philadelphia og kakao indtil massen er lækker cremet

  3. Kom cremen i en sprøjtepose og fordel på kagerne

  4. Drys med den hakkes daim

Kan laves klar dagen før inkl. pynt. Opbevar da kagerne i køleskab og tag ud ca. 10 min før servering, så cremen bliver blød i konsistensen. 

Dessert
brownies, chokolade, chokoladecreme, chokoladekage, daim, fest, frosting, Kage, sommerfest, studenterfest, tapas


små brownies med kaffe creme og daim
tapas kager med brownie, kaffe frosting og daim



Louis sommerkage

brownie med hvid chokolade creme og jordbær

Forleden ville Loui gerne bage en kage. Han bestemte selv sammensætningen og villle lave en brownie med hvid chokoladecreme og bær på toppen. Under lidt vejledning lavede han stort set kagen selv. Og det blev en kæmpe succes. Hvis du kan lide en snasket brownie med topping, så er sommerkagen lige noget for dig.


Louis sommerkage

Skøn intens browniebund med luftig hvid chokoladecreme og jordbær

  • springform på 28 cm
  • sprøjtepose med stjernetyl
  • 200 g mørk chokolade (hk groft )
  • 230 g smør
  • 130 g hvedemel
  • 150 g usødet kakaopulver
  • 1/2 tsk salt
  • 500 g sukker
  • 2 tsk vanillesukker
  • 1 tsk instant kaffe (kan undlades)
  • 6 stk æg

Hvid chokoladecreme og jordbær

  • 200 g hvid chokolade
  • 200 g smør (blødt ved stuetemperatur )
  • 300 g flormelis
  • 1 knivspids salt
  • 2,5 dl piskefløde
  • 15 stk jordbær, halveret
  1. Tænd ovnen på 180 grader

  2. Smelt smørret i en gryde

  3. I en skål blandes salt, hk chokolade, 100 g rå kakaopulver og kaffe. Hæld den varme smør ned i røreskålen, vent ca. 30 sek og rør rundt indtil massen bliver blank og chokoladen er smeltet

  4. Kom sukker og vanillesukker i en røreskål og tilføj nu æggene et af gangen og pisk rigtig godt. Du skal piske i ca 5 min – så æggemassen bliver meget lys og luftig (det har betydning for kagens konsistens)

  5. Imens du fortsat pisker tilsætter du chokolademassen i en tynd stråle, lidt efter lidt. Vend til slut mel og 50 g kakaopulver i dejen med en dejskraber forsigtigt- så du ikke får slået for meget af luften ud

  6. Hæld dejen i en bagepapirbeklædt smurt springform. Bag i ovnen i ca 35 min

  7. Tag ud til afkøling og lav cremen imens

Hvid chokoladecreme og bær

  1. Smelt chokoladen over vandbad og lad den køle af

  2. Pisk nu flormelis og smør lyst og luftigt

  3. Tilsæt den hvide chokolade i en stråle imens du pisker

  4. Tilsæt salt, vanillesukker og fløden undervejs. Når det hele er pisket sammen kommes cremen i en sprøjtepose med stjernetyl

  5. Pynt kagen med cremen og slut af med bær

Dessert
Brownie, chokolade, chokoladecreme, hvid chokolade, jordbær, Kage


brownie med hvid chokolade creme og jordbær



Frugtlagkage med chokobund

Her er en ny version af den super populære frugtlagkage: nemlig frugtlagkage med en chokoladebund. Den smager dælme også godt med chokoladebunden og en nem bradepandekage til mange personer. God kombination med chokobund, nøddemarengs, creme og masser af dine yndlings bær og frugter.

Perfekt til sommerfest, studentergilde mm


Frugtlagkage med chokobund

Nem og lækker bradepandekage med frugt

Chokoladebund

  • 375 g smør (skal stå på køkkenbord og blive blødt )
  • 300 g sukker
  • 6 stk æggeblommer
  • 3 dl mælk
  • 50 g kakaopulver
  • 225 g hvedemel
  • 4,5 tsk bagepulver

Marengs

  • 6 stk æggehvide
  • 450 g sukker
  • 3 tsk vanillesukker
  • 150 g hasselnødder (hk fint )

Creme og frugt

  • 4 dl piskefløde
  • 4 dl creme fraiche 38 %
  • Frugt og bær (jeg brugte 1 nektarin, 1 bakke blåbær, 1 bakke jordbær og 1/2 bakke vindruer )
  • Evt. Vanillesukker og 50 g hakket mørk chokolade

Chokoladebund

  1. Tænd ovnen på 200 grader varmluft

  2. Smør og sukker piskes sammen. Herefter piskes de med æggeblommerne.

  3. Mel, bagepulver og kakaopulver vendes sammen og piskes med det andet. Kom tilslut mælken i

  4. Hæld dejen i en bradepande (35×40 cm) med bagepapir og bag i ovnen på nederste rille i 10 min. Lav marengsen imens

Marengs

  1. Æggehvide og sukker piskes luftigt. Herefter tilsættes de øvrige ingredienser.

  2. Fordel marengsen på chokoladebunden og bag videre på nederste rille i 25-30 min og tag ud og afkøl

Klargør kagen

  1. Før servering piskes fløde til flødeskum og blandes med creme fraiche. (tilsæt evt. en smule vaniljesukker, for en lidt sødere creme).

  2. Skær frugt ud og pynt kagen.

Dessert
bær, chokolade, frugt, Kage, marengs





Rabarberhorn

Rabarberhorn

Jeg havde nogle rabarber i haven, der skulle bruges – og det kom der nogle virkelig lækre rabarberhorn ud af. Den syrlige rabarber giver perfekt syrligt modspil til den søde remonce med marcipan som hornet er fyldt med.

Dejen er en kærnemælksdej, som er dejlig svampet. Har du ikke rabarber, så kan du bruge andre bær.


Rabarberhorn

Sommerlige kærnemælkshorn med rabarber og marcipan

  • 50 g gær
  • 3 spsk vand
  • 100 g smør
  • 2 dl kærnemælk
  • 1 tsk kardemomme
  • 1 stk æg
  • 4 spsk sukker
  • 600 g hvedemel (mængden kan varierer en smule)

Fyld

  • 150 g rabarber (renset og skåret i små skiver)
  • 100 g marcipan (revet fint)
  • 100 g smør (stuetemperatur )
  • 100 g sukker
  • Evt perlesukker og nøddeflager til toppen
  • 1 stk æg (sammenpisket, bruges til pensling )
  1. I en gryde kommes smør og vand. Tag af varmen når smøret er smeltet.

  2. Når smørret er kølet af og lunt udblødes gæren deri

  3. Tilsæt herefter kardemomme, kærnemælk, æg og sukker og rør sammen

  4. Tilsæt nu melet lidt af gangen og rør godt (evt. på røremaskine). Når dejen er smidig og glat æltes den i 5 min

  5. Lad dejen hæve under viskestykke i ca. 45 min

  6. Imens dejen hæver, kan du lave dit fyld klar: I en skål blandes sukker, marcipan og smør sammen.

  7. Når dejen har hævet deler du den i 2 lige store dele. Rul hver del ud som en stor flad cirkel og gør nedenstående med begge.

  8. Skær hver cirkel ud til 10 stykker (som du ville skære en pizza) – dine stykker skal altså være aflange trekanter.

  9. Kom en klat remonce samt nogle skiver rabarber i den tykke ende.

  10. I den spidse ende skærer du 3 lange streger nedad mod fyldet – se evt. video nedenfor (du kan også bare rulle, hvis du vil have alm. horn)

  11. Rul nu fra den brede ende med fyldet og indtil spidsen

  12. Kom på bageplade med bagepapir og pensl med æg. Drys evt. med perlesukker og nødder

  13. Lad efterhæve i ca. 30 min

  14. Bages midterst i ovnen på 180 grader varmluft i ca. 10 min. Tjek jævnligt hvornår de er gyldne og færdigbagte

  15. Tag ud og afkøl på risten

bagværk, horn, Kage, marcipan, rabarber


Sådan folder og ruller du rabarberhornene
Kærnemælkshorn med rabarber og marcipan
Rabarberhorn med marcipan
Rabarberhorn



Påskehare kage

Denne kage er et hit hos både store og små. Du kan sagtens lade børn deltage til kagebagningen, alt efter alder (de mindste kan hjælpe med at røre og pynte).


Påskehare kage

Nem og virkelig fin gulerodskage

  • Form på 38×26 cm beklædt med bagepapir
  • sprøjtepose med 1M tyl
  • 150 g smør (smeltet ved middelvarme )
  • 200 g brun farin
  • 60 g sukker
  • 4 stk æg
  • 300 g gulerødder (skrællet og revet groft )
  • 300 g hvedemel
  • 2,5 tsk bagepulver
  • 1 tsk vanillesukker
  • 2,5 tsk stødt kanel
  • 1/2 tsk stødt kardemomme
  • 1 knivspids salt

Flødeost creme

  • 120 g smør (stuetemperatur (blødt))
  • 200 g Philadelphia
  • 320 g flormelis
  • 2 tsk vanillesukker
  • Evt revet citronskal (fra 1 citron)

Pynt

  • Du kan bruge lige hvad du vil.

    Jeg brugte en pose påskeskum hare, 1 påske dragerede mandler, 1 pose marcipan æg og lidt hakkede pistacienødder

  1. Tænd ovnen på 175 grader varmluft

  2. Pisk brun farin, sukker og æg godt sammen med en elpisker (kan også piskes i hånden)

  3. Tilsæt gulerødderne.

  4. Vend de tørre ingredienser sammen i en anden skål (mel, kardemomme, kanel, bagepulver, vanillesukker og salt). Vend den herefter sammen med det andet med en ske/dejskraber.

  5. Vend til slut det smeltede smør i dejen indtil dejen er ensformig

  6. Hæld i bageformen med bagepapir og bag i ca 25 min (se under udstyr hvad størrelse). Afkøl

Flødeost creme

  1. Pisk smør, 1/2 af flormelissen og vanillesukker i en skål

  2. Pisk derefter det sidste flormelis samt Philadelphia i. Pisk kun kort til cremen er glat.

  3. Hvis du ønsker en mere syrlig creme så kom revet citronskal i.

Klargør kagen

  1. Klip et bagepapir ud på størrelse med kagens form

  2. Tegn derefter omridset af et hare hoved med øre og klip ud

  3. Placer nu det klippede hovede ovenpå kagen og skær rundt om papiret med en kniv. Fjern papiret

  4. Kom kagen på et serveringsfad/tallerken.

  5. Kom tyl i sprøjteposen og fyld den med flødeostcremen

  6. Lav små roser overalt på kagen. Pynt med din valgte påskechokolade/slik

Frys evt de afskårne kanter, og brug dem sammen med andre kagerester til egne romkugler en anden dag. 

Kagen kan laves dagen før og dækkes godt til (stil bare på køkkenbord). Cremen kan også laves dagen før og opbevares på køl. 

Dessert
frosting, gulerodskage, Kage, påske, påskeæg





Kanelkage

Her får du den ultimative opskrift på en lækker svampet kanelkage. Og så gør det bestemt heller ikke noget at den er nem at lave.

En herlig bradepandekage, som er mindst ligeså god på 2. og 3. dagen.


Kanelkage

En nem og svampet bradepandekage

  • 500 g sukker
  • 175 g smør (blødt )
  • 600 g mel
  • 2 tsk vanillesukker
  • 3 tsk natron
  • 2 spsk kanel, stødt
  • 7,5 dl kærnemælk

Kaffe/choko glasur

  • 75 g smør
  • 350 g flormelis
  • 1 tsk vanillesukker
  • 3 spsk kakao (usødet (rå kakaopulver))
  • 3 spsk stærk kaffe (kan byttes ud med vand, hvis du ikke vil have kaffe deri )
  • 3 spsk vand
  • 1 knivspids salt
  1. Tænd ovnen på 180 grader varmluft

  2. I en skål piskes smør og sukker godt sammen

  3. De tørre ingredienser (alt pånær kærnemælken) røres sammen i en anden skål og vendes derefter i smør blandingen.

  4. Tilslut tilsættes kærnemælken som piskes godt i dejen

  5. Fordel dejen i en bradepande (ca 35x 40 cm) med bagepapir

  6. Bages midterst i ovnen i ca 20-25 min (prik evt med en lille tandstik, hvis der ikke hænger dej på, så er den færdig)

  7. Lad kagen afkøle og lav glasur

Kaffe/choko glasur

  1. Varm det hele op i en lille gryde ved lav/middel varme og rør sammen til en glat glasur

  2. Fordel på kagen og lad køle af

Kagen kan sagtens laves 1-2 dage i forvejen.

Hvis du vil pynte den, kan du drysse med kokos, krymmel eller hakkede nødder.

Opbevares i så lufttæt emballage som muligt  – evt en stor pose omkring bagepladen med en klemme på

 

 

Dessert
abemad, bradepandekage, glasur, iskaffe, kaffe, Kage, kanel, klassens time