Klejner a la mormor

Super lækre klejner efter min mormors opskrift. Har arvet en fin håndskrevet bog fra min mormor med opskrifter i (eller nærmere ingrediensliste, da hun har vidst præcis hvordan hun skulle gøre).
Klejnerne er sprøde udenpå og bløde indeni.


Klejner a la mormor

Gode gammeldags klejner efter min mormors opskrift

  • 400 g hvedemel
  • 100 g blødt smør
  • 100 g sukker
  • 2 stk æg
  • 3 spsk piskefløde
  • 1/2 tsk hjortetaksalt
  • 1/2 tsk stødt kardemomme
  • 1/2 stk citronskal
  • 1 liter palmin (eller solsikkeolie)
  1. Pisk smør, sukker, fløde, kardemomme og revet citronskal sammen
  2. Tilsæt derefter æg og pisk igen
  3. Bland mel og hjortetaksalt sammen i en lille skål og pisk det derefter sammen med det øvrige
  4. Når dejen er samlet, stilles den på køl i 1 time
  5. Rul tyndt ud på et bord med en kagerulle
  6. Skær ud i rektangler og skær et hul i midten af rektanglerne
  7. Fold den ene ende ind igennem hullet og ud igen (så de bliver snoet)
  8. Opvarm palmin i en gryde (til 170-175 grader)
  9. Steg evt en enkelt til at starte med for at teste varmen
  10. Lad dryppe af på køkkenrulle
Dessert
dansk
jul, klejner





Chokolade “stik ud” småkager

En helt klassisk juleaktivitet i juletiden er at bage nemme småkager, som store og ikke mindst små kan stikke ud med forskellige forme. De her er helt simple, men du kan nemt pynt med glasur (gerne en af past, æggehvide og flormelis, samt evt krymmel).
De typiske “stik ud” kager er lyse vanille, men den her chokoladeversion var et stort hit hos drengene.


Chokolade ”stik ud” småkager

Super nem småkagedej som børnene kan stikke ud i fine figurer

  • 220 g smør (blødt)
  • 200 g sukker
  • 1 stk æg
  • 360 g hvedemel
  • 2 tsk vanillesukker
  • 2 tsk bagepulver
  • 60 g kakaopulver
  1. Pisk smør og sukker luftigt
  2. Pisk derefter ægget i
  3. Bland de øvrige ingredienser sammen i en anden skål og pisk dem derefter i smørblandingen (kun lige akkurat til dejen er “samlet”)
  4. Stil på køl i 20 min
  5. Tænd ovnen på 180 grader varmluft
  6. Rul dejen ud (evt mellem 2 stykker bagepapir) til tykkelse på ca 0,5 cm og stik ud med figurer
  7. Bages midterst i ovnen i 6-8 min
Dessert
figur, jul, småkager





Pistacie småkager med chokolade

Super nemme småkager, som er ekstra lækre fordi de er dyppet i chokolade. En skøn variation til de mere traditionelle julesmåkager såsom pebernødder, brunkage og og vanillekranse.


Pistacie småkager med chokolade

En luksus småkage

  • 40 g usaltede pistacienødder (hk fint)
  • 225 g hvedemel
  • 1/2 tsk stødt kanel
  • 1 tsk stødt kardemomme
  • 1,5 tsk vanillesukker
  • 100 g flormelis
  • 170 g smør (blødt)
  • 1 stk æggeblomme
  • Pynt
  • 15 g usaltede pistacie nødder hk fint
  • 100 g mørk chokolade
  1. I en skål blandes hvedemel, hakkede pistacienødder, kardemomme, vanille og kanel
  2. I en anden skål piskes smør og flormelis med en elpisker til dejen hænger godt sammen
  3. Pisk derefter æggeblommen i
  4. Pisk de tørre ingredienser i, indtil dejen samler sig og stop så
  5. Saml dejen med hænderne og form til en lang pølse
  6. Nu skal den formes til en rektangel. Pres på top og sider (evt med spækbræt eller lign) for at få helt skarpe kanter
  7. Stil på køl i 1 time
  8. Tænd ovnen på 175 grader varmluft
  9. Skær den kølige dej ud i skiver på ca 0,5 cm i tykkelse og fordel 16 på hver bageplade med bagepapir
  10. Bages i ovnen ca 8-10 min til kanterne bliver gyldne
  11. Tages ud og afkøles på rist
  12. Smelt chokoladen over vandbad og dyp de afkølede småkager deri og drys med pistacienødderne
  13. Når chokoladen er størknet opbevares de en lufttæt kagedåse
Dessert
chokolade, pistacie, småkage





Snebolde

Du kender dem helt sikkert… De knasende hvide snebolde med marcipan og chokolade i.
De er ikke til at komme udenom til jul, og det er også min yndlings juleslik. Så jeg fik lyst til at prøve at lave mine egne.

Jeg synes, de mindede rigtig meget om købeversionen både i smag og konsistens (den er ret sprød). Jo mindre tyk lag glasur du får på boldene, jo mere sprøde vil de føltes.


Snebolde

Du kender dem fra supermarkedet, men nu kan du lave dem selv!

  • 250 g marcipan
  • 180 g mørk chokolade (omkring 55-60% kakao)
  • 1 stk past. æggehvide
  • 200 g flormelis
  • 2 tsk citronsaft
  • 2 tsk koldt vand
  • 100 g perlesukker
  • evt nogle tandstikker til at dyppe boldene i chokoladen med
  1. Skær marcipanen ud i 14 stykker og tril dem til kugler
  2. Smelt chokoladen i vandbad (kom evt marcipan kuglerne på en tandstik) og dyp dem i chokolade, til de er dækket
  3. Lig kuglerne på en tallerken/fad med bagepapir på
  4. Lad chokoladen størkne i køleskabet
  5. Kværn perlesukkeret en smule, så det stadig er lidt groft, lig det på en lille tallerken
  6. Pisk flormelis, æggehvide, citronsaft og vand i en skål med elspisker (det bliver en tyk og sej glasur)
  7. Dyp de nu størknede kugler ned i glasuren og lad den dryppe godt af (jeg brugte to gafler- hvis der er for meget glasur, så bliver de mere bløde)
  8. Rul lige bagefter i perlsukkeret og stil på en tallerken med bagepapir igen. Lad dem tørre et par timer ved stuetemperatur
  9. Opbevar på køl indtil servering
Dessert
chokolade, konfekt, marcipan, snebolde





Vanillekranse (som mormor lavede dem)

Okay… De her vanillekranse har en helt særlig plads i mit hjerte. De minder mig nemlig om min mormor (og morfar) og alle de juleminder jeg har med dem. Min mormors gamle opskriftsbog gik i arv til mig, og jeg værner om den.
Nu er I så heldige, at jeg vil dele opskriften med jer.


Vanillekranse

Min mormors lækre opskrift på de sprødeste vanillekranse. En favorit småkage med barndomsminder

  • 375 g hvedemel
  • 350 g smør (stuetempereret)
  • 250 g sukker
  • 125 g mandler
  • 1 stk æg
  • 1 stk vanillestang
  1. Tænd ovnen på 200 grader
  2. Flæk vaniliestangen og skrab kornene ud på et spækbræt. Kom lidt sukker derpå og med en ske masses kornene godt ud i sukkeret
  3. Pisk smør, vanille og sukker godt sammen i en skål
  4. Pisk nu ægget i
  5. Hak mandlerne forholdsvis fint i en minihakker (men lad der gerne være nogle mindre mandelstykker også, som kan give lidt knas)
  6. Kom de hakkede mandler og mel i skålen og pisk sammen igen
  7. Kom i en sprøjtepose med stjerne tyl og form til kranse på bageplader med bagepapir (husk god afstand imellem dem, da de flader ud. Ca. 5 cm i diameter og omring 12 stk/plade)
  8. Bages midterst i ovnen i ca 10 min til de er gyldne
  9. Afkøles på rist
  10. Opbevares i kagedåse/lufttæt beholder når de er helt afkølede
Dessert
jul, småkage, vanille





Rudolf cupcakes

Her er et alletiders bageprojekt til jul, som helt sikkert vil skabe juleglæde hos børn og barnlige sjæle. Kager og creme er super nemt at lave. Det sværeste er at lave chokolade gevirerne. Næsen er blot Smarties (fra bland selv) og sukkerøjne. Jeg købte dem i Rema1000. Men ellers har de større supermarkeder dem.

Den skum jeg har lavet til toppen er lavet primært af piskefløde. Den er meget luftig, men vær forsigtig for den skiller nemt. Hvis du bedre kan lidt en mere klassisk frosting med smør og flødeost, så kan du bruge opskrift på cream cheese her https://madmusen.dk/2020/11/20/toffifee-cupcakes/


Rudolf cupcakes

Super søde cupcakes, som kan give den helt rette julestemning

Cupcakes

  • 250 g hvedemel
  • 50 g rå kakaopulver
  • 75 g sukker
  • 100 g brun farin
  • 1 tsk natron
  • 1 tsk bagepulver
  • 1 knivspids salt
  • 1,5 tsk vanille ekstrakt
  • 1,5 dl solsikkeolie
  • 2 dl mælk
  • 3 stk æg

Kakaoskum

  • 2 dl piskefløde
  • 2 dl flormelis
  • 1 spsk kakaopulver
  • 1 tsk vanille essens
  • 2 spsk kold kaffe

Pynt

  • 15 stk røde Smarties
  • 30 stk sukkerøjne
  • 80 g mørk chokolade
  • 15 stk cupcakeforme

Cupcakes

  1. Tænd ovnen på 180 grader
  2. Bland alle de tørre ingredienser sammen i en skål
  3. Tilsæt nu vanille, mælk og olie i skålen og pisk dejen sammen
  4. Kom æggene i et efter et og pisk kort sammen
  5. Fyld formene 2/3 dele og stil dem gerne i en cupcake form til ovnen (det sikrer at de ikke flyder ned i siderne og vokser opad i stedet for)
  6. Bag midterst i ovnen i ca 18-20 minutter
  7. Stil på en rist til afkøling

Chokolade gevirer

  1. Smelt chokoladen over vandbad (alternativt i mikroovn)
  2. Kom i en sprøjtepose med lille hul tyl eller sprøjtepose hvor du klipper et lille hul
  3. Beklæd en bageplade med bagepapir
  4. Form et Y og lav to ekstra “ben” oppe i toppen på bagepapiret
  5. Stil i fryser eller køleskab indtil de er størknet

Kakaoskum

  1. I en skål piskes alle ingredienserne sammen (pånær kaffe)
  2. Tilføj kaffen til slut og vend sammen med dejskraber/ske
  3. Kom i en sprøjtepose med rund tyl
  4. Fordel skummet på kagerne

Pynt

  1. Kom 1 rød Smarties på som næse, øjne samt gevirer
  2. Hvis de ikke skal serveres indenfor et par timer, så stil på køl og tag ud 30 min før servering
Dessert
chokolade, cupcakes, jul


Ingredienser (15 stk)

Cupcakes

  • 250 g hvedemel
  • 50 g rå kakaopulver
  • 75 g sukker
  • 100 g brun farin
  • 1 tsk natron
  • 1 tsk bagepulver
  • 1 knivspids salt
  • 1,5 tsk vanille ekstrakt
  • 1,5 dl solsikkeolie
  • 2 dl mælk
  • 3 æg

Kakaoskum

  • 2 dl piskefløde
  • 2 dl flormelis
  • 1 spsk kakaopulver
  • 1 tsk vanille essens
  • 2 spsk kold kaffe

Pynt

  • 15 røde Smarties
  • 30 sukkerøjne
  • 80 g mørk chokolade
  • 15 cupcakeforme

Fremgangsmåde

Cupcakes

  • Tænd ovnen på 180 grader 
  • Bland alle de tørre ingredienser sammen i en skål
  • Tilsæt nu vanille, mælk og olie i skålen og pisk dejen sammen
  • Kom æggene i et efter et og pisk kort sammen
  • Fyld formene 2/3 dele og stil dem gerne i en cupcake form til ovnen (det sikrer at de ikke flyder ned i siderne og vokser opad i stedet for)
  • Bag midterst i ovnen i ca 18-20 minutter 
  • Stil på en rist til afkøling

Chokolade gevirer

  • Smelt chokoladen over vandbad (alternativt i mikroovn)
  • Kom i en sprøjtepose med lille hul tyl eller sprøjtepose hvor du klipper et lille hul
  • Beklæd en bageplade med bagepapir
  • Form et Y og lav to ekstra “ben” oppe i toppen på bagepapiret
  • Stil i fryser eller køleskab indtil de er størknet

Kakaoskum

  • I en skål piskes alle ingredienserne sammen (pånær kaffe)
  • Tilføj kaffen til slut og vend sammen med dejskraber/ske
  • Kom i en sprøjtepose med rund tyl
  • Fordel skummet på kagerne

Pynt

  • Kom 1 rød Smarties på som næse, øjne samt gevirer
  • Hvis de ikke skal serveres indenfor et par timer, så stil på køl og tag ud 30 min før servering



Æbleskiver

I juletiden hygger vi os ofte med hjemmebag, konfekt og god mad. Jeg er vild med æbleskiver – og hjemmelavet smager nu altså bare bedst.


Æbleskiver

Lækre æbleskiver, som hører sig julen til

  • 4 dl kærnemælk
  • 4 dl mel
  • 1 spsk sukker
  • 1/2 tsk. salt
  • 1/2 tsk. natron
  • 1 spsk. smeltet smør/olie
  • 3 stk æg
  • Smør til stegning i æbleskivepandenServer evt. med flormelis og syltetøj
  1. Del æggene i hvider og blommer i hver deres skål.
  2. I skålen med blommer tilføres alle de øvrige ingredienser og pisk godt sammen til en dej.
  3. Stil dejen i køleskabet i mindst 30 min.
  4. Pisk æggehviderne stive (så stive at skålen kan vendes, uden at de falder ud)
  5. Vend de stivnede æggehvider i dejen der har hvilt i køleskabet.
  6. Varm en æbleskivepande godt op og put smør i alle hullerne.
  7. Tag en spiseske og fyld hullerne op ca.3/4 dele (dejen hæver når den varmes)
  8. Når dejen begynder at blive mere fast og boble, vendes de forsigtigt – eks. med en gaffel og vendes hurtigt rundt.
  9. Server med flormelis og syltetøj
æbleskiver, jul, Kage