Hyldeblomstsaft

Der findes intet som hyldeblomstsaft med isterninger på en varm sommerdag. Og allerbedst er hjemmelavet hyldeblomstsaft. Kørte på cykeltur med kæresten i skoven for at finde hyldeblomster og fandt også lidt i vores egen have 🙂 Nu skal jeg bare vente de 4 dage saften skal trække på køl.

 


Hyldeblomstsaft

En hjemmelavet omgang hyldeblomstsaft er dejlig nemt at lave og smager af sol på flasker

  • 20 stk hyldeblomstskærme uden for mange store stilke (skal være sprunget ud og lidt gule idet, og dufte kraftigt)
  • 1 liter vand
  • 500 g sukker
  • 2 stk økologiske citroner
  • 1 brev citronsyre (20 g)
  • evt Atamon. Dette forlænger holdbarheden (kan købes i supermarkeder)
  1. Ryst hyldeblomsterne fri fra de fleste dyr
  2. Find en gryde og kog sukker og vand deri, indtil sukkeret er opløst
  3. Skær citron i tynde skiver og kom op i sukkerlagen sammen med citronsyre og hyldeblomster. Sørg for at hyldeblomsterne er dækket af vand
  4. Evt Tilsæt Atamon
  5. Kom låg på gryden og stil den på køl i 4 dage, hvor den skal trække (rør evt rundt i det hver dag, med en ske du har hældt kogende vand over)
  6. Si saften igennem et klæde og hæld på skoldede flasker
  7. Kan også hældes i tomme vandflasker og fryses ned.

TIP: Hyldeblomstsaften kan fryses ned, så du har saft, du kan tage op løbende

Drinks
hyldeblomst, saft, sommer