Nem tapas – som kan tages med på tur

En super nem måde at tage tapas med på, er at bruge en muffin form i silikone eller metal. På den måde har du en masse gode sammenhængende rum. Denne version er meget børnevenlig og et stort hit hos mine drenge.

Vi havde taget denne med på stranden. Men vil også fungere godt til tapas, brunch, en skovtur osv.

Du kan bruge alverdens grønt, frugt, dip, nødder, ost og kød. Her kan du få nogle idéer til din nemme tapas.

Grønt

  • Agurk, gulerødder, peberfrugt, slikærter, blomkål, bladselleri, oliven, radiser, soltørret tomat og tomat

Frugt

  • Vindruer, melon, blåbær, hindbær, jordbær, ananas, appelsin, grape, mango, kiwi, figen og passionsfrugt

Dip

Nødder og tørret frugt

  • Salte nødder, honningristede nødder, nødder i honninglage, hasselnødder, valnødder, mandler, cashewnødder, paranødder, pistacienødder , tørret abrikoser, dadler

Ost

  • Port salut (blød orange ost), brie, emmenthaler, små mozzarella kugler, primadonna, cheddar, gouda, aged havarti, skæreost og gorgonzola.

Kød

Andet

Tomat, agurk, peberfrugt, vindruer, blåbær, emmenthaler, haydafri og cocktailpølser svøbt i bacon

På billedet kan du se skovbær- og chokolademousse i glas, find opskriften her https://madmusen.dk/2020/06/25/skovbaer-og-chokolademousse-i-glas/




Hjemmelavede tortilla med kødboller og grønt

Denne her ret stod på menuen igår, til min kærestes fødseldag. Dejlig nem menu, idet både brød og kødboller kan laves klar i god tid (kødbollerne kan også nemt fryses ned) og så blot lunes når gæsterne er kommet.

Jeg havde købt haydari (fetadip), men du kan også nemt lave det selv. Find opskriften her https://madmusen.dk/2021/07/12/haydari/

I forhold til grøntsager/salat, så kan du vælge dine favoritter. Du kan bruge agurk, tomat, spinat, salat, ærteskud, peberfrugt, friske krydderurter og rødløg (evt syltede, se opskrift her https://madmusen.dk/2020/06/10/syltede-roedloeg/ )


Hjemmelavede tortilla med kødboller og grønt

Saftige kødboller serveret i tortilla og med din favorit grønt.

Kødboller

  • 500 g hk oksekød (min 10% fedt)
  • 500 g hk kalv/flæsk
  • 2 dl pankorasp (alm rasp kan også bruges)
  • 1 stk rødløg (revet fint)
  • 2 stk æg
  • 2 fed hvidløg (hk fint)
  • 2 spsk finthakket frisk persille
  • 3 tsk salt
  • 2 tsk peber
  • 1/2 dl revet parmesan
  • Smør eller olie til stegning
  • 5 dl hvedemel, til at rulle kødbollerne i

Tortilla

  • 1/2 tsk salt
  • 1/2 tsk bagepulver
  • 1/2 dl olie
  • 7 dl hvedemel (du kan bytte 2 dl ud med tipo00 mel )
  • 3 dl lunkent vand
  1. Snit alle grøntsagerne og lav evt de syltede rødløg og stil på køl
  2. Lav tortilla (fremgangsmåde nedenfor) og når de er afkølede, opbevares de i en lukket frysepose indtil servering, hvor de lunes kort i ovnen

  3. Bland kød, rasp, hvidløg, rødløg, æg, persille, salt, peber og parmesan i en skål
  4. Stil gerne på køl i 30 min (så er de nemmere at rulle)
  5. Rul til små kugler og rul evt i en skål med mel før stegning
  6. Steg kødbollerne i smør/olie ved middelvarme i ca 5-7 min. Steges på alle sider og indtil de er gennemstegt

Tortilla

  1. Rør de tørre ingredienser sammen i en skål (salt, bagepulver og mel).

  2. Tilsæt nu olien og rør godt rundt

  3. Til slut kommes vandet i dejen. Kom lidt i af gangen – så har du mulighed for at regulere på vandet, hvis dejen eks. føles for våd eller tør.

  4. Det er vigtigt for en dej at den bliver æltet godt igennem. Nogen bruger en røremaskine. 

  5. Stil dejen lunt med et viskestykke over i skålen i ca. 10-20 min.

  6. Imens den hæver kan du jo tilberede fyld dertil (eks slaw af kål og gulerod, panerede tigerrejer, chili mayo, avokado og frisk koriander) 

  7. Når den har hævet færdigt, så drys lidt mel på bordet. Del dejen i 8 lige store kugler. Rul hver kugle tynd med en kagerulle til en flad pandekage. Skal være ret tynd – da den hæver når den varmes på panden.

  8. Varm en pande op. Steg enten på hel tør pande eller kom få dråber olie på.

  9. Steg de tynde brød på panden i ca. 1 min pr. side (til de tager farve).

Hovedret
kødboller, tortilla





Haydari

Du kender måske den lækre cremede dip fra den lokale grønthandel. Men det er meget nemt at lave haydari selv, som primært består af cremet feta og bagte peberfrugter.


Haydari

En skøn cremet dip

  • 350 g puck feta
  • 2 stk røde peberfrugter
  • Frisk persille
  • 2 fed hvidløg
  • 1,5 spsk olie
  • Evt lidt røde chiliflager
  • Friskkværnet peber
  1. Tænd ovnen på 200 grader
  2. Skyl og halver peberfrugterne , fjern kernehusene
  3. Kom på en bageplade med papir og bag i ovnen i ca. 20 min, til skrællen begynder at få mørke pletter
  4. Tag ud, afkøl og pil skrællen af
  5. Kom i en mini hakker med de øvrige ingredienser
Tilbehør
dip, feta, haydari, smørelse