Gulerodsrisotto

Jeg elsker de simple, men udsøgte retter. Og så er det et kæmpe plus, når børnene også skovler det ned.


Gulerodsrisotto

En skøn og farverig risotto

  • 500 g gulerødder
  • 2 fed hvidløg
  • 1 stk løg
  • 5 spsk olie/smør til stegning
  • 1 håndfuld frisk timian
  • 4 dl risottoris
  • 2 dl hvidvin
  • 1 l grøntsagsbouillon
  • Salt og peber
  • 50 g revet parmesan
  • evt. nogle sprødstegte skiver bacon
  1. Skræl og skær gulerødderne i mindre stykker og kog dem i ca. 15 min (til de er så bløde at de kan blendes)
  2. Hæld vandet fra gulerødderne og blend dem med 2 spsk olie til en glat pure
  3. Pil og hak løg og hvidløg
  4. Tag bladene af en håndfuld timian
  5. Kom 2 spsk olie i en tykbundet gryde sammen med løg, hvidløg og timianen og steg kort
  6. Kom lidt salt og peber deri
  7. Skyl risene i en si og hæld i gryden
  8. Kom nu hvidvin deri og lad det simre til hvidvinen er fordampet
  9. Hæld lidt efter lidt bouillon i, så der hele tiden er væde, men så risene langsomt kan optage væsken
  10. Koges i ca 20 min
  11. Lige inden servering vendes gulerodspuréen i samt den revede parmesan
  12. Drys evt med lidt frisk timian, lidt ekstra parmesan eller lidt sprødstegt bacon
Hovedret
gulerod, parmesan, ris, risotto