Gnocchi med cremet tomatsovs
Denne her ret smager afsindigt godt. Det er en ret uden kød, men som er lækker cremet. Du skal kun bruge få ingredienser og 15 min i køkkenet – så det er en rigtig god hverdagsret. Den vil dog også helt sikkert imponere dine gæster.
Gnocchi med tomatsovs
En dejlig nem hverdags med få ingredienser
- 1 kg gnocchi
- 3 fed hvidløg
- 2 spsk olivenolie
- 2,5 dl madlavningsfløde
- 500 g cherrytomater (hvis store, så halver evt.)
- Frisk basilikum
- Salt og peber
- 2 stk frisk mozzarella
-
Kog gnocchi efter anvisning på pakken
-
Tag skrællen af hvidløget, mas med siden af kniven og kom op i en høj pande med olie – middelvarme
-
Tilføj tomater og lad simre i 5-7 min. indtil tomaterne bliver bløde. Mos dem herefter i punden med en ske
-
Hæld madlavningsfløde i og smag til med salt og peber
-
Hæld de kogte gnocchi over og vend rundt i sovsen. Bræk små stykker af mozzarellaen og fordel i panden (så smelter den ligeså stille)
-
Drys med frisk basilikum og server straks