1

Sprød og saftig flæskesteg i airfryer

Det her er den absolut bedste flæskesteg jeg har lavet. Jeg lavede den i min airfryer og alle svær var lækre og sprøde. Selve kødet var stadig lækkert saftigt og mørt.

Du kan serverer med sovs, kartofler og agurkesalat eller med en lækker frisk spidskålssalat. Du kan også bruge den i en burger sandwich. Har du rester så foreslår jeg at du skære kødet ud i tern og laver til en lækker omgang biksemad.


Sprød og saftig flæskesteg i airfryer

En dansk klassiker, som smager skønt

  • 1,5 kg flæskesteg (jeg brugte kamsteg )
  • Groft salt
  1. Tjek at ridserne i stegen er skåret godt ned til kødet (men ikke ned i kødet) – hvis ikke, så skær selv lidt til

  2. Nu gnider du godt med salt ned i alle rillerne

  3. Lad stegen hvile ca. 10 min

  4. Kom op i airfryeren og hæld en smule vand i bunden (bare så bunden lige er dækket)

  5. Bages ved 180 grader i 60 min. Herefter skrues op til 200 grader i 10-15 min. (du kan evt. bruge stegetermometer, den skal være 65 grader indeni)

  6. Lad hvile lidt på bordet inden du skærer den ud

Hovedret
dansk
dansk mad, flæskesteg, steg





Brune kartofler i ovn

Brune kartofler i ovn

Synes du også det kan være svært at lave karamel på panden uden at det brænder på? Så er denne tilberedningsmetode noget for dig. Det var første, men ikke sidste gang, at jeg lavede brune kartofler på denne måde. Min kæreste var også virkelig imponeret over, at man kan få det resultat i ovnen.

Så skal du stå for julemaden juleaften eller bare spise en lækker hamburgerryg , medister and eller flæskesteg, så er brune kartofler ofte tilbehør dertil.

annonce I samarbejde med nemlig.com kan du nu tilføje ingredienserne til denne opskrift direkte i kurven hos dem og dermed nemt få bragt varer lige til hoveddøren.



KØB HOS NEMLIG


Brune kartofler i ovn

Lav nemt brune kartofler i ovnen

  • 800 g kogte kolde kartofler (u skræl) (alm eller fra glas )
  • 130 g brun farin
  • 30 g smør
  1. Tænd ovnen på 180 grader varmluft

  2. Hvis kartoflerne er fra glas, så dup dem tørre i et viskestykke

  3. Fordel kartoflerne i et ildfast fad med bagepapir

  4. Drys nu farin over kartoflerne og slut af med små tern/klatter af smør

  5. Kom i ovnen og ca. hvert 15 min røres der rundt i fadet

  6. Lad blive i ovnen i ca 1 times tid

Kan serveres til and, flæskesteg, medister og lign. Evt med en rødkålssalat eller klassisk rødkål. 

Tilbehør
and, brune kartofler, flæskesteg, jul, julemad, medister