Jeg er ret vild med at lave store bowls med drinks, når man skal feste med mange. Det tager ikke lang tid og man kan lave en masse skønne varianter. Denne drink med bl.a. mangosmag blev et kæmpe hit til sommerfest med gode venner.
En nem drink til store begivenheder såsom fødselsdag, studenterfest, bryllup mm.
Mangodrink til mange
En super nem og frugtig drink
stor drinkbowl/beholder/skål
1 flaske små sure mango (70 cl )
1 liter opblandet rabarbersaft
1,5 dl koncentreret hyldeblomstsaft
2 liter danskvand (evt. med hyldeblomst smag)
Evt. frisk limesaft
Til pynt eks skiver af appelsin/lime/citron eller friske jordbær
Isterninger
Kom alle ingredienserne i en bowl og rør godt sammen. Smag evt til med frisk limesaft
En skøn blåfarvet mocktail, altså en alkoholfri drink. Den er perfekt at lave til børnene nytårsaften, til fødselsdag, MGP og lignende. Den er meget nem at lave og kræver kun 3 ingredienser og lidt pynt på toppen.
Blå himmel mocktail
En skøn blå alkoholfri drink á la slush ice
4 stk sunlolly is med vindrue
2-3 spsk blue curacao
50 ml æblejuice
Evt. små spyd og 2 sure bælter (kan også erstattes af eks vingummibamser )
Kom sunlolly, curacao og æblejuice i en blender og blend (du kan tilføje mere æblejuice, hvis du ønsker den mere tynd)
Hæld i et glas
Kom evt. sure bælter på små spyd og anret ovenpå glasset
Drinks
alkoholfri, børnedrinks, mocktail, slushice
4 børnedrinks
Årets sidste dag bliver oftest fejret med et brag. For de fleste indebærer det også lækre drinks, og her synes jeg ikke børnene skal snydes. Så jeg har lavet 4 super nemme ideer til lækre børnedrinks.
4 børnedrinks
Her er 4 nemme bud på drinks for de mindste
Hyldeblomst (1 Pers)
1,5 spsk koncentreret hyldeblomst saft
2 dl danskvand eller faxekondi/sprite
Isterninger og evt mynte
Pink party (1 Pers)
2 dl pink lemonade med brus
Isterning og evt mynte
Kakaodrøm (1 Pers)
2 dl Cocio (eller anden kakao)
1/2 spsk kokossirup
Isterninger
Sunrise (1 Pers)
2 dl appelsinjuice
1 spsk rød grenadine/Roses strawberry
Isterninger og mynte
Bland ingredienserne sammen i et glas og server
Drinks
børnedrinks, drikke, drinks, uden alkohol
Ananas champagnedrink
Okay, denne her champagnedrink med ananassirup er super lækker og forfriskende. Jeg tænker, den skal serveres til nytår enten som velkomstdrinks, dronningens nytårstale eller når det nye år skal skåles ind.
Du kan lave siruppen dagen før, og så er den super nem at servere. Ananasblomsterne er bare rent “blær”, men også ret nemme at lave.
Har du en slow juicer, så lav ananassaften deri (og kog med sukker). Alternativ kan du også forsøge at købe en færdig ananassirup eller evt bruge siruppen i en dåse ananas (det sidste har jeg ikke selv afprøvet).
Ananas champagnedrik
En smuk og festlig drink
1 stk ananas
1/2 dl vand
1 dl sukker
1 flaske champagne
Pynt (Ananasblomster og guldkant)
1 stk ananas
1/2 dl sukker
1 tsk guldstøv
Skær skrællen af ananasen og skær ud i mindre stykker (og skær det faste i midten væk)
Kom ananas i en blender med vandet
Hæld blandingen i en gryde sammen med sukkeret og kog indtil sukkeret er opløst
Køl af og si den, så du får en ren tyk sirup
Opbevar siruppen på køl indtil den skal bruges
Dyp evt glassene kant i sirup og derefter i guldstøv
Hæld sirup i bunden af et glas, fyld op med champagne. Drej en smule rundt og server (evt med sukkerkant og ananasblomst)
Pynt
Skræl ananasen og skær i papirtynde stykker
Lig på en bageplade med bagepapir
Bag i ovnen ved varmluft på 125 grader i 25 min
Vend ananasen om og bag yderligere 25 min
Placer ananasen i en metal cupcakeform (så de bliver lidt bøjede) og bag igen 25 min
Lad køle af (så stivner de)
Bland sukker og guldstøv sammen.
Drinks
ananas, champagne, fest, nytår
Rabarber saft
Det er super nemt at lave sin egen rabarber saft. Udover den skønne farve, så smager det af sol og sommer. Den er frisk samtidig med at den er sød! Har du ikke lavet hjemmelavet rabarbersaft, så lov mig at prøve. Det smager skønt og er hurtigt og utrolig nemt at lave☀️
Rabarber saft
En skøn saft med den smukke farve og som smager af sol og sommer
500 g frisk rabarber
200 g rørsukker
1/2 liter vand
Lidt citronsaft til at smage til med
Rens rabarberne for jord og skær enderne af
Kom dem op i en gryde med vandet
Lad småkoge i ca.15 min.
Tag af varmen, lig låg på og lad trække i 15 min.
Si saften fra og hæld den op i en ren gryde sammen med rørsukker
Kog kortvarigt op indtil sukkeret er opløst
Smag til med citronsaft
Hæld i skoldede flasker (evt bruge atamon til at forlænge holdbarheden) og opbevar på køl
Blandes op efter eget ønske, jeg gjorde ca. 1:3
Drinks
rabarber, saft, sommer
Gin Hass
Det her er virkelig gået hen og blevet en af mine nye yndlingsdrinks. Hidtil har det primært været mojito og strawberry daiquiri. Men de kan godt tage lidt tid at lave, det gør min nye yndlings drik heldigvis ikke. Gin Hass er super frisk, men samtidig sød- og derfor hel perfekt i sommervarmen. Prøv den, jeg lover at du ikke kommer til at fortryde det! 🙂
Gin Hass
En af mine absolutte yndlingsdrinks. Syrlig og sød – og hurtig at lave
4 cl gin
10 cl lemon sodavand
2 cl mangosirup
1 cl limesaft
2-3 stk isterninger
evt en skive øko citron eller lime (til pynt i glasset)