Små brownies med chokocreme og daim

små brownies med kaffe creme og daim

Her får I endnu en opskrift i ”serien” med de små færdige bites fra Karen Wolf. I var vilde med de små jordbærkager https://madmusen.dk/2023/05/23/smaa-jordbaerkager-paa-10-min/

Så nu kommer den ultimative version, til dig der elsker chokolade. Jeg har kommet lidt kaffe i chokoladecremen, men det kan sagtens undlades, hvis du ikke er til kaffesmag.

Lav 8 herlige kager på blot 10 min. Gode til kagetapas, tapas, studentergilde, sommerfest mm.


Små brownies med chokocreme og daim

Fine dekorative kager, som passer perfekt til tapas. Tager kun 10 min og kan laves klar dagen før.

  • Evt. sprøjtepose med stjernetyl
  • 1 pk brownie bites (Karen Volf) (8 små kager)
  • 100 g philadelphia naturel
  • 3 spsk flormelis
  • 1 spsk kakaopulver
  • 30 g smør, stuetemperatur
  • 2 tsk stærk kold kaffe
  • 30 g daim, hakket groft
  1. I en skål piskes flormelis og smør sammen

  2. Tilsæt nu kaffe, philadelphia og kakao indtil massen er lækker cremet

  3. Kom cremen i en sprøjtepose og fordel på kagerne

  4. Drys med den hakkes daim

Kan laves klar dagen før inkl. pynt. Opbevar da kagerne i køleskab og tag ud ca. 10 min før servering, så cremen bliver blød i konsistensen. 

Dessert
brownies, chokolade, chokoladecreme, chokoladekage, daim, fest, frosting, Kage, sommerfest, studenterfest, tapas


små brownies med kaffe creme og daim
tapas kager med brownie, kaffe frosting og daim



Daimislagkage

Denne her islagkage, er sådan en opskrift som har været kendt i min familie. Det er en af de opskrifter, jeg altid kan ty til. For alle der smager den, er vild med den- og så er den nem at lave. Skal laves dagen før og kan laves længere tid endda.
Har du mod på en udvidet version, har jeg også lavet denne med rabarberis på toppen https://madmusen.dk/2017/06/08/daimislagkage-med-rabarberis-og-baer/


Daimislagkage

Det her er en dessert, som vi ofte har fået i min familie. En dejlig nem islagkage med blot 7 ingredienser

Nøddebund

  • 3 stk pasteuriserede æggehvider
  • 150 g sukker
  • 150 g mandler

Daimis

  • 3 stk pasteuriserede æggeblommer
  • 1 dl sukker
  • 3 dl piskefløde
  • 3 pakker dobbeltdaim

Øvrigt

  • Evt. bær til servering

Nøddebund

  1. Tænd ovnen på 175 grader
  2. Pisk æggehvider og sukker hvidt og luftigt (som en marengs)
  3. Derefter hakkes mandlerne fint (jeg bruger en minihakker) og vendes forsigtigt i marengsen med en dejskraber
  4. Find en springform på omkring 18-20 cm. Kom bagepapir i bunden og hæld nøddeblandingen i
  5. Bag nøddebunden i 35 min. midterst i ovnen
  6. Stil derefter til afkøling

Daimis

  1. Æggeblommer og sukker piskes sammen, til det er lys gul i farven
  2. Pisk fløden til flødeskum i en anden skål
  3. Vend forsigtigt flødeskummet i æggemassen med en dejskraber
  4. Hæk daim i mindre stykker og bland i ismassen
  5. Hæld ismassen over nøddebunden, når bunden er helt afkølet
  6. Tildæk formen og stil islagkagen i fryseren i min. 4 timer og gerne natten over
  7. Server evt. med friske bær
Dessert
daim, is, islagkage, lagkage