Citron cookies
Jeg elsker bagværk med citron, så havde længe tænkt at jeg skulle bage nogle citron cookies. Det blev til denne her lækre version, som passer godt til påske. Til min store overraskelse så var mine drenge også helt vilde med dem trods den syrlige citronsmag.
De er meget nemme at lave. Jeg har vendt dem i sukker og flormelis for at få det krakelerede udseende.
Citron cookies
En skøn sprød og blød cookie med smag af citron
- 250 g sukker
- 1 stk øko citronskal
- 120 g smør (smeltet)
- 1 stk æg
- 1 stk æggeblomme
- 1,5 spsk citronsaft
- 250 g hvedemel
- 3/4 tsk bagepulver
- 1/4 tsk natron
- 1/4 tsk salt
- 1,5 tsk vanillesukker
- evt. gul pastafarve
Til rulning
- 60 g sukker
- 60 g flormelis
-
Tænd ovnen på 180 grader varmluft
-
I en skål blandes sukker med fintrevet citronskal fra 1 citron, så citronskallen fordeles og ikke klumper (husk kun at skrælle det ydereste gule af, det hvide er meget bittert)
-
Hæld den smeltede smør i og pisk til det er luftigt
-
Kom nu 1 æg, 1 æggeblomme og citronsaft i og rør godt sammen
-
I en anden skål blandes mel, bagepulver, natron, salt og vanillesukker sammen og blandes derefter med æggeblandingen
-
Tril dejen til en aflang pølse og skær ud i 30 stykker
-
Tril hvert stykke til små kugler, som først rulles i en skål med sukker og derefter i en skål med flormelis
-
Placeres med god afstand på bageplade med bagepapir (brug 2 bageplader)
-
Bag midterst I ovnen til gyldne i ca. 10-12 min. Tag ud og køl godt af.
-
De bliver sprøde udenpå og er chewy indeni
Ja, du kan fryse de ubagte kugler i fryseren og tage op og bage, når du har lyst
Opbevares i en lufttæt beholder evt. med bagepapir imellem lagene.